Odense Rådhus


Tegning. Flakhaven ca. 1800. Det gamle rådhus, Biskop Jens Beldenaks Gård (nedrevet 1857) og de offentlige vandposte.


Flakhaven med det gamle rådhus.


Postkort. Fotografi. Flakhaven med Odense Rådhus. Biler, cykler.


Flakhaven. Til venstre Rådhuset med hovedvagten. I midten Beldenaks Gård med Skt. Knuds Kirke i baggrunden.


Vejrfløj fra Odense Rådhus. Vejrfløjen blev opsat i forbindelse med opbygningen af det 'nye' rådhus i 1879. Den findes nu på Møntergården i Odense. Foto: Jens Gregers Aagaard.


Glasrude fra det gamle Odense Rådhus med indskriften: 'INSIGNIA CIVITATIS OTTONIENSIS 1610', som betyder 'Odenses byvåben 1610'. Ruden findes nu på Møntergården i Odense. Foto: Jens Gregers Aagaard.


Borgmesterstol fra Odense, 1883. På stolens ryglæn ses byens våbenmærke, smukt omkredset af egeløv. Stolen findes nu på Møntergården i Odense. Foto: Jens Gregers Aagaard.

Intro

Odenses nuværende rådhus stod færdigt i 1883, omend det siden er både udvidet og har mistet tårnet. I H.C. Andersens tid så rådhuset helt anderledes ud, det var langt mindre og mere ydmygt.

På glasruden fra det gamle Odenserådhus, som nu befinder sig på Møntergården, står teksten ”INSIGNIA CIVITATIS OTTONIENSIS 1610” betyder ”Odenses byvåben 1610”.
Motivet er Knud den Hellige, der var konge i 1000-tallet og blev dræbt ved alteret i Albani Kirke i Odense.
Se billede af glasruden på 'intro'-fanebladet.

Før demokratiet En bys styre kaldes også ”magistraten”. Frem til enevælden bestod magistraten i Odense af to borgmestre og op til 12 rådmænd. Kongen udpegede borgmestrene, mens rådet selv valgte sine medlemmer. De fleste af medlemmerne var udvalgt blandt byens førende købmænd. Da enevælden blev indført i 1660, fik kongen mere direkte indflydelse på, hvordan magistraten var sammensat. Han valgte to borgmestre og tre rådmænd. De var nu kongelige embedsmænd, der fik løn for deres arbejde.

Det nye rådhus
I 1879 vedtog byrådet at bygge et nyt rådhus i Odense. Det skulle være en storslået bygning, der passede til landets næststørste by. Men allerede kort tid efter opførelsen slog det næsten 60 meter høje tårn revner og truede med at styrte sammen. Tårnet blev derfor revet ned og opført igen på arkitektens regning. Rådhustårnet blev revet ned for anden gang i 1942, da man ikke havde midler til at renovere det. Det er aldrig blevet genrejst.

Læs mere om Odense Rådhus' historie på Stadsarkivets hjemmeside.

Denne tekst er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', som kan ses på Møntergården i Odense.


I kælderen under rådhuset havde H.C. Andersens mormor siddet på vand og brød, fordi hun havde født tre børn uden for ægteskab. Men fra vinduet på rådhusets 1. sal oplevede H.C. Andersen sin lykkeligste dag: Den 6. december 1867 modtog han folkets hyldest og blev byens æresborger. Flakhaven var den dag oplyst af folkets fakkeltog. Odense var illumineret til digterens ære; det, han var blevet spået som barn, gik i opfyldelse.


Den 13. oktober 1888 kunne man i en annonce i Fyens Stiftstidende læse, at ”Musikforeningen afholder sin 1ste ordinære Koncert paa Raadhussalen Tirsdagen den 16de Oktober, Kl 7” […] Generalprøve paa Raadhussalene Søndag Eftermiddag Kl. 4, hvortil Medlemmernes Børn og Tjenesteydende have Adgang mod Forevisning af Billetterne.”. På programmet var bl.a. Carl Nielsens ”Lille Suite for Strygere”, op. 1 (1888).

Ved en koncert den 8. september samme år i Tivoli i København blev netop dette værk uropført under ledelse af Balduin Dahl. Da ”Lille Suite for Strygere” var på programmet i Odense en god måned senere, fik Carl Nielsen dog debut som dirigent. Det blev således børn og tjenestefolk, der blev vidner til hans første optræden indenfor det hverv, som skulle blive hans primære indkomst i årene frem.

Fyens Stiftstidende bragte en anmeldelse af koncerten, hvor man bl.a. kunne læse følgende om Carl Nielsens præstation: ”Aftenen blev en fuldstændig Succes for det unge talentfulde Menneske, for hvem man med Sikkerhed tør spaa en smuk Kunstnerbane”.

Lyt til Lille Suite for Strygere

Ved uropførelsen i København vakte 2. sats fra Carl Nielsens officielle opus 1 en sådan begejstring hos publikum, at den måtte gentages. Lyt her til den yndefulde vals, der er mellemstykke i netop denne sats. Værket er stadig et af komponistens mest spillede i den populære genre. Indspilningen her er med Odense Symfoniorkester under ledelse af Tamás Vetö (1988).