Odense Fattiggård, Overgade 19

Gård i Overgade 19, bindingsværksbygning langs Paaskestræde.

Fredet bygning: Adelgade 10 ligger denne bygning, der i en årrække fra 1804-1846/47 hørte til Odense Fattiggård.

Fredet bygning: Hjørnehuset, Adelgade 10, Odense er bygget sammen med bygningerne ud til Paaskestræde. Den fælles gårdsplads er ligeledes fredet.

Fredet bygning: Overgade 19, Odense

Fredet bygning: Købmandsgården i Overgade, Paaskestræde og Adelgade - Østfløjen ud til Paaskestræde.

Segl fra Odenses fattigvæsen, fra første halvdel af 1800-tallet. Seglet forestiller en sparekasse med Odense-liljen på. Det findes nu på Møntergården i Odense.

Intro

Det store bygningskompleks, der fordeler sig på både Overgade, Påskestræde og Adelgade er fredet. Fra ca. 1530 hvor den første bygning blev bygget og frem til 1777 var komplekset ejet af købmænd. I 1804 købte Odense Bys Fattigvæsen bygningerne, og indrettede disse til fattiggård.

På første sal havde H.C. Andersen sin sporadiske og gratis skolegang, de sidste år han boede i Odense. På sin vej til skole passerede H.C. Andersen sin fars grav og latinskolen ved domkirken, hvor han drømte om at blive elev. Fremtiden tegnede sig nemlig lyst for eleverne dér: De havde gode skolebøger og modtog grundig undervisning.

''Byens fattige'' Igennem hele historien har en stor del af befolkningen ikke kunnet klare sig selv. Antallet har i sagens natur svinget med de samtidige konjunkturer, men det anslås at mellem en tredjedel og en fjerdedel af befolkningen har været afhængige af andres hjælp, for at kunne overleve. Det har primært været de nære pårørende, der har påtaget sig disse forpligtigelser, dvs. familie, naboer, håndværkslav o.lign. I en folketælling fra Odense i 1672 angives 650 personer som fattige. Det vil sige, at de var for syge eller gamle til at arbejde. Men tallet dækker ikke over antallet af reelt fattige i byen. Mange havde ifølge folketællingen små jobs som spindere, vaskekoner, daglejre o.lign. - jobs der ofte dækkede over en reel arbejdsløshed, og kun muliggjorde et liv på et absolut eksistensminimum. Folketællingen fra 1672 indikerer således, at op mod 40 % af Odenses befolkning levede i dyb fattigdom. For byens fattige var sulten en daglig trussel. Boligen kunne være et lille hummer i en ussel gyde eller på et loftsværelse, og kun en lille ydelse fra fattigvæsnet og privat velgørenhed fik tilværelsen til at hænge sammen. Få heldige kunne få plads i en fattigbolig eller en fattiginstitution. Andre blev hjemløse, gik i hundene eller kom på kant med loven og endte på forskellige tvangsanstalter. Byens rige levede derimod et liv i luksus i de store huse langs hovedgaderne. De havde råd til tjenestefolk og uddannelse. Langt de fleste af byens indbyggere levede dog i det jævne lag mellem de to ekstremer. På [https://xn--mntergrden-65a6t.dk/ Møntergården i Odense] kan du se mere om byens fattige i udstillingen ”Fyn – midt i verden” og besøge udstillingen i den lille fattigstiftelse ”Pernille Lykkes Boder” fra 1617. Du kan læse mere om udstillingerne her: [https://montergarden.dk/udstillinger/ https://montergarden.dk/udstillinger/]

''Bygningerne'' Bebyggelsen der ligger mod Overgade, Påskestræde og Adelgade er fredet. Desuden er den pigstensbelagte gårdsplads og gårdens vestlænge også omfattet af fredningen. Bygningerne er med bindingsværk og opført i to stokværk. Bygningerne er malet gule, mens en enkelt er hvid. Den tidligste af bygningerne i komplekset (den gule bygning ud mod Påskestræde) er fra ca. 1530. Komplekset fungerede som købmandsgård frem til 1777. Odense Bys Fattigvæsen overtog bygningerne i 1804 og indrettede boliger til fattiglemmer primært mod Påskestræde. I udlængerne indrettedes spinde- og væverstue, snedkerværksted og en kartefabrik. Der blev indrettet skolestue og mødelokale i bygningerne mod Overgade. Gården blev solgt efter, at nye bygninger i Vindegade i 1846-47 overtog rollen som fattiggård. Den nye ejer skulle indrykke forhusene mod Overgade for at lette færdslen til og fra Nedergade, hvorved facaderne ændrede udseende. Du kan læse mere om bygningerne og fredningen på Kulturministeriets hjemmeside Fredede og Bevaringsværdige Bygninger: [https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=2363520 https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=2363520]