Odense Centralbibliotek


Banegård Centret ca. 1995.


Hovedindgangen til Odense Centralbibliotek ca. 1924.


Den første bogbil til de fynske sognebiblioteker i 1936.


Læseforeningens bygning i 1938.


Udlånssalen i Odense Centralbibliotek på Klosterbakken. Lokalet er tegnet af arkitekt Valdemar Schmidt i forbindelse med Skt.Knuds Klosters restaurering 1915-19. (Foto: 1938)


Overlærer, Dr. theol. Christian H. Kalkar (1802-1886). Primus motor i oprettelsen af Fyens Stifts Læseforening i 1838.


Interiør fra Fyens Stifts Læseforenings lokaler på Albani Torv i 1938.


Fra indvielsen af biblioteket på Ørbækvej i 1976.


Odense Centralbiblioteks bilpark på Klosterbakken i 1974.


Harald Hvenegård Lassen (1886-1971). Leder af Odense Centralbibliotek fra 1924 til 1956.


Hovedbiblioteket på Ørbækvej (1995)


Fra indflytningen til Banegård Centret (1995)


Interiør fra Ørbækvej (1995)


Interiør fra Ørbækvej (1995)


Hovedbiblioteket på Ørbækvej (ca. 1995)


Interiør fra Banegård Centret (ca. 2010)


Interiør fra Banegård Centret (ca. 2010)


Banegård Centret (ca. 2010)


Læsesalen på Klosterbakken, 2012. I dag lokale for Lokalhistorisk Bibliotek. (foto: Claus Thøgersen, Odense Stadsarkiv)


Læsesalen på Klosterbakken, 2012. I dag lokale for Lokalhistorisk Bibliotek. (foto: Claus Thøgersen, Odense Stadsarkiv)

Intro

Allerede i 1914 blev de to første centralbiblioteker i Danmark indviet i henholdsvis Vejle og Holbæk. For Odenses vedkommende skulle der gå yderligere ca. 10 år, før man kunne åbne dørene for publkum. Det skete d.3. september 1924.

Tiden før 1924

Odenses bibliotekshistorie begynder helt tilbage i 1838, hvor en gruppe af byens bedre borgerskab oprettede Fyens Stifts Læseforening. I indbydelsen til en række af udvalgte interesserede udtrykte man ønsket om at give de kommende medlemmer adgang til " de almeeninteressanteste Blade og Tidsskrifter og de bedste Frembringelser af den æsthetiske Literatur i det danske, tydske, franske og engelske Sprog, tillige havde et bestemt Locale, hvor Medlemmerne kunne have Leilighed til at samle sig, deels til Læsning, deels til den Udvexling af Ideer ved mundtlig Samtale, som i saa mange Henseender maae ansees for gavnlig."

Det var således i lige så høj grad en litterær klub som et bibliotek, man ønskede sig. Starten var da også ganske beskeden efter nutidens målestok: 53 blade og journaler samt ca. 800 bøger kunne man tilbyde medlemmerne ved åbningen d. 9. april 1838. Men da Odenses indbyggertal på dette tidspunkt ikke var større end ca. 9000, var udbuddet måske ikke så dårligt endda.

I løbet af 1800-tallet fik man flere gange nye lokaler i Odense og love og vedtægter blev også ændret og tilpasset nye strømninger i tiden. Det skete f.eks. i 1883, hvor en ny læsesal, specielt indrettet for foreningens kvindelige medlemmer, blev indviet.

Det var selvfølgelig ikke gratis at være medlem af foreningen. I 1883 skulle man af med den nette sum af 10 kr. årligt for at kunne benytte sig af foreningens tilbud. Udenbys medlemmer slap dog med 7 kr. Til gengæld kunne man nøjes med et tillæg på 2 kr. årligt, hvis ”et Medlem ønskede Adgang for een Dame af sin Husstand.” Her ydede man altså en betydelig familierabat. Enlige kvinder måtte til gengæld betale den fulde pris. Det er også værd at bemærke, at man ikke bare kunne gå ind fra gaden og betale ved indgangen. I 1883-lovene hed det således: ”Enhver , der ønsker at optages i Foreningen, skal dertil foreslaaes af et Medlem.”

Der blev ikke set med milde øjne på tyveri: ”Bøgers og Blades Borttagelse af Læseværelserne straffes med Udelukkelse af Foreningen.” Det var den til enhver tid siddende bestyrelse, der afgjorde den slags sager, dog kunne den udelukkede få afgørelsen prøvet ved den førstkommende generalforsamling, hvor der skulle et totredjedels flertal til for at bestyrelsens oprindelige afgørelse stod ved magt.

I 1908 havde foreningen 1944 indenbys og 180 udenbys brugere, der til sammen stod for over 300.000 udlån af bøger, et imponerende antal svarende nogenlunde til hvad Odense Centralbibliotek udlånte årligt 30 år senere.

Konkurrencen fra folkebibliotekerne begyndte dog efterhånden at sætte ind i løbet af første halvdel af 1900-tallet og foreningen fik problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Efter besættelsen blev det helt galt og i 1948 så man sig nødsaget til at afskedige den enlige, fastansatte bibliotekar. Fire år senere, i 1952, valgte man så endegyldigt at opløse foreningen. En epoke i Odense bys kulturelle liv var slut efter 114 års virke.


Klosterbakken

Odense Centralbibliotek kan skrive sin historie tilbage til 3. september 1924, da man åbnede i nogle lokaler i stueetagen i Skt. Knuds Kloster på Klosterbakken 2. Bibliotekets første leder blev Harald Hvenegaard Lassen fra Vejle Bibliotek. Han var Odense Centralbiblioteks overbibliotekar i 32 år og en meget betydningsfuld leder i opbygningen af centralbiblioteket.

Man begyndte med 4710 bind i små lokaler og en ugentlig åbningstid på 60 timer - læsesalens var endda på 72 timer. Pladsproblemerne voksede og allerede efter et par år stillede Hvenegaard Lassen forslag om at lade biblioteket få rådighed over ”den store klostersal” på 1. sal, men først i 1938 blev den indviet til udlånslokale. Lånerne strømmede til, og hylderne blev hurtigt ganske tomme, men efterhånden steg bogkontoen dog. Under besættelsen steg antallet af lånere, og over 20% af alle voksne odenseanere havde nu lånerkort.

Presset på Klosterbakken var stort, og i 1947 stillede byrådet den gamle tvangsarbejdsanstalts grund i Klaregade til rådighed for et nyt hovedbibliotek. Efter 2 år forelå de færdige planer for byggeriet, men byrådet besluttede i stedet at stille Klaregadebygningen til rådighed for politiet og det skulle vare næsten 30 år, inden man fik et nyt hovedbibliotek.

I 1951 åbnede Odense Centralbibliotek sin første filial i Bolbro, og det blev senere til andre filialer, hvilket tog lidt af presset på Klosterbakken, men det helt store problem i 1960'erne var magasinforholdene. I 1966 fik Odense Centralbibliotek hele Fyn som sit arbejdsområde. Det betød en voksende oplandsafdeling , der blev skaffet plads til på Klosterbakken ved at flytte Fyens Stiftsbiblioteks bøger til et fjernmagasin. Allerede efter et par år var den gal igen, og Oplandsafdelingen måtte sammen med indkøbs- og katalogafdelingen flytte til lokaler i Nørregade.

Der var brug for hver eneste m² på Klosterbakken til publikumslokaler, kontorer og magasiner. I 1960'erne dukkede endnu et par planer for et nyt hovedbibliotek op. Først var der plan om et fælles kulturhus for museum og bibliotek på Sortebrødre Torv. Senere var der drøftelser med Odense Universitetsbibliotek om et fælles byggeri, men ingen af disse planer blev der noget ud af.

Først 3. september 1976 kunne Odense Centralbibliotek åbne sit nye hovedbibliotek på Ørbækvej. Klosterbakken 2 fungerede som byfilial fra april 1977 til oktober 1995, hvor hovedbiblioteket kom tilbage i centrum på Odense Banegård Center. På Klosterbakken 2, hvor centralbiblioteket havde set dagens lys i 1924, forblev der meget passende Lokalhistorisk Bibliotek, som bedre end nogen andre kunne berette om Odense Centralbiblioteks historie.

I november 2006 begyndte en ny æra på Klosterbakken 2, da Historiens Hus blev skabt som et samarbejde mellem Odense Centralbibliotek/Lokalhistorisk Bibliotek og Stadsarkivet. De to institutioner gik sammen om en fælles læsesal og et fælles hus for Odenses og Fyns lokalhistorie. Der blev skabt de mest optimale rammer for alle med interesse for lokalhistorie og slægtsforskning. Der er igen masser af liv i Skt. Knuds Kloster i den fine gamle klostersal på første sal, hvor den fælles læsesal er.


Ørbækvej

I 1971 blev det endeligt vedtaget af Odense byråd, at byens nye hovedbibliotek skulle flyttes til den sydøstlige del af byen, tæt ved Rosengårdcentret. Der skulle dog gå yderligere nogle år, før byggeriet stod færdigt. Den officielle indvielse fandt sted d. 3. september 1976 på bibliotekets fødselsdag og omfattede voksenudlån, magasiner, bogbusterminal og administration. I alt 5282 m², langt fra biblioteksledelsens oprindelige ønske om ca. 15.000 m², hvor også et børne-og musikbibliotek var inkluderet.
Det skulle siden vise sig at dette ønske, først og fremmest af økonomiske årsager, aldrig gik i opfyldelse. Afdelingerne for børn og musik forblev således placeret i bymidten i hele Ørbækvej-perioden.

I overensstemmelse med tidens bibliotekspolitiske holdninger blev det nye voksenudlån indrettet med fagsale, hvor man i princippet kunne finde alle typer af materialer om ét bestemt fagområde samlet på ét sted. Det betød både en opsplitning af det traditionelle decimalklassesystem samt en øget specialisering for personalet, hvilket gav mulighed for en bedre betjening.

I løbet af 1970'erne og 80'erne blev det imidlertid klart, at udflytningen til Ørbækvej ikke var en ubetinget succes. Bibliotekets udlånstal voksede godt nok i de to årtier, men ikke i det omfang, man havde troet og håbet på. I en biblioteksplan fra 1987, der også havde politisk opbakning, blev det formuleret på følgende måde:
”Erfaringerne fra 10 års biblioteksvirksomhed på Ørbækvej viser imidlertid, at placeringen på Ørbækvej er forkert og hæmmende for publikumsbenyttelsen. Det er biblioteksvæsenets opfattelse, at en samling af hovedbiblioteksfunktioner i city vil medføre større publikumssøgning og dermed bedre service og ressourceudnyttelse som følge af nærhed til bybusterminal samt til bymidtens handels-, service- og kulturelle funktioner i øvrigt."

Men igen skulle der gå en årrække, inden det blev muligt at finde både egnede lokaler og tilstrækkelig økonomi til at muliggøre endnu en flytning af Odense Centralbibliotek. Det skete først i 1995 med opførelsen af et nyt banegårdcenter i byens centrum.


Odense Banegård Center

Biblioteksplanen fra 1987 fastslog som nævnt, at placeringen af hovedbiblioteket på Ørbækvej var forkert. Allerede samme år led et forslag om anvendelse af en del af Vingården (Vindegade/Klostervej) i Odenses centrum til hovedbibliotek skibbrud i byrådet. I 1989 vedtog byrådet imidlertid en ny biblioteksplan og i juni 1992 besluttede man endeligt, at Odense Banegård Center var stedet at samle hovedafdelingerne for børn og voksne.

Odense Centralbibliotek åbnede 14. oktober 1995 med 8.500 m² fordelt på fire etager. Biblioteket havde ikke været åbent længe, før der lød stærkt kritiske røster over de nye lokaler, som jo ikke var tegnet specielt til formålet. Biblioteket skulle flytte ind i Banegård Centret som en aftale mellem Odense Kommune og entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn. Odense kommune byttede lokalerne på Ørbækvej med entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søns lidt færre antal m² i Odense Banegård Center.
Indflytningen til centrum skulle være udgiftsneutral, så der var kun penge til det mest nødtørftige ved selve flytningen, og ikke til at gøre noget ved lydniveauet i de højloftede betonlokaler, ordentlig belysning, skiltning eller passende møbler. Man var med andre ord flytttet ind i ufærdige lokaler.

Først i 1996 fik centralbiblioteket en bevilling på 5 mill. kr til at udbedre forholdene med lydregulering, skillevægge, rumopdelinger, skiltning og lign.

Trods diverse forbedringer har placeringen i Odense Banegård Center ofte været til diskussion i den offentlige debat og der har i årenes løb været flere planer om flytning af biblioteket.
Bl.a. har en placering på Odense Havn været inde i billedet, men i skrivende stund - medio 2012 - er der ingen konkrete planer.