Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Odense Teater
Intro
I anledning af H.C. Andersens 125-års fødselsdag komponerede Carl Nielsen festspillet ”Amor og Digteren”. Stykket blev uropført på Odense Teater 12. juli 1930.

Carl Nielsen
Teksten til stykket er skrevet af den i Odense fødte forfatter, Sophus Michaëlis (1865-1932), og den tager udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr ”Den uartige Dreng” (1835). Scenen i festspillet er et værelse i Berlin i 1845. Den svenske sangerinde Jenny Lind kommer på besøg, synger en arie og H.C. Andersen rammes af Amors pil. Denne forelskelse får Andersen til at berette om sin fynske barndom, og sammen med kærligheden til Jenny Lind bliver dette handlingen i skuespillet. Selvom Andersen som bekendt drømte om at komme til scenen i sin ungdom, lader Carl Nielsen ham ikke optræde som sanger i sit skuespil. Adspurgt om netop dette skal komponisten i et interview have svaret, at ”denne digterskikkelse ikke lader sig fremføre af heltetenor!” Hele festspillet varer ca. en lille time, og det består musikalsk af en ouverture og 11 numre, hvoraf de fleste er melodramer. Besætningen er orkester, sangsolister og kor. Lyt til uddrag af Ouverturen Denne indspilning er med Odense Symfoniorkester under ledelse af Edward Serov (1994).