Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Odense GlasværkIntroGlasværket blev anlagt uden for byen i 1874. Efter at have produceret glas i et århundrede er det nu omdannet til boliger.IndustriGlasværkerne var ligesom papirfabrikkerne nogle af de virksomheder, der skabte små fabrikssamfund omkring sig. Papirfabrikkerne lå, hvor der var rigeligt vand, mens glasværkerne på grund af de komplicerede arbejdsprocesser havde behov for en meget fleksibel arbejdsstyrke, der skulle bo tæt på fabrikken.
Odense Glasværk blev anlagt i 1873-74 vest for byen, uden for den bymæssige bebyggelse, men tæt på jernbanen. Området udviklede sig til en lille fabriksby, som i de følgende årtier blev fuldstændig omsluttet af den voksende industriby. I 1930’erne havde virksomheden næsten 600 ansatte.
Odense Glasværk, senere omdøbt til Fyens Glasværk, bestod af mange slags bygninger, glashytter, forskellige arbejdsbygninger, arbejderboliger og en villa. De tidlige bygninger var tegnet af odensearkitekten C. Lendorf, der også tegnede Albani Bryggeriets udvidelse næsten på samme tid.
Jernbanen sikrede adgangen salgsstederne.
Fabrikken bliver til boliger
Glasværket lukkede og gik i stærkt forfald sidst i 1980’erne, og da det store bynære område endelig blev udviklet til institutioner og boliger, blev en stor del ryddet. Derfor fremstår glasværket i dag noget friseret, men stadig med en del karakteristiske bygninger i behold.
Blandt de mest interessante er en glasværksbygning i røde sten opført 1899 på selve glasværkets område til prøvesal, malerstue, stempelstue og pakkeri, flere glashytter mod Ørstedsgade og alderdomsfriboligerne Lille Glasvej 1-13, opført i 1878. Den lange husrække i to etager blev tegnet af Lendorf med fire trappeindgange og fire lejligheder i hver opgang. Selve arbejderlængden med lejligheder til 16 familier blev desværre nedrevet i forbindelse med omdannelsen af glasværksområdet, ligesom der er bygget nye boliger på området.
Interiør af glashytte. Odense Glasværk

Postkort, bruntonet. Fyens Glasværk, bygningerne. Jernbanen i forgrunden.

Odense Glasværk

Lejlighed, Kanslergade 18, Odense. Glasværksarbejder familie (Christensen).

Lejlighed, Lille Glasvej, Odense. Glasværksarbejder familie. Til højre Maren Katrine Christensen, til venstre hendes datter Helga.

Interiør fra glashytte på Odense Glasværk.

Interiør. Odense Glasværk.

Serie af fotografier fra Fyens Glasværk, optaget i 1968 af museumsassistent Anders Enevig.

Serie af fotografier fra Fyens Glasværk, optaget i 1968 af museumsassistent Anders Enevig.