Historisk Atlas - Odense Adelige Jomfrukloster

Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Odense Adelige Jomfrukloster
Intro
Den store murstensbygning er 500 år gammel og har været brugt til lidt af hvert: bispegård, adelsgård og jomfrukloster.

Klostret
En af Odenses mest markante biskopper, Jens Andersen Beldenak, opførte i 1504-8 dette hus som en del af en ny tre- eller firfløjet bispegård. Byggematerialerne hentede han i en nedrevet provstegård, som lå nær Vor Frue Kirke. Bispegårdens grund strakte sig fra nuværende Adelgade til åen. Mod øst lå en eng og mod byen en voldgrav tæt op af en toetagers portfløj. Hovedbygningen var i en etage med høj hvælvet kælder. Gårdsidens vinduer, som der endnu kan ses spor af i murfladen, var forholdsvis store, mens de få og små åbninger på nordmuren havde karakter af skydeskår. Kongen overtager bygningenEfter Reformationen blev gården kongelig ejendom, og den var en overgang udset til at blive Odensegård, altså sæde for kongens lensmand og bolig for kongen, når han var på besøg i byen. Som et led i denne plan blev hovedbygningen i 1561 forlænget i begge ender af bygmestrene Peter de Dunker og Fr. Klingebeck. Men projektet blev opgivet og i stedet valgte kongen at bygge Skt. Hans Kloster om til Odensegård, senere Odense Slot. Derefter blev bygningen solgt til private. Sidefløjene blev revet ned og hovedbygningen forhøjet med en etage for Jørgen Brahe til Hvedholm sandsynligvis i 1630’erne. Jørgen Brahe var en af landets rigeste adelsmænd og blev kaldt den lille konge i Fyn. Karen Brahe og det adelige jomfruklosterJørgen Brahes barnebarn, Karen Brahe til Østrupgård, lod i 1716 gården indrette til et kloster for jomfruer af dansk adel. Så kunne ugifte kvinder og enker af adelsstand kunne bo standsmæssigt i Odense. Der blev opført to sidefløje i bindingsværk, således at ejendommen fremstod som en lille herregård i byen. Siden er sidefløjene delvis nedrevet. Hovedbygningens interiører er usædvanlig velbevarede. Rumopdelingen stammer fra Jørgen Brahes tid. På væggene sidder lag på lag af rumdekoration i form af paneler, tapeter og vægmalerier. Jomfruklosteret blev fredet i 1918.

Det adelige Jomfrukloster, set fra syd

Det adelige Jomfrukloster. Indgangstrappe.

Farvedia. Odense Adelige Jomfrukloster

Tegning af Odense Adelige Jomfruklosters gavl, set fra Albani Torv. Tegnet af H.C. Andersen

Fotografi af tæppe fra Odense Adelige Jomfrukloster.

Albanibroen og Odense adelige Jomfrukloster, set fra Åen, ca. 1895 (måske ældre). Blegepladsen. HL156

Odense Adelige Jomfrukloster (frøkenkloster), Albani Torv 6. Foto fra DKB, findes også som postkort.

Odense Adelige Jomfrukloster. Albani Torv 6.

Odense Adelige Jomfrukloster