Nørlem Kirke
Nørlem Kirke blev i 1700-tallet indrettet af ejerne på herregården Kabbel.
Kirkens inventar blev udsmykket 1700-tallets rokokostil.
Gravkapel for Niels Jacobsen og Anna Maria Wandborg opført i 1770. Bag gitteret står tre kister fra slægten Wandborg.
Intro
Herregården Kabbels ejere udsmykkede fra 1760'erne Nørlem Kirke med bl.a. ny altertavle og prædikestol. Alt nyt var udsmykket i tidens rokokostil.
''Nørlem Kirke – et smykkeskrin for en afdød hustru og nyfødt søn''
Af Ellen Damgaard, Lemvig Museum
''På vej ud mod Kabbel passerer man Nørlem Kirke. Kirkens interiør er en vigtig del af fortællingen om familien Wandborg. Fra begyndelsen af 1760erne og til 1774 blev næsten alt inventaret fornyet. Det var kirkens ejer, Jens Wandborg de Stiernhielm, der med dette store udsmykningsarbejde ville bringe en hyldest til sin afdøde unge hustru og lille søn.''
''Det nye inventar''
Et nygift ægtepar, begge med nyslåede adelstitler, Jens Wandborg de Stiernhielm og Christine Marie de Jermiin. Deres nyfødte barn, Niels Jacobsen de Stiernhielm, opkaldt efter sin farfar og engang arving til Kabbel Gods. En mørk dag i januar 1761 døde både den unge moder og den lille søn. Deres kister blev hensat i kirkens tårnrum, der således kom til at fungere som et foreløbigt gravkapel. I årene frem til 1774 blev kirken forvandlet til et yndefuldt prydkammer, udført af højt specialiserede håndværkere og bekostet af hendes mand, kirkens ejer.
Ny altertavle, prædikestol med himmel, herskabsstol, skriftestol og degnestol, stolestader, en dåbsniche med en svævende engel med et dåbsfad af sølv i hånden og et orgelpulpitur ved kirkens vestende, alt sammen i tidens europæiske stilart – rokoko. Som giver har Jens Wandborg de Stiernhielm med udtalt standsbevidsthed markeret sin position med sit og hustruens adelige våbenmærke på flere af de nye inventardele.
Idéen med dåbsnichen må Jens Wandborg de Stiernhielm have hentet fra Holstebro Kirke, hvor man netop havde fået lavet en dåbsniche med engel og sølvfad. En original idé, men ikke usædvanlig i Nordtyskland, hvor vestjyder gerne færdedes i handelsøjemed. Den må have stået færdig til barnedåben. Bag på dåbsfadet er der en indskrift, der opsummerer de inventardele, som kirkeejeren Jens Wandborg de Stiernhielm havde bekostet indtil 1769.
Som det midterste felt i orgelpulpituret på vestgavlen sidder et maleri af en yndig ung kvinde i 1700-tals dragt. Motivet er Farao’s datter, der finder det lille barn Moses i kurven. Det er næsten uundgåeligt at tænke på Christine Marie og hendes nyfødte søn. Sådan var også hun klædt på, da hun gik rundt i Kabbels have. Billedet blev malet i 1774 på det nye orgelpulpitur – en synlig placering over kirkens nye indgang og udgang gennem tårnet.
''Gravkapellet''
I 1770 fik Niels Jacobsen og Anna Maria Wandborg opført et gravkapel ved kirkens nordside i stedet for det gamle våbenhus. Bag et gedigent smedejernsgitter står endnu kisterne for tre generationer af slægten Wandborg. Fra venstre til højre ligger Niels Jacobsen, død 85 år gammel i 1778 og Anna Maria Wandborg, død 81 år gammel i 1783, sønnen Jens Wandborg de Stiernhielm, død 50 år gammel i 1780 og svigerdatteren Christine Marie de Jermiin, død 18 år gammel i 1761, og i den lille barnekiste barnebarnet, Niels Jacobsen de Stiernhielm død 3 uger gammel i 1761. At indrette et gravkapel for slægten var endnu et tegn på familiens position i samfundet.
Til gravkapellets vedligeholdelse gav familien 200 rigsdaler, hvorfra der årlig skulle udbetales 10 rigsdaler til formålet. Til jul, påske og pinse skulle degnen afstøve kister og skamler, fjerne spindelvæv og støv fra rummet, vaske vinduerne og feje gulvet. Der var også penge til større udvendige og indvendige vedligeholdelsesarbejder. Indermuren i gravkapellet skulle kalkes hver sommer, og degnen skulle sørge for, at kisterne blev dækket af, så der ikke kom kalkpletter på dem.
''Herskabsstolen, englen og dåbsnichen''
Det meste af Jens Wandborg de Stiernhielms udsmykning er bevaret i kirken. Herskabsstolen, som fyldte godt oppe på kirkeskibets nordvæg, blev dog taget ned og brugt som lysthus ved gården Kirstinelyst i Nørlem. Dåbsnichen blev lagt på kirkeloftet i 1907, og ved den lejlighed tog en konservator dåbsenglen med til Nationalmuseet for at lave en kopi. Desværre forsvandt englen for altid. Selve dåbsnichen kom på Lemvig Museum i 1938.
''Publiceret''