Næsbyholm Storskov

Sten med skåltegn, Næsbyholm Storskov. Nyligt funden sten med skåltegn, Næsbyholm Storskov.

Næsbyholm Storskov, dysseoverligger med skålsten-1. På dyssens stor overligger ses mere end 70 skåltegn

Næsbyholm Storskov, dysseoverligger med skåltegn-2. På dyssens stor overligger ses mere end 70 skåltegn

Næsbyholm Storskov, Mont Blanc. Mange af skovens høje ligger i tæt skov, og tegner sig kun som små højninger i plantagerne.

Intro

I Midtsjællands bølgende bakkelandskab, i Næsbyholm Storskov, med udsigt udover Tystrup-Bavelse Søerne, findes en af landets største grupper af gravhøje. 118 gravhøje fra bronzealderen er bevaret. Der er også tre stendysser og en jættestue fra stenalderen. På en af stenene til den nordligste af dysserne kan man se over 70 skåltegn, bronzealderens helligtegn. Sydligt i skoven er der for nylig fundet en flad sten med omkring 30 skåltegn. I naboskoven Broby Vesterskov er der flere dysser og gravhøje. ''Blev de døde begravet i skovene?'' Nej, skovene blev ikke brugt til gravpladser. I bronzealderen, da højene blev opført, var der landbrugsland omkring dem. Gravhøjene hørte til det åbne land. De skulle ses viden om og markere slægternes ret til områderne. Netop i Næsbyholm Storskov er der velbevarede spor efter marksystemer fra ældre jernalder, så i århundrederne før Kristi fødsel var der stadig åbent land. Derefter blev markerne opgivet, og skov voksede ind over dem. I det åbne land er mange gravhøje fjernet, især de sidste 300 år. Det er sket for at give plads til større marker i et effektivt landbrug. Overalt i Danmark kan man se rester af overpløjede høje som små bukler på de dyrkede agre. Skovene har derimod bevaret højene og de gamle landskaber.