Nysø Gods


Nysø.


Thorvaldsens atelier i Nysøs have.


Maleri af Nysø.

Intro

Herregården Nysø ligger tæt ved Præstø i naturskønne omgivelser. Nysøs hovedbygning er et fint lille barokslot opført i 1672. I 1800-tallet kom mange forfattere og kunstnere til Nysø, bl.a. H. C. Andersen og Bertel Thorvaldsen.

Thorvaldsen på Nysø

Thorvaldsen på Nysø
På godset findes i dag en enestående samling af Bertel Thorvaldsens (1770-1844) arbejder, hovedsagelig i gips. Efter sit 40-årige ophold i Rom, vendte Thovaldsen i 1838 hjem til Danmark. Gensynet med fædrelandet blev ikke nogen succes. Han følte sig fremmed og gik i stå. På opfordring af Prins Christians Frederik, senere Christian den 8., inviterede baronesse Christine Stampe Thorvaldsen til Nysø, hvor han kom til at befinde sig godt og fik arbejdsglæden igen. Hos familien Stampe fik han et atelier og skabte en række af sine sene værker, hvoraf mange ses i marmor i Frue Kirke i København. Det drejer sig bl.a. om de to store friser af Jesu indtog i Jerusalem og vandringen mod Golgatha, men også et andet af hans hovedværker findes her, nemlig originalmodellen af selvportrætsstatuen, samt et stor antal relieffer og buster.

Baronesse Christine Stampe byggede et atelier i haven til Nysø som en overraskelse til Thorvaldsen. Det blev indviet i 1839 udner festlige omstændigheder og navngivet "Vølunds Værksted" af Grundtvig. For Thorvaldsen blev Nysø fast opholdssted i somrene 1839 til hans død i 1844.

Thorvaldsens Samling på Nysø
Samlingen har åbent for besøgende fra 1. maj til 31 august. For åbningstider se hjemmesiden www.thorvaldsensamlingen.dk eller kontakt Museum Sydøstdanmark på 7070 1236.


Hovedbygning og gods

Nysøs fredede hovedbygning består af en hovedfløj på 11 fag og sidefløje mod nord med indgangen imellem. Materialerne er røde mursten, sandsten, rødt helvalmet tegltag og med en granitsokkel som fundament. Der er trefags midtrislit på både nord- og sydsiden, dekoreret med fire joniske pilastre i sandsten på et højt postament. De bærer en trekantfronton på en sandstensgesims. Der er kobbertag på frontonerne. Nordsidens risalit er desuden dekoreret med guirlander og bladranker. Her findes også et urværk med to figurer i almuedragt med hver sin klokke, der slår henholdsvis kvarter- og timeslag.

Nysø gods består desuden af herregårdene Christinelund og Jungshoved. Herregårdene har store avlsbygninger, og godset har både skovbrug, landbrug og dyrehold. Nysøs rødkalkede avlsbygninger er fra omkring 1800 er også fredet ligesom Thorvaldsens værksted i haven og voldgraven omkring hovedbygningen.


Den formodede arkitekt

Hovedbygningens arkitekt var forment Ewert Janssen. Han var en dansk arkitekt med hollandske aner og en af de første til at introducere barokstilen i Danmark. Janssen var kongelig bygmester og har blandt andet stået bag Charlottenborg på Kongens Nytorv (1672-1683) og ombygningen af Skanderborg Slot (1668).


Godset opstår

Ny-søen købes
Lauritz Nielsen var storkøbmand i Præstø men handlede også med fast ejendom og lånte penge ud. I 1648 købte han en del af Klosternakken i Præstø, den oprindelige klosterhave, der efter Reformationen var overgået til staten. På samme måde forholdt det sig sikker også, da han købte det jordstykke, som Nysø Gods senere blev opført på: Et arel, som Præstøborgerne brugte til at vande deres kvæg på, og som i folkemunde blev kaldt Ny-sø.

Nysø Gods opstår
To af Lauritz Nielsens sønner, Søren og Jens, arvede faderens handelstalent. De voksede op under svenskekrigene 1657-59 og lånte på et tidspunkt regeringen store summer, for hvilke de som betaling fik godser i pant. Selv opkøbte de også flere godser og endte som herremænd: Søren på godset Sparresholm og Jens som godsejer på Nysø, hvor han i 1672 opførte den smukke hovedbygning i barokstil, som den første i Danmark. I en periode på 6 år forpagtede han Vordingborg Len samt godserne Beldringe og Lekkende, og det var en position som han forstod at udnytte. Vellidt var han ikke, og årene igennem lå han i evig strid med sine naboer og Præstøs borgere om veje, stier, hegn og skel samt grænsingsrettigheder. For de penge, han havde til gode hos regeringen, fik han udlagt jordegods, som han selv forøgede ved forskellige tilkøb. Jens Lauridsen døde i 1689 og lod for sig og sin slægt indrette en begravelse i koret i Præstø.