Nymindegab Redningsbådsmuseum


Nymindegab Redningsbådsmuseum. Museet for Varde By og Omegn


Strandingen af Wyl's


Strandingen af Nebo


Redningsbåden på åben hav


Redningsbåden på åben hav








Redningsbåden føres til havet


"Redningsbaaden Nymindegab gaar ud"











Konstruktion af en redningsbåd











Redningsbåden





Redningsbåden





Redningsbådsstationen


Redningsstationen








Redningsstationen







Intro

På Nymindegab Redningsstation står Danmarks ældste redningsbåd fuldt udrustet som var den klar til redning. Redningsbådsmuseet, der hører under Museet for Varde By og Omegn, giver et fantastisk indtryk af redningsarbejdet ved Jyllands vindrige vestkyst.

Redningsbådsmuseet

Nymindegab Redningsstation har en fantastisk beliggenhed i det, der i dag er smukt sommerhuskvarter. Museet huser Danmarks ældste redningsbåd, der fra 1966 blev opbevaret på Nationalmuseet, men kom tilbage til Nymindegab i 1977. Båden står klar til aktion udrustet med raketter, affyrings-mekanisme, redningsliner og lys samt redningsstol. En billedserie fortæller om redningsarbejdet.


På Nymindegab Museum hænger Oscar Matthiesens stort anlagte maleri '''Nymindegab redningsbåd trækkes på land''' fra 1914. Maleriet viser en redningssituation, i det øjeblik, da redningsbåden vender tilbage fra en øvelse, sådan som dens slags foregik i begyndelsen af 1900-tallet: De fire heste, der trækker redningsbåden og de kraftige redningsfolk, som er iført store søstøvler og olietøj. Selvom det kun er en øvelse, er der alligevel noget monumentalt over situationen og de brave redningsfolk. Af Oscar Matthiesens skitsebøger ses flere tegninger af netop redningsfolkene med redningsbåden og på en af skitserne, har han tilmed været så venlig at notere redningsfolkenes navne. Til redningsstationen i Nymindegab hørte 12 mand samt fire reserver. Redningsstationen kan dateres tilbage til 1857 og er flyttet af flere omgange i takt med at ”gabet” flyttede sig. Stationen var tidligere placeret sydligere, men i 1893 fik redningsstationens sin nuværende placering. Redningsstationen blev nedlagt som bådstation i 1965 og som raketstation i 1975. Der er fra Nymindegab redningsstation reddet 135 menneskeliv.