Nykøbing F. Kloster


Parken omkring Nykøbing Kloster


Sygeklosteret bygges.


Nyt bygningsforslag, tegnet af Albert Petersen.


Forstanderen med familie foran sin bolig.


Den gamle remise i klosterets park.


Klosterets nye bygning mpd Klosterstræde.


Oversigtkort. Klostereysbygniger og park.


Vestre Fløj, opført 1833.


Filialen i Nakskov. Opført 1883.

Intro

Nykøbing F. Kloster er en stiftelse der strækker sig tilbage til middelalderen. Stiftelsens formål er og har været at tilbyde syge og gamle mennesker en tryg bolig.

Stiftelsen

Barmhjertighed og filantropi

Helligåndshuset tog sin begyndelse som såkaldt mild stiftelse i 1400-tallet. Helligåndshuset blev placeret lidt udenfor byen lige ved siden af et nyoprettet franciskanerkloster. Omstændighederne omkring etableringen er ikke klart belyst, men måske var det et par lokale adelige der oprettede stiftelsen. En præst blev ansat til bede og synge tidebønner, og samtidig husede stiftelsen nogle syge og fattige personer. De folk der havde råd gav jord og gods til Helligåndshuset for at opnå syndsforladelse, og gaverne blev sammen med indtægterne fra Idestrup Kirke stiftelsens økonomiske grundlag.

Ved reformationen overtog kongen Helligåndshuset og navngav det Nykøbing Hospital. Kongen sikrede også stiftelsen økonomisk ved at overlade den kirketiendet fra 11 falsterske sogne. I stedet for at betale for bønner og sang skulle stiftelsen nu koncentrere sig om at tilbyde syge og fattige mad og senge. I 1585 gav Frederik den 2. stiftelsen den fundats, som er den ældst kendte. Her blev det understreget, at mindst 20 personer skulle tilbydes husly og mad. Tilstedeværelsen af Nykøbing Slot - ikke mindst som enkesæde - bidrog også til at holde sulten fra døren på Hospitalet.

Frem til 1800-tallet fortsatte Nykøbing Hospital sin vandte praksis gennem gode og magre år. Beboerne bestod af mænd, kvinder, gamle, og børn, som ikke kunne forsørge sig selv. Men i 1834 gav Frederik den 6. stiftelsen en ny fundats som fastslog, at beboerne på Hospitalet kun skulle være kvinder, som ville lide nød, hvis de fremover skulle leve af offentlig fattighjælp. Desuden var det et ufravigeligt krav at kvinderne ikke havde modtaget fattighjælp, og at de havde levet et moralsk levned. I løbet af 1800-tallet steg antallet af beboere kraftigt, og hospitalet måtte udvide med flere bygninger og mere personale. Fra 1895 kunne man også tilbyde beboerne decideret sygepleje.
I 1949 skiftede stiftelsen navn til Nykøbing Kloster for at undgå forveksling med sygehuset i byen. Herefter døbte folkemunde beboerne "Klosterdamer".

Nykøbing Kloster har aldrig været et kloster i religiøs forstand, og heller ikke et hospital i moderne forståelse. Til alle tider har formålet med stiftelsen været at tilbyde syge og gamle en tryg bolig.
I dag skal man være over 60 år og enlig for at komme i betragning til en bolig. Siden 1987 har også mænd kunnet søge om optagelse på stiftelsen.


Bygningerne

Fra Helligåndshus til et-værelseslejligheder

Klosterets bygning bestod oprindeligt af et Helligåndshus, der i princippet var en kirke.
Bygningen havde et hvælvet hovedskib og et tårn, som man i 1818 besluttede at nedrive, da bygningens stand og komfort lod meget tilbage at ønske. Beboerne boede på den tid i et fællesrum og havde deres sengesteder i alkover under pulpituret. J. M. Thiele fra Nationalmuseet tegnede et par skitser af bygningen før nedrivningen.
I stedet for Helligåndshuset opførte man Østre Fløj i 1821 og Vestre Fløj i 1833 - idet man genbrugte de gamle munkesten. I de nye fløje kunne lemmerne bo sammen på værelser to og to. Østre Fløj blev dog allerede nedrevet i 1893 for at give plads til en sygeafdeling, det såkaldte Sygekloster, som stadig ses i dag beliggende overfor Vestre Fløj.
Sygeklosteret blev tegnet af arkitekt H.C. Glahn i historicistisk stil og stod færdigt i 1895. Bygningen havde et meget imponerende vand- og varmesystem, som skulle gøre opholdet på afdelingen så behageligt som muligt. Ideen med Sygeafdelingen var at beboerne på Klosteret kunne overflyttes til Sygeafdelingen, hvis de i en periode trængte til ekstra pleje. De øvrige beboere forventedes at klare sig selv med begrænset hjælp fra øvrige beboere eller ansatte såkaldte "gang-damer".

I gennem 1800-tallets anden halvdel blev Klosteret løbende udvidet med nye beboelser. I kronolgisk rækkefølge:
Christian den ottendes bygning i 1848 Frederik den syvendes bygning i 1862 Christian den niendes bygning i 1876 Filialen i Nakskov i 1883
Disse bygninger blev opført med moderne bekvemmeligheder som et-værelseslejligheder med eget te-køkken. Toilet og bad var indtil 1980´erne fælles faciliteter.

I 1950´erne overvejede Klosteret nye bygningsudvidelser. Man ønskede sig en hel moderne bygning, hvor alle beboelser var samlet under samme tag. Bygningsforslaget kom fra arkitekt Albert Pedersen. Grundskitsen for bygningen var et borgtårn. Ideen var at bytte bygninger med kommunen, således at man i de gamle bygninger kunne indlogere unge uddannelssøgende, der nemt kunne løbe på trapper, mens de ældre dårligtgående beboere kunne blive betjent med elevator i den nye bygning. Denne ide blev ikke til virkelighed.



Beboere

Beboerne på Nykøbing Kloster var indtil engang i 1700-tallet blandet af mænd, kvinder, børn, og gamle, syge og fattige. Beboerne blev kaldt lemmer og fælles for dem var, at de ikke kunne forsørge sig selv. En opgørelse fra 1684 viser 18 personer i alderen fra 18 til 87 år. En person havde boet på stiftelsen i 40 år og havde i følge opgørelsen været 10 år ved sin ankomst. Vedkommende beskrives som "krøbling og elendig". Andre personer beskrives som "stokblind, affældig, vanfør og tovlig", og en har "begge ben afskårne".

Fra 1787 kan beboerne følges i folketællinger. Her anføres ingen elendigheder, men derimod er personernes navne at læse, og her kan man se at navneskikken har ændret sig. Folketællingerne kan søges i Dansk Demografisk Database.

I 1787 hedder alle lemmerne "datter" til efternavn:

Margaretha Jensdatter Bodil Hansdatter Margareta Larsdatter Karen Hansdatter Giertrud Pedersdatter Lisbet Larsdatter

I 1890 er beboerne blevet "pensionistinder". Navnene Navnene er nu meget forskellige og indikerer måske at der nu er tale om kvinder fra det etablerede borgerskab:

Maria Cathrine Hagemann Petra Søtoft Lovise Hedevig Wittus Gjertrud Marie Nielsen Constance Emilie Søtoft Andrea Dorthea Ørsted Nanne Christiane Rosamunde Svendstrup Josephine Schrmichoff









Litteratur

Nykøbing F. Kloster, Helle Ålsbøl, 2014.
Fra kloster til moderne revisionsvirksomhed, Liselotte Mygh, 1993.
Nykøbing på Falster gennem Tiderne, Bd. 1-2, Georg Nørregård, 1977-1982.
Lolland-Falsters Historiske Samfunds Aarbog, Viggo Holm, 1923-25.

Avisartikler: Kronprins Frederiks Hospitalsbygning i Nykøbing på Falster (Stiftstidende 1895). Klosteret inddrages i den nye ældrepolitik (Lolland-Falsters Folketidende, den 8.8. 1987). Tryghed for ældre findes i ”ældrebyer” (Lolland-Falsters Stiftstidende den 28.3. 1987). Birthe giver tryghed til klosterets beboere (Folketidende 12.6.2012).