Nydam Mose Sundeved

Nydam bådens placering i mosen samt udgravningens udstrækning

Nydam bådens nuværende standplads. Gottorp Slot

Nydambåden på loftet i Flensborg. Bådebyggerens ror er nyfremstlling.

Nydambåden i Kiels gader, undervej til opbevaring i en stålpram der venter i havnen.

Nydambåden hejses op fra stålprammen for at blve transporteret til Gottorp Slot i Sleswig

Transport gennem Sleswig. I baggrunden ses domkirken.

Nydambåden undervejs på en rejse til København 2003. Nationalmuseet havde en udstilling af båden fra 2003 til 2004.

I Kiels stod båden i et loftlokale, men blev flyttet til et udstillingslokale i stueetagen. Dette skete efter pres fra Danmark.

Begyndelsen på fuldskalekopien

Kopien tager form

Sottrupskov på Sundeved. Læg mærke tilangivelsen for placeringen af nausten (bådehuset)

Intro

Nydam Mose ligger i Øster Sottrup på Sundeved, 8 kilometer fra Sønderborg. Mosen var i jernalderen en hellig sø og er især kendt for sine rige offerfund fra 200-400 tallet. "Nydambåden" er det mest kendte af fundene og er i dag udstillet på Gottorp slot

Mosen var i jernalderen en hellig sø, hvor de besejrede hæres udrustning og skibe blev ofret til en guddom som tak for sejren over den slagne fjende. Mange af genstandene blev som en symbolsk handling bevidst ødelagt (brækket eller hugget i stykker) ved ofringen.

De første arkæologiske udgravninger i Nydam Mose blev foretaget af arkæologen Conrad Engelhardt i tidsrummet 1859-1863. Engelhardt fandt blandt andet tre fartøjer fra den yngre jernalder.

Udgravningerne blev stoppet på grund af krigsudbruddet mellem Danmark og Prøjsen i 1864. Desværre gik en del af fundene fra mosen til grunde i krigen, heriblandt et velbevaret fyrretræsskib.

Nationalmuseet genoptog udgravningerne i mosen i 1989. Arkæologerne fandt store mængder af våben i form af sværd, spyd, buer, pile samt personlige ejendele såsom bæltespænder og dragtsmykker.

Fundene stammer fra jernalderen fra tiden mellem 250 og 550 e. Kr.

Nydamseskabet
Interessen for forholdene i Nydam Mose har altid været særdeles levende i lokalområdet.

Nydamfundene blev og er stadig et betydningsfuldt tema i forholdet mellem dansk og tysk i grænseregionen. I 1983 dannedes på denne baggrund "Selskabet for Nydamforskning" - i daglig tale Nydamselskabet. Denne interessekreds har gennem sit arbejde været medvirkende til at Nationalmuseet genoptog undersøgelserne i mosen. Selskabet har 2011 ca. 510 medlemmer. Nydamselskabets formål er at fremme forskning i den arkæologiske og historiske verden, der knytter sig til Nydam Mose, og formidle viden om fundene i mosen, samt om mosens historie

Nydambådens Laug er dannet som en underafdeling af Nydamselskabet.

Lauget er dannet med det ene formål at bygge en fuldskalakopi af Nydambåden. Byggeriet sker i tæt samarbejde med Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Grundlaget for at bygge båden er:
• den for 150 år siden fundne egebåd
• Nationalmuseets udgravninger i Nydam Mose i 1990'erne med fund af fragmenter af egebåden som endnu lå i mosen
• rekonstruktion af egebådens geometriske form ud fra videnskabelige bearbejdninger og erfaringer fra skibsfund
• erfaringer med bygning af historiske skibe

Nydambåden
Den originale 23 meter lange egebåd, Nydambåden, kan i dag ses i Nydamhalle på Archäologisches Landesmuseum på Gottorp Slot i Slesvig.

Den er den ældste fundne klinkbyggede båd i Nordeuropa. Den er bygget for ca. 1700 år siden i jernalderen. Den er sænket i Nydam Mose som led i en krigsbytteofring. For ca. 150 år siden blev den fundet og udgravet af C. Engelhardt. Nydambåden blev inddraget i fredsforhandlingerne efter krigen i 1864, og det er grunden til, at den i dag befinder sig i Slesvig.

Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet
I dag kan man komme meget tæt på at bestemme, hvordan Nydambåden så ud, da den blev bygget år 320 e. kr. Vikingeskibsmuseet har foretaget mange rekonstruktioner, og har i tidens løb opnået stor ekspertise med udgangspunkt i Skuldelev vikingeskibene. Med denne viden har Vikingeskibsmuseet udarbejdet en rekonstruktion af Nydambåden på baggrund af en nøjagtig opmåling af båden i Slesvig.

Nationalmuseets udgravninger i 1990'erne har også givet vigtige oplysninger til forståelsen af Nydambådens komplette udseende og indretning.

Undersøgelserne i 1863 blev gennemført uden brug af de elektriske pumper, som i dag muliggør en kombination af tørlægning og samtidig fugtigholdt udgravning af sarte træsager.

Engelhardts folk har næppe på noget tidspunkt klart kunnet se, hvad de arbejdede med; dertil har udgravningsfeltet været for vådt og mudret. Hænderne har antagelig været det mest skånsomme udgravningsredskab, men det har ikke kunnet undgås, at det nedbrudte og vanddrukne træ fik tilføjet nye skader. Engelhardt fortæller: “Efter at det nærmeste Område ved Baaden var blevet eftersøgt — ved hvilken Leilighed Fyrretræsbaadens Side kom frem — bleve Plankerne halede i Land og senere bragte til Oldsagssamlingens Lokale i Flensborg”.

Transporten af skibstræet til Flensborg foregik på hestevogn, og der er næppe tvivl om, at der igen er sket skader under denne rejse. Arbejdet med rekonstruktionen af skibet gennemførtes så hurtigt, at Nydambåden allerede ved årsskiftet 1863/64 kunne ses af Flensborgsamlingens besøgende.

Det originale skibstræ er blevet sammensat så korrekt som muligt, og de steder, hvor originaldelene manglede eller var for dårligt bevarede til at tåle udstilling, byggedes der nyt egetræ ind i skibet. Uden tvivl gør den udtørring af skibsdelene, som er sat ind umiddelbart efter bjærgningen fra mosen, at fartøjet har ændret form og dimensioner, men skibet er dette til trods et imponerende skue.

Nationalmuseet/Vikingeskibsmuseet har nøje opmålt den originale båd i Slesvig. De har skåret plankerne ud i pap i mål 1:10 og korrigeret for svindet. Papmodellerne er så samlede med nipsenåle i de opmålte huller for jernklinknaglerne som man stadig kan se på originalen.

Skibet skal sejle
Der er ingen tvivl om at den færdigbyggede fuldskalamodel af en rekonstrueret Nydambåd kan sejle. Et af formålene med at bygge båden er at udføre forsøg med bådens sejlegenskaber. Hvordan er den at ro? Hvordan er dens stabilitet? Hvor megen last kan den bære som krigsfartøj? Hvor megen ballast? Kan den bjerge sig i høj sø? Kan den krydse Alssund? Kan den krydse Lillebælt? Kan den krydse Østersøen? Kan den krydse Kattegat og Skagerrak?

Alt det bliver spændende at få undersøgt! Båden blev søsat den 17. august år 2013. Det er 150 årsdagen for arkæologen Conrad Engelhards optegnelse i sin udgravningsprotokol: "i gravens midte stødte vi på midten af den store robåd af eg".

Naust
Nydambådens Laug har bygget et naust (bådehus) til vinteropbevaring af Nydambåden. Stedet er stranden i Sottrupskov i den sydlige ende af byen. Forbilledet er den naust, der er bygget ved Vikingemuseet Borg på Lofoten, Norge.

Bygningen er en rekonstruktion af en jernaldernaust udgravet i Vestnorge. Nausten er bygget til en kopi af Gokstadskibet. Nydambådens naust er en bygning, der er 25 m lang, 5 - 6 m bred og 5 m høj. Siderne er egeplanker og taget er lærkeplanker på klink. Der anlægges ca. 100 m. fortøjnings- og liggebro til Nydambåden. Her skal båden ligge i sommerhalvåret, når den ikke er på togt eller gæstevisit andre steder.

Hundredvis af mennesker fra nær og fjern havde fundet vej til den idylliske strand ved Sottrup Skov tæt på Sønderborg, da den tro kopi af Nydambåden blev søsat lørdag den 17. august 2013. Prins Joachim og Prinsesse Marie blev flot modtaget på molen af lur-spillere og en delegation iført jernalderklæder. Der faldt mange rosende ord om den prægtige båd og bådbyggernes store indsats fra talerne, inden Prinsesse Marie døbte båden Nydam Tveir med et krus mjød. På oldnordisk betyder navnet "Nydam To", fortalte Nydamselskabets formand Vincent Jessen, der har stået i spidsen for det årelange arbejde med at bygge kopien af det velbevarede jernalderskib, der blev fundet i Nydam Mose nær ved Sottrup Skov for præcis 150 år siden. Skibet blev ofret til guderne i mosen omkring 340 e.Kr. I dag står originalen udstillet på Gottorp Slot i Slesvig. Det kongelige par havde de tre unge prinser Nikolai, Felix og Henrik med til søsætningen. De to ældste prinser fik lov til at afslutte bådebyggeriet ved at binde de to sidste åregafler fast til bådens ræling. Prins Joachim, der er bådens protektor, trak derpå kilen væk, så det smukke egetræsskib kunne glide ud i Als Fjord og få vand under kølen. Vejrguderne valgte heldigvis at holde inde med regnbygerne under den festlige ceremoni. Både før og efter søsætningen kunne gæsterne nyde mjød, pølser og andet godt til ganen ved de mange boder, der var sat op på festpladsen.