Nyborg Slot
Nyborg Slots vestfløj, palatie-bygningen, og tårnet for enden, som arkitekt Mogens Clemmensen restaurerede i 1900-tallets første kvartal.
Tårnet for enden af slottets vestfløj, som arkitekt Mogens Clemmensen restaurerede i 1900-tallets første kvartal.
Christian III's riddersal.
Foran slottets ikke længere eksisterende nordfløj; bag den vestfløjen.
Rustninger på Nyborg Slot.
Intro
Borgen i Nyborg blev anlagt i begyndelsen af 1170erne af Kong Valdemar den Stores nevø Knud Prislavsen som et led i den generelle styrkelse og centralisering af kongemagten i Danmark i anden halvdel af 1100-tallet.
Senest i 1193 overgik borgen direkte til kongens ejendom.
Man ved ikke, hvordan den tidlige borg så ud, men den indgik formentlig sammen med borgen på Sprogø og Tårnborg ved Korsør i en slags vagtværn på tværs af Storebælt. I slutningen af 1100-tallet blev især de østdanske kyster hærget af venderne, og Valdemar den Store fik opført en lang række borge, der tjente både som forsvar, men også som udgangspunkt for en serie fortsatte korstog imod hedningene. Korstogene førte til dannelsen af et stort dansk Østersøimperium. Omkring 1200 opførtes en ringmur med trekvartrunde tårne på hjørnerne og halvrunde tårne på langsiderne. Kort efter tilføjede man en bygning op mod den vestre ringmur, et såkaldt palatium. I riddersalen mødtes det danske parlament – Danehoffet – helt helt frem til 1413. Det fungerede med andre ord som middeladerens Christiansborg, og man kan stadig gå ind i de samme rum, hvor Danmarks første grundlov er underskrevet – håndfæstningen 1282 – og hvor rigets marsk, Stig Andersen Hvide, blev dømt for Danmarkshistoriens indtil videre sidste kongemord.
Gennem middelalderen og renæssancen blev Nyborg udvidet og ombygget flere gange. Omkring 1400 blev palatiet forhøjet og forlænget af Margrethe I, og i overetagen indrettedes en stor sal. Samtidigt anlagdes den imponerende Vor Frue Kirke i den anden ende af den nuværende bymidte som yderpunkterne i et stort reguleret kongeligt anlæg – centrum for magten i det geografisk største rige i Europa: Kalmarunionen. I 1400-tallet tog tronarvingerne ophold her og i hvert fald fra begyndelsen af 1500-tallet tyder meget på, at man var ved at gøre Østfyn til et mere permanent opholdssted for kongemagten. Kongernes gravplads indrettedes i Odense og i 1520erne foretog Frederik I store moderniseringer, hvor loftet i kælderen blev sænket 60-70 cm for at opnå større loftshøjde i etagen ovenover. Flere rum fik geometriske mønstre på væggene. Det kunne tyde på, at Frederik I faktisk arbejdede på at gøre Nyborg til residensstad, sådan som Rigsrådet havde foreslået, men det skete dog først under hans søn og efterfølger Christian III.
I 1550erne moderniserede Christian III Nyborg Slot. Han lod vestfløjen forlænge mod nord og et trappetårn opføre foran hovedindgangen. Det kaldtes Stranges Tårn og havde rundbuede gavle, der lignede dem på Hesselagergård. Mod vest lod han ydermuren forstærke som forsvar mod tungt artilleri. Arbejdet gik dog tilsyneladende i stå, da man var halvvejs, muligvis pga. pengemangel. I underetagen indrettedes en ny, stor sal, og den gamle blev sammen med resten af overetagen indrettet til kongefamiliens private gemakker. Slottet synes i øvrigt i hvert fald på dette tidspunkt at have været fuldt udbygget med fløje hele vejen rundt på indersiden af ringmuren. Det var et imponerende projekt, som inkluderede nye byplaner som f.eks. anlæggelsen af en stor stadigt bevaret turneringsplads foran rådhuset.
Under krigen mod svenskerne i slutningen af 1650erne blev Nyborg Slot indtaget af de svenske tropper, som hærgede bygningerne og den lokale befolkning. Efter krigens endelige afslutning i 1660 var det således et udplyndret slot, Frederik III fik tilbage. Han var ikke interesseret i at opholde sig der og overlod det til militæret, som blev på stedet helt frem til 1913.
Allerede fra slutningen af 1600-tallet begyndte militæret at rive fløjene ned. Man havde ikke brug for de store, forfaldne bygninger, og materialerne kunne bruges bedre andetsteds, bl.a. til en ombygning af Odense Slot. Så sent som i 1873 faldt den sidste del af nordfløjen, og kun vestfløjen og Krudttårnet stod tilbage.
I 1913 rejste garnisonen fra Nyborg, og slottet overgik til Nationalmuseet. Det var forfaldent og stærkt ombygget, så Nationalmuseet ansatte arkitekt Mogens Clemmensen til at restaurere det. Slottet kunne i 1923 åbnes for publikum.