Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ny Skrøbelev
Intro
Skrøbelev er nævnt første gang 1231 i formen skreuelef. Forleddets betydning er usikker, men det kan være afledt af udsagnsordet skræva, der betyder skræve, skille benene vidt ad. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Opdyrkningsprocenten i Skrøbelev sogn var i 1688 32%. Ny og Gammel Skrøbelev har nærmest karakter af en delt adelby, og de to byer indgik da også i et integreret dyrkningsfællesskab i øvrigt sammen med Pusseløkke og Svenstrup. Ejendommeligt nok er det kirkebyen der benævnes Ny-, men det kan være tale om en flytning til en tidligere isoleret beliggende kirke. Betegnelsen Gl.- (og dermed Ny-) optræder første gang i 1572, og hele Gammel Skrøbelev synes da at have været mensalgods til Rudkøbing præst. Kirke-Skrøbelev var i 1688 på 37 tdr. htk., og bebyggelsen havde da trevangsbrug. Kirke-Skrøbelev stjerneudskiftedes i 1812. Godsejere og selvejere I 1200-tallet havde kronen 3 mark guld jord i Skrøbelev. I 1510 lå under Tranekær len 2 fæstegårde, hvoraf den ene havde en kronskyld på 12 tdr. Skt. Knuds Kloster i Odense erhvervede i 1505 en gård i ejerlavet. Rudkøbing præsten var dog dominerende besidder med en anneksgård og 4 mensalgårde. Med reformationen blev kronen enebesidder i de 2 byer, og denne stilling holdt sig endnu i 1664. Med afhændelsen af Tranekær i 1672 fulgte 6 gårde og 2 huse i Skrøbelev. I Ny Skrøbelev havde Tranekær i 1766 3 gårde og 3 huse. Den ene af gårdene var på 16 tdr. htk. og vel identisk med den senere Skrøbelevgård. Hertil kom annekspræstegården. Godsfordelingen var endnu uændret i 1844, og i 1903 var overgangen til selveje stadig ikke fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i Ny Skrøbelev synes fra 1610 til 1844 konstant at have været 4-5. På grund af den sene overgang til selveje vokser hus- og befolkningstal i det 19. årh. kun i beskedent omfang. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Formentlig er Tranekærs gårde egaliseret ved udskiftningen.

Areal
Hele sognet 2008 ha deraf opdyrket i 1682: 32%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1812

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning (!). Uregelmæssig stjernefigur hvor jordlodderne støder op til byens gårde.


Skrøbelev Kirke. Billede fra DIS Danmark