Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Nr. NæråIntroI årene mellem 1. og 2. verdenskrig opstod der en helt speciel industri omkring de lavvandede fjordarme på Nordfyn.
I de nu delvis inddæmmede fjordområder ved Bogense og ved Nr. Nærå udvandt man store mængder muslingeskaller fra naturlige skalbanker, der for årtusinder siden var groet op ved fjordenes strømløb. Skalbankerne bestod især af hjertemuslinger, som kunne anvendes til så forskellige formål som tagpap, fremstilling af porcelæn og hønsefoder.FortidsmindetFjordfiskere og kystjægere
Under opgravningen af skallerne fandt man ofte genstande, som viste, at fjordene havde været vigtige jagt- og fiskepladser i oldtiden. Nogle typer af redskaber - hvæssesten samt pile- og spydspidser af ben - er fundet i så store mængder, at de må være udtryk for intensive aktiviteter i jernalder, vikingetid og tidlig middelalder (ca. 0 -1200 e.Kr.).
Når mange af fundene fra skalgravningen overhovedet er nået til museernes kendskab, skyldes det Bogense-lægen Knud Ehlert, som opkøbte oldsager under sygebesøg hos befolkningen på egnen. Han indsamlede også oplysninger om fundsted og fundforhold, og disse informationer er - sammen med genstandene - vigtigt kildemateriale til belysning af fiskeri og kystjagt i de nævnte perioder.
Langt over 100 benspidser er fundet i fjordene på Nordfyn, ikke mindst i de indre dele af Nærå Strand og Klinte Strand. Benspidserne er særligt hyppigt fundet nær de steder, hvor åer munder ud i fjordområderne. Netop her har der været særligt gode muligheder for at fange fisk, der trækker fra salt- til ferskvand - og omvendt. Man kan derfor formode, at en del af benspidserne er mistet under forsøget på at fange ål og laksefisk. Nogle spidser er så spinkle, at de utvivlsomt har været skæftet som pile, og de kan have været anvendt under buejagt på f.eks. ænder, gæs og svaner. De større benspidser blev skæftet som spyd, og dem har man muligvis anvendt til sæljagt i de rolige fjorde, når vejret rasede på det åbne hav.
Mange af de hvæssesten, som er fundet i fjordområderne, har langsgående furer, der viser, at de blev anvendt til skærpning af fiskekrogenes od. Krogene blev antagelig brugt i forbindelse med fiskeri efter ål, fladfisk og småtorsk.
De fleste benspidser dateres til århundrederne efter Kr. f., så i denne periode må aktiviteterne have været særligt intensive. Hvæssestenene stammer derimod fra vikingetid og tidlig middelalder (ca. 900-1200), og de repræsenterer antagelig en ny opblomstring i interessen for de marine ressourcer. Måske skyldes det kristendommens indførelse og den katolske kirkes krav om kødløse måltider i forbindelse med fasten. Fisk blev et efterspurgt fødeemne, og i saltet eller røget tilstand var ål, sild, torsk og fladfisk lette at transportere ind i landet til de købstæder, som opstod netop i disse århundreder.
Under udvinding af skaller i 20’erne og 30’erne i de nu delvist inddæmmede fjordområder ved Bogense og ved Nr. Nærå fandt man ofte genstande, som viste, at fjordene havde været vigtige jagt- og fiskepladser i oldtiden.