Novrup


Novrup set fra sydøst.

Intro

I den sydlige udkant af Esbjerg finder man Novrup. En af egnens mest homogene og bedst bevarede landsbyer.

Landskabet, landsbyen og gårdene

Middelalderlandsby med rødder tilbage i jernalder. Landsbyen er forteagtig, gårdene placeret omkring en engarm med forbindelse til marsken. Novrup er en af egnens mest homogene og bedst bevarede landsbyer, udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Vadehavets Kulturarvsatlas. Meget fin helhed af velholdte gårde, bevarede haver, alléer, hegn og den grønne eng i landsbyens midte. Novrup blev udskiftet i 1797, en såkaldt stjerneudskiftning som stadig er meget synlig bortset fra syd for landsbyen. Gårdene forblev uudflyttede, 10 gårde plus et par småbrug, i dag lidt flere, men kun få aktive landbrug.
Købmandshandel, smedje og andre bierhverv er nedlagt i dag. De fleste gårde er bevaringsværdige og velholdte, fra perioden 1870-1920 med den tidstypiske arkitektur ofte længehuse med tegl- el. skiffertage, senere eternittage. Toftegård er dog fra 1810. Der findes et par repræsentanter for lokalstilen (Peder Højer).

Brug af marsken
Marsken er opdelt i mange forskellige typer efter kvalitet med hver sit navn, hver gårdejer fik en strimmel af hver type. Desuden var der udejerenge, som var de bedste yderst ved havet, disse var ikke opdelt ved grøfter, her var fællesgræsning, men de er dog siden blevet opdelt. Der går en fællesvej derud. Engvanding på dele af engene fra slutningen af 1800-tallet til o. 1950. Marsken yderst bruges stadig til kvæggræsning. Muligvis findes stadig spor af engvandingssystemet yderst.
I 1980erne fik Darumvejen dige, og dermed skete der en ny jordfordeling af eng- og marskstykker, og det gamle ”strimmelsystem” blev delvist opløst. I de seneste år er der bygget flere vindmøller i marsken både nord og syd for Darumvejen. Ændrede driftsformer har ændret brugen af marsken meget i de sidste 30-40 år, dette vil antagelig fortsætte. Brugerne kommer nu længere borte fra. Den yderste marsk vil fortsætte som græsning, den inderste omdannes til dyrkede marker.

Der er påvist jernalderbebyggelse sydøst og syd for landsbyen, vikingebebyggelse sydøst for og udgravet flere middelaldergårde.

Litteratur
Kommuneatlas Esbjerg. Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992. Miljøministeriet, Planstyrelsen i samarbejde med Esbjerg Kommune.
Landbygninger i Esbjerg Kommune. Esbjerg Museum 1985.
Peter Dragsbo: Novrup i 200 år, Mark og Montre 1989, ESM j.nr. 874, Novrup-undersøgelsen
Vadehavet Kulturarvsatlas 2007, Kulturarvsstyrelsen, s. 68-69.


Hvad er geest?


Geesten er det tørre land, som grænser op til den lavere liggende marsk og dermed skaber en naturlig højning at bo på. Geesten er samme landskabstype som bakkeøerne, nemlig områder, der ikke blev skyllet væk af smeltevandet på dets vej mod vest fra isbræen på den jyske østkyst.
Geesten når enkelte steder helt ud til Vadehavet unden mellemliggende marsk, bl.a. ved Emmerlev Klev vest for Højer, hvor Det fremskudte Dige begynder.

Geestranden er grænsen mellem marsk og geest. Her ligger gårde og landsbyer som en perlerække ned mod marskens rigdomme.

Begrebet geest anvendes i hele det danske vadehavsområde fra Varde ådal i nord til grænsen ved Tønder i syd.
Vadehavsøerne Fanø, Rømø, Sild, Amrum og Før er geest-øer og altså rester af landskabet før sidste istid.