Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nordenbro
Intro
Nordenbro er nævnt første gang 1552 i formen Nordenbros. Magleby sogn deltes tidligere af Magleby Nor i to lige store dele, hvis vigtigste forbindelsesled var Høje Bro syd for Kirkeby. Området nord herfor kaldtes Nordenbro.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende I 1806 omtales Begtrup, Magleby sogn som bestående af en stor by, der strækker sig ½ mil i længden. Den kæmpestore slyngede vejby er løst opbygget og flere af bydelene (ballerne) har haft selvstændige navne. I 1662 omtales således Magleby, Vråstrup, Bøsseballe, Søndenbro, Nordenbro og Bråbjerg, der alle hører med til den slyngede vejby. Hovedinddelingen er Nordenbro og Søndenbro, der adskilles af Magleby Nor (inddæmmet fra 1853) og Broløkke hovedgård. Vest for Nordenbro vidner marknavne på Arentorp (1682) om en nedlagt landsby. I sognets nordøstre hjørne vidner marknavne på Prinseby (1682) om endnu en nedlagt landsby. Mod vest i ejerlavet ligger voldstedet Kalveborg ud til kysten. Den middelalderlige hovedgård Brobjerg var i 1500-tallet delt mellem 4 bønder. I 1577 afhændede kronen gården, der o. 1650 gjordes til sædegården Broløkke. Fra 1700-tallet fulgte den grevskabet Tranekær. I 1680’erne oprettedes hovedgården Nordenbrogård af 5 gårde på grevskabet Langelandgods. Senere lagdes også Broballegård under hovedgården, der i 1766 var på 44 tdr. htk. Af Nordenbro ejerlavets (inkl. Nordenbrogård) 1396 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 55% opdyrket. Byen havde da det for Sydlangeland karakteristiske tovangsbrug og takseredes til 235 tdr. htk. og tilsvarende til 216 tdr. htk. i 1844. Nordenbro blokudskiftedes i 1801, og siden er 14 gårde flyttet ud. På grund af sognets særegne løse struktur er det ofte vanskeligt at adskille Søndenbro og Nordenbro, der ofte blot omtales som Magleby. Godsejere og selvejere I 1400-tallet omtales en væbnergård i Magleby, der i øvrigt domineredes af krongods. I 1200-tallet havde kronen 5 mk. guldjord i Magleby. I 1510 lå under Tranekær len 13 selvejergårde og 6 fæstegårde i Nordenbro. Hertil kom mindst 1 gård til Antvorskov Kloster (i 1500-tallet kaldet Munkegård) i gård til stiftet og mindst 6 kirkegårde i Magleby. Med reformationen befæstede kronen således sin dominans. Fra 1564 til 1617 mageskiftede kronen sig til yderligere 7 gårde, 1 hus og 1 møllested. I 1664 havde de indensogns hovedgårde Holmegård og Broløkke ialt 13 gårde, medens kronen havde 26 gårde. I 1672 afhændede kronen Tranekær len og det tidligere krongods fortsatte herefter som et grevskab. Under grevskabet hørte i 1766 foruden Nordenbrogård 19 gårde i Nordenbro. Holmegård havde da 12 gårde og 9 huse i Nordenbro. Også Holmegård hørte imidlertid under grevskabet. Endnu i 1844 var langt hovedparten af byens gårde i fæste, og endnu i 1403 var en stor del at byen fæstegods. Landsbyens udvikling Antallet af gårde viger fra 45 i 1664 til 33 i 1844 åbenbart delvis som følge af hovedgårdsekspansionen (Nordenbrogårds oprettelse). Inden 1903 stiger gårdtallet atter til 47 i forbindelse med overgangen til selveje. Antallet af huse er allerede meget højt i 1700-tallet. Hus- og befolkningstallets vækst er som helhed af normalt omfang i 1800-tallet. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Byen synes kun udsat for lodsejervise egaliseringer.

Areal
(incl. Nordenbrogård) 1396 ha heraf opdyrket 1688: 55%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Blokudskiftning meget uregelmæssige blokke i figur og størrelse - vest for byen tendens til strimmeludskiftning.