Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nordby
Intro
Nordby er nævnt første gang 1502 i formen Norby. Forleddet er adverbiet northær, som betyder mod nord. Efterleddet ’-by’ betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 220 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 67% opdyrket. Byen havde dog dyrkningsfællesskab med Ebberup, hvorfor skellene mellem de to byer ikke kan være fastlagt før udskiftningen (jfr. de ejendommelige stærkt regulerede skelforløb). Dyrkningsformen var trevangsbrug og den intensive udnyttelse bevirkede en høj taksering i 1684 nemlig 53 tdr. mod 43 tdr. htk. i 1844. Nordby og Sønderby er formentlig opstået ved sprængning af en vikingetidsbebyggelse, som er lokaliseret på grænsen mellem de to ejerlav. Nordby blokudskiftedes 1780, og der udflyttedes straks 1 gård som deltes. Senere er yderligere udflyttet 2 gårde. Godsejere og selvejere En væbnergård Nordbygård fungerede i 1539 som fæstegård. Den tilhørte i 1548 Hesselagergård og havde da en skyld på 12 tdr. htk. På rigshofmester Poul Laxmands omfattende godskompleks omkring Flenstofte fandtes 1500 2 gårde og 2 huse i Nordby. Hertil kommer i senmiddelalderen 1 gård som Jakob Nordby (af Nordbygård-slægten) mageskiftede til Skt. Knuds Kloster. De to sidste (?) gårde i byen var selvejergårde under kronlenet Hagenskov i 1583. Inden 1664 var hele byen samlet under Brahesborg gods, og på nær en enkelt gård var dette stadigvæk tilfældet i 1844. Inden 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Gårdtallet var fra 1500-tallet til 1774 konstant 6, men steg herefter til 7 i forbindelse med en gårddeling. Inden 1903 var det faldet til 5. Fra 1844 til 1903 vokser hustallet markant ligesom befolkningsvæksten er kraftig i dette tidsrum. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Byen egaliseredes i forbindelse med udskiftningen.

Areal
220 ha heraf opdyrket 1688 : 67%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1780

Udskiftningstype
Blokudskiftning