Nonnebakken
Nonnebakken, Odense. Postkort. 8-2/1993
Nonnebakken. Bortgravning af vikingeborgens vold 1909. Affotograferet efter kopi hos entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn, Odense. Arbejdsmænd med skovle, hestetrukne tipvogne.
Prospekt. Odense, set fra syd, med Nonnebakken til højre.
Nonnebakken før afgravning af det omgivende terræn.
Detailscanning fra Braunius: Nonnebakken
Træspade, fornemt sølvsmykke, jernøkser, glasperler, vægtlod af bly og en imponerende hestelås af jern er nogle af de fund, der er gjort på og ved ringborgen Nonnebakken i Odense. Vikingetid.
Rekonstruktionstegning af trelleborgen Fyrkat ved Hobro. Tegning: Holger Schmidt
3. Nonnebakkens udstrækning i forhold til det nuværende bybillede. Den yderste ring repræsenterer den ydre voldfod, den næste markerer den indre voldfod og den inderste ring markerer indersiden af ringgaden.
4. Udbredelsen af Harald Blåtands ringborge samt borgen i Trelleborg i Skåne.
5. Et tværsnit af volden ved Nonnebakken. Nederst ses den gule råjord og her over et gammelt muldlag. Oven på dette ses et orange lag af massivt ler og oven på dette igen den græstørvsopbyggede vold. Øverst ses opfyldningslag fra nyere tid.. Tegning: Tids
6. For- og bagside af sølvspænde fra Nonnebakken.
7. Valkyriefiblen fra Nonnebakken
Intro
Centralt i Odense ligger Nonnebakken, der i vikingetiden rummede en kæmpemæssig ringborg med en ydre diameter på 180 m. Anlægget er én af minimum fem ringborge, som kong Harald Blåtand lod opføre omkring 980. Dele af borgbanken er i dag udjævnet, men store dele af borgen ligger bevaret under byen.
Vikingeborgen på Nonnebakken var én af minimum fem kendte ringborge, som kong Harald Blåtand fik opført omkring 980. De øvrige er Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse, Borgring ved Køge og formentlig Borgeby i Skåne. Trelleborg i Skåne er – navnet til trods – antagelig ikke en af Harald Blåtands borge. Ringborgene skal ses som led i samlingen af det danske rige, dels ved at dominere indadtil og dels ved at forsvare mod udefrakommende modstandere.
Borgene har kun fungeret i en meget kort periode, måske 10-15 år. Derefter må den politiske situation være ændret og borgene oprindelige formål ikke længere aktuelt. Den korte brugsperiode betyder også, at ikke alle borge er nået at blive færdigbyggede. Dette gælder Borgring samt måske Nonnebakken. Usikkerhederne vedrørende Nonnebakken skyldes til dels, at der her ikke har været mulighed for at foretage store, fladedækkende undersøgelser. Derimod er der gennem årene foretaget en række mindre arkæologiske undersøgelser og vi ved nu, at borgen fortsat er meget velbevaret.
Harald Blåtands ringborge er karakteriseret ved en opbygning med helt faste elementer i form af voldgrav, vold med portåbninger mod verdenshjørnerne, akseveje mellem disse samt ringgade på indersiden af volden. Desuden er der på de fuldt udbyggede borge placeret karréer af huse i hver af de kvadranter, som aksegaderne har dannet.
Mens de andre borge er opført i åbent land, er borgen på Nonnebakken opført i relation til en fremvoksende by, Odense, der lå på nordsiden af Odense Å. Borgens placering op til Fyns centrale bebyggelse har ikke været tilfældig. Her har man haft en central placering i forhold til land- og vandtrafikale forhold og kunnet dominere oplandet og øen som helhed.
De relativt små afdækkede områder af vikingeborgen på Nonnebakken betyder også, at der er relativt få fund fra stedet. Dette til trods er der fundet såvel smykker, som glasperler, bronzenåle og -spænder samt arbejdsredskaber i form af jernøkser og en træspade. Disse fund vidner om, at Nonnebakken – som de andre borge – ikke kun har huset krigere, men også kvinder og børn og at der på borgen også har været et hverdagsliv.
At Nonnebakken samtidig har haft en særlig position, hvor finere slægter har opholdt sig, vidner fem sølvskatte om. Skattene er indkommet over en næsten 250 år lang periode og indeholder smykker af udsøgt kvalitet samt mønter og itubrudte genstande, der har haft en værdi gennem deres vægt.
En række kulstof 14-dateringer fra stolpehuller og andre anlæg på samt enkelte fund peget på, at der også før Haralds borg blev opført, har været aktiviteter på stedet. Om aktiviteterne afspejler en bebyggelse, en ældre borg eller det kultsted, Odins Vi, som har givet Odense sit navn, vides ikke. C14-dateringerne ligger i perioden 600-800 e.Kr. og to særlige fund knytter sig også til denne periode. Det ene er en såkaldt valkyriefibel, en dragtnål med motiver fra den nordiske mytologi. Det andet er en del af grebet af et sværd, et såkaldt overhjalte, med fine geometriske ornamenter. Begge fund har relationer til krig og kamp og knytter således godt an til i hvert fald det senere krigstema.
I 793 angreb nordiske vikinger det lille klostersamfund ved Lindisfarne, som er en lille ø ved Englands nordøstkyst. Her røvede de guld og hellige effekter. De dræbte de munke, som kom i vejen for dem, og de tog sandsynligvis nogle af dem med som slaver. Dette brutale overraskelsesangreb er det første, man kender til, og det bliver betegnet som indledningen til vikingetiden. Hvornår vikingetiden ender, er der til gengæld flere bud på. I Danmark plejer vi at omtale Knud den Hellige som Danmarks sidste vikingekonge; han blev myrdet i 1086 i Odense.
Navnet ”Nonnebakken” henviser til et nonnekloster, der sandsynligvis er bygget midt i 1100-tallet. Nonnerne var – ligesom munkene i Skt. Knuds Kloster – benediktinere. Nonnerne blev ikke længe på “vikingehøjen”; omkring 1200 flyttede de videre til Dalum syd for byen.