Nonnebakken


Nonnebakken, Odense. Postkort. 8-2/1993


Udsigt mod Odense. I forgrunden marker og haver, til venstre Munke Mølle Klædefabrik, i baggrunden Sct. Knuds Kirke


Vinterbillede med sne. Prokurator Rasmussens villa på Nonnebakken. Lille pige ved havelågen.


Nonnebakken. Bortgravning af vikingeborgens vold 1909. Affotograferet efter kopi hos entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn, Odense. Arbejdsmænd med skovle, hestetrukne tipvogne.


Prospekt. Odense, set fra syd, med Nonnebakken til højre.


Nonnebakken før afgravning af det omgivende terræn.


Detailscanning fra Braunius: Nonnebakken


Træspade, fornemt sølvsmykke, jernøkser, glasperler, vægtlod af bly og en imponerende hestelås af jern er nogle af de fund, der er gjort på og ved ringborgen Nonnebakken i Odense. Vikingetid.

Intro

Nonnebakken er et af de mest markante borganlæg fra vikingetiden, som Harald Blåtand lod opføre omkring 980. De øvrige er Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Trelleborg i Skåne. Nonnebakken har navn efter et nonnekloster, der i 1100-tallet lå på vikingehøjen.

Borgen

En konges borg
Vikingeborgen på Nonnebakken var én af de fem kendte ringborge, som kong Harald Blåtand fik opført omkring 980. De fire andre var Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Trelleborg i Skåne. Ringborgene er sikkert et led i samlingen af det danske rige.De egentlige magtforhold i vikingetiden er lidt dunkle. Men man ved med sikkerhed fra den berømte Jelling-sten, at Harald Blåtand ”…vandt sig al Danmark”. Stenen bliver derfor tit kaldt for Danmarks dåbsattest.

Alle fem ringborge er udført med stor matematisk korrekthed. Ringvoldene blev formet som præcise cirkler, og borgenes indre var også bygget i faste mål. Dér lå blandt andet de såkaldte langhuse, som var boliger. Kun en konge kan have stået bag det store borgbyggeri, der sikkert har haft mindst to formål: Ringborgene har vist, hvor stor magt og styrke kongen har haft – lige fra Skåne til Skagen. Og de har været brugt som forsvarsværker. Hvem fjenden egentlig var, er der ingen, der med sikkerhed kan svare på. Måske ydre fjender? Måske én, der ville have tronen – det kunne oven i købet være Haralds egen søn, Svend Tveskæg? Måske skulle borgene afskrække rigets borgere, så de ikke gjorde oprør? Eller måske lidt af det hele?Borgen på Nonnebakken adskilte sig fra de andre borge med, idet den lå så tæt på en by. Voldanlægget er opført på åens sydside. Med de specielt konstruerede vikingeskibe kunne man nemt sejle til borgen ad åen. Dette har sikkert også gjort området til et godt sted at holde marked.

Få fund
Der er ikke fundet mange spor af livet i den odenseanske vikingeborg. I Odense Adresse Contoirs Efterretninger for 1775, nr. 30, d. 28. juli kan man læse:”Paa denne Tid ved at grave i det saakaldte Nonnebjerg, beliggende tæt uden for Munke Mølle-Port paa Hunderup Bys Mark, er fundet nogle Alderdoms Levninger ...” – altså oldsager.Der er dog dukket enkelte gode fund op i området. Blandt andet nogle fornemme sølvsmykker og en træspade, som blev fundet i 1998. Ved hjælp af dendrokronologi – datering ved hjælp af træets årringe – kan man fastslå, at den er fra dengang, borgen var i brug. Ved udgravninger af de øvrige tre borge har man fundet ud af, at der har boet både mænd, kvinder og børn.Odenses vikingeborg er væk, men man kan stadig ane bakkevoldstedet. Det ligger dér, hvor Odd Fellow Logen ligger i dag. I skolegården til Giersings Realskole kan man se en række brosten, der markerer borgens indre og ydre voldfod.

Vikingetiden
I 793 angreb nordiske vikinger det lille klostersamfund ved Lindisfarne, som er en lille ø ved Englands nordøstkyst. Her røvede de guld og hellige effekter. De dræbte de munke, som kom i vejen for dem, og de tog sandsynligvis nogle af dem med som slaver. Dette brutale overraskelsesangreb er det første, man kender til, og det bliver betegnet som indledningen til vikingetiden. Hvornår vikingetiden ender, er der til gengæld flere bud på. I Danmark plejer vi at omtale Knud den Hellige som Danmarks sidste vikingekonge; han blev myrdet i 1086 i Odense.

Nonner på bakken
Navnet ”Nonnebakken” henviser til et nonnekloster, der sandsynligvis er bygget midt i 1100-tallet. Nonnerne var - ligesom munkene i Skt. Knuds Kloster - benediktinere. Nonnerne blev ikke længe på “vikingehøjen”; omkring 1200 flyttede de videre til Dalum syd for byen. Nonneklosteret er ligesom vikingeborgen helt forsvundet. Hele området blev effektivt opgravet af et entreprenørfirma i 1909.