Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nonnebakken
Intro
Bag stednavnet Nonnebakken gemmer sig ét af de mest markante borganlæg fra vikingetiden, nemlig én af de fem kendte ringborge som Harald Blåtand lod opføre omkring 980. De øvrige er Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Trelleborg i Skåne. Nonnebakkens placering og omfang kendes fra kort og arkæologiske udgravninger, af hvilke den seneste blev gennemført af Odense Bys Museer i 1998 forud for nedgravningen af fjernvarmerør. På Nonnebakken lå i vikingetiden en ringborg. Stedet har sit navn fra et nonnekloster, der i 1100-tallet lå på vikingehøjen.

Borgen
En konges borg
Vikingeborgen på Nonnebakken var én af de fem kendte ringborge, som kong Harald Blåtand fik opført omkring 980. De fire andre var Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Trelleborg i Skåne. Ringborgene er sikkert et led i samlingen af det danske rige.De egentlige magtforhold i vikingetiden er lidt dunkle. Men man ved med sikkerhed fra den berømte Jelling-sten, at Harald Blåtand ”…vandt sig al Danmark”. Stenen bliver derfor tit kaldt for Danmarks dåbsattest.

Alle fem ringborge er udført med stor matematisk korrekthed. Ringvoldene blev formet som præcise cirkler, og borgenes indre var også bygget i faste mål. Dér lå blandt andet de såkaldte langhuse, som var boliger. Kun en konge kan have stået bag det store borgbyggeri, der sikkert har haft mindst to formål: Ringborgene har vist, hvor stor magt og styrke kongen har haft – lige fra Skåne til Skagen. Og de har været brugt som forsvarsværker. Hvem fjenden egentlig var, er der ingen, der med sikkerhed kan svare på. Måske ydre fjender? Måske én, der ville have tronen – det kunne oven i købet være Haralds egen søn, Svend Tveskæg? Måske skulle borgene afskrække rigets borgere, så de ikke gjorde oprør? Eller måske lidt af det hele?Borgen på Nonnebakken adskilte sig fra de andre borge med, idet den lå så tæt på en by. Voldanlægget er opført på åens sydside. Med de specielt konstruerede vikingeskibe kunne man nemt sejle til borgen ad åen. Dette har sikkert også gjort området til et godt sted at holde marked.

Få fund
Der er ikke fundet mange spor af livet i den odenseanske vikingeborg. I Odense Adresse Contoirs Efterretninger for 1775, nr. 30, d. 28. juli kan man læse:”Paa denne Tid ved at grave i det saakaldte Nonnebjerg, beliggende tæt uden for Munke Mølle-Port paa Hunderup Bys Mark, er fundet nogle Alderdoms Levninger ...” – altså oldsager.Der er dog dukket enkelte gode fund op i området. Blandt andet nogle fornemme sølvsmykker og en træspade, som blev fundet i 1998. Ved hjælp af dendrokronologi – datering ved hjælp af træets årringe – kan man fastslå, at den er fra dengang, borgen var i brug. Ved udgravninger af de øvrige tre borge har man fundet ud af, at der har boet både mænd, kvinder og børn.Odenses vikingeborg er væk, men man kan stadig ane bakkevoldstedet. Det ligger dér, hvor Odd Fellow Logen ligger i dag. I skolegården til Giersings Realskole kan man se en række brosten, der markerer borgens indre og ydre voldfod.

Vikingetiden
I 793 angreb nordiske vikinger det lille klostersamfund ved Lindisfarne, som er en lille ø ved Englands nordøstkyst. Her røvede de guld og hellige effekter. De dræbte de munke, som kom i vejen for dem, og de tog sandsynligvis nogle af dem med som slaver. Dette brutale overraskelsesangreb er det første, man kender til, og det bliver betegnet som indledningen til vikingetiden. Hvornår vikingetiden ender, er der til gengæld flere bud på. I Danmark plejer vi at omtale Knud den Hellige som Danmarks sidste vikingekonge; han blev myrdet i 1086 i Odense.

Nonner på bakken
Navnet ”Nonnebakken” henviser til et nonnekloster, der sandsynligvis er bygget midt i 1100-tallet. Nonnerne var - ligesom munkene i Skt. Knuds Kloster - benediktinere. Nonnerne blev ikke længe på “vikingehøjen”; omkring 1200 flyttede de videre til Dalum syd for byen. Nonneklosteret er ligesom vikingeborgen helt forsvundet. Hele området blev effektivt opgravet af et entreprenørfirma i 1909.


XMLRSS a2i
Her lå engang en vikingeborg - en af Danmarks fem ringborge. Odenses vikingeborg, Nonnebakken, er væk, men man aner stadig dens placering, hvor Odd Fellow Logen ligger. Vikingeborgen på Nonnebakken var en af de fem ringborge af Trelleborg-typen, navngivet efter den bedst bevarede, Trelleborg ved Slagelse. Odenses vikingeborg var omkring. 120 meter i diameter. I 1908 fyldte man Munke Mølles malekarm (her ønskes en forklaring på ordet !)op med fyld fra borgen, og gaden ’Filosofgangen’ blev skabt og Nonnebakken fjernet. Det var med stor sandsynlighed Kong Harald Blåtand, som omkring 980 lod borgene bygge. På Jellingestenen beretter Harald, at han vandt sig Danmark alt, derfor havde han brug for disse magtbaser for at holde styr på sit nyvundne rige. Truslen fra den tyske kejser Otto d. II, har givetvis også fremskyndet opførelsen af ringborgene. I skolegården til Giersings Realskole kan man se en række brosten, der er lagt for at markere borgens indre og ydre voldfod. Nonner på bakken Nonneklosteret blev formentlig bygget på borgen midt i 1100-tallet. Deraf navnet “Nonnebakken”. Nonnerne var - ligesom munkene i Skt. Knuds Kloster - benediktinere. Heller ikke nonnerne blev længe på “vikingehøjen”; de flyttede i 1200 til Dalum.

Fortidsmindet
Odense - kongernes by
Arkæologiske levn er svære at få hold på, når de ligger i tæt bebyggede områder. Dels har eftertidens store byggeaktivitet stor ødelæggende effekt. Dels har arkæologerne svært ved at foretage undersøgelser af de i forvejen meget nedbrudte anlæg. Lige akkurat sådan forholder det sig med Nonnebakken. Den kredsformede vold ses tydeligt på Braunius’ bykort over Odense fra 1593 (tegnet 1580). Volden, som endnu eksisterede frem til begyndelsen af dette århundrede, er nu helt forsvundet som følge af udstykning og bebyggelse. Et fotografi fra 1909 viser et gravesjak, der er ved at bortgrave det sidste bevarede stykke af Nonnebakkens vold. En større del af borgens område i nord er planeret ud og ejes nu af Odd Fellow-logen. I Odense Adresse Contoirs Efterretninger for 1775, nr. 30, d. 28. juli, kan man læse: ’’Paa denne Tid ved at grave i det saakaldte Nonnebjerg, beliggende tæt uden for Munke Mølle-Port paa Hunderup Bys Mark, er fundet nogle Alderdoms Levninger... ’’ - altså oldsager. Flere gode fund er dukket op i Nonnebakken-området, bl.a. nogle fornemme sølvsmykker. Knap så prangende, men bestemt lige så interessant, er en træspade, der blev fundet ved den lille udgravning i 1998. Den er dateret ved hjælp af dendrokronologi - årringsdatering - til borgens brugsperiode. Navnet Nonnebakken er kommet til senere i 100-tallet, da der inden for voldområdet blev anlagt et kloster af Benediktinerordenen.

Ringborgene skal ses i relation til samlingen af det danske rige. De faktiske magtforhold er dunkle i vikingetiden, men det står fast, at Harald Blåtand lod skrive på den berømte Jelling-sten, at han: ’’- vandt sig al Danmark’’. Stenen kaldes derfor ofte for Danmarks dåbsattest. Kun en konge kan have stået bag en så omfattende byggekampagne, der formentlig har tjent flere formål. Borgene illustrerede tydelig kongens magt og styrke fra Skåne til Skagen, og deres forsvarsmæssige egenskaber er indlysende.

Et oplagt spørgsmål er: Hvem var fjenden? Desværre er det ikke sådan lige til at svare på hvem, kongen ville imponere og afskrække. Måske rigets borgere, så de ikke gjorde oprør. Eller måske en medbejler til tronen, evt. hans egen søn, Svend Tveskæg. Det er også tænkeligt, at det unge rige blev truet af ydre fjender. Og måske er svaret endda, at det er lidt af det hele. Hvorom alting er, så viser tilstedeværelsen af Nonnebakken, at Odense - der til trods for tilstedeværelsen af et bispesæde i 988 vel snarere har været en handelsplads med tilknyttet landsby - var kongens ejendom allerede omkring 980. Det er mere end 100 år før, kong Knud søgte tilflugt dér og blev hugget ned i Albani kirke i 1086. En kirke reddede ham ikke fra døden, men det kunne en ringborg måske have gjort!


Mindesmærket
Inskription


Type


Kategori


Datering rejst


Henvisninger



Udsigt mod Odense. I forgrunden marker og haver, til venstre Munke Mølle Klædefabrik, i baggrunden Sct. Knuds Kirke


Prospekt. Odense, set fra syd, med Nonnebakken til højre.


Nonnebakken før afgravning af det omgivende terræn.


Træspade, fornemt sølvsmykke, jernøkser, glasperler, vægtlod af bly og en imponerende hestelås af jern er nogle af de fund, der er gjort på og ved ringborgen Nonnebakken i Odense. Vikingetid.


Nonnebakken, Odense. Postkort. 8-2/1993


Detailscanning fra Braunius: Nonnebakken


Nonnebakken. Bortgravning af vikingeborgens vold 1909. Affotograferet efter kopi hos entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn, Odense. Arbejdsmænd med skovle, hestetrukne tipvogne.


Vinterbillede med sne. Prokurator Rasmussens villa på Nonnebakken. Lille pige ved havelågen.