Nim Kirke
Nim Kirke ©Horsens Museum
Kort over Nim omkring år 1800 ©Danmarks Kirker
Intro
Nim kirke er opført som de fleste af egnens kirker i granitkvadre omkring år 1200.
I middelalderen udgjorde kirken landsbyens åndelige og religiøse centrum. Herfra kaldte klokkerne sammen til den katolske messe. Om også kirken i Nim i middelalderen udgjorde det fysiske centrum er mere uklart. På de ældste kort lå kirken i landsbyens sydvestlige del i et roligt og jævnt terræn.
Kirken ligger trukket lidt tilbage fra den gamle vigtige vej mellem Horsens og Viborg. Vejens betydning ses blandt andet to km længere mod vest i Nim sogn ved Bredvad, hvor man i senmiddelalderen opførte kapel med egen præst og kirkegård.
Nim Kirke er et fint eksempel på en traditionel romansk kvaderstenskirke, bestående af kor og skib samt senere tilføjelser i form af tårn og våbenhus. I kirkens indre er der fine eksempler på de færdigheder som romanske stenarbejdere besad i form af dyrerelieffer på korbuens kragebånd samt den fornemme døbefont med dobbeltløve motiv.
Da stenhuggerne antageligt i 1100-tallets sidste del begyndte at opføre kirken i Nim, var man andre steder begyndt at bruge teglsten. Fordelene ved teglstensteknikken udkonkurrerede snart helt det gamle håndværk.
Den hårde granit har imidlertid egenskaber, der gør den næsten uforgængelig og stenen forsatte med at blive brugt op gennem århundrederne omend i mindre omfang. Fx markerede kongen sine vildtbaner med høje tilhugne granitsten, såkaldte vildtbanesten. To af disse kan ses i Nim Skov. På Nim kirkegårds østlige del ses et andet eksempel på brugen af granit i form af et såkaldt gravtræ fra omkring år 1800. Stenen er en bondegravsten. Der også kendes fra andre kirkegårde på egnen. Over mandspersonens hoved er der en cirkulær ramme, der har rummet en nu ulæselig indskrift. Teksten har givetvis begyndt med HER UNDER HVILER SALIG FØD I OG I