Nedkastningsplads ved Martinegården


Martinegården, Enebærodde

Intro

Den første nedkastning på Fyn fandt sted ved Martinegården på Enebærodde den 21. juli 1943.

Den første nedkastning på Fyn

Da faldskærmsagenten Peter Carlsen ankom til Fyn i slutningen af maj 1943, lød hans ordrer på at oprette en modstandsgruppe. Carlsen fik hurtigt kontakt til ingeniør Erik Frandsen, premierløjtnant Ole Justesen og en gruppe yngre officerer. Hidtil havde den fynske modstandskamp hovedsagligt været et kommunistisk anliggende, men nu meldte borgerlige kræfter sig også på banen.

Gruppen lagde ud med en sabotage på Thrige den 1. juli. Hidtil havde den fynske modstandsbevægelse udført sabotager med hjemmelavede brandbomber eller sprængstof modtaget i Jylland. Nu begyndte Peter Carlsen arbejdet med at planlægge en våbennedkastning på Fyn.

Gruppen af officerer foreslog Enebærodde - et område de kendte fra mange øvelsesture. Englænderne godkendte pladsen. I bagklogskabens lys kan det undre, for tilkørselsforholdene var sikkerhedmæssigt dårlige. Der var (og er) kun én vej til og fra Enebærodde. Det havde været en let sag for tyskerne at forpurre nedkastningen. Men det skete ikke. Tyskerne havde ingen anelse om planerne.

Gruppen lyttede til BBC i flere dage i håb om at høre ordene "Lyt igen kl. 21.15" og senere på aftenen ordene "Vi kommer igen kl. 6.20 i morgen. Godnat." Det var signalet. Og det kom den 21. juli. Gruppens 12 mand gik i gang. En personbil og en lastbil fragtede alle mand til Enebærodde. Med undtagelse af fire, der ikke var plads til. De måtte tage en taxa!

Gruppen fordelte sig på engen kort før Martinegården. Lygtemænd blev placeret i en lige formation, for at signalere nedkastningspladsen for det allierede fly. Flyet cirklede en enkelt gang over pladsen, smed syv containere, kippede med vingerne til folkene på jorden og forlod området.

Containerne blev hurtigt tømt. Indholdet blev læsset på lastbilen og dækket med grankogler. Containerne blev smidt i allerede gravede huller og dækket med jord. Efter hjemkomsten blev der serveret smørrebrød, øl og snaps, mens lastbilen blev bevogtet af en af gruppens medlemmer ude på gaden. Sikkerheden blev efterfølgende skærpet. Alt for mange mennesker kendte til planerne om en våbenmodtagelse på Enebærodde. Pladsen blev da også kun brugt en gang mere - en uge senere.

På Fyn fandtes 34 nedkastningspladser.


Litteratur

Andreas Skov: Fyn i krig. Modstandskampen 1940-45. People´s Press, 2014.