Nakskov Politistation


Nakskov Ting- og Arresthus.


Nakskov Politistation med statuen Nakskovdrengen på Nytorv i forgrunden.


21 politibetjente foran Nakskov Polititation.


Politi og militær hviler ud på trappen foran Nakskov Politistation efter oprøret i maj 1931.


Nakskov Politistation 2017


Nakskov Politistation 2017

Intro

Nakskov Politistation er bygget i 1921. Den afløste den gamle arrest og fængsel, som lå på rådhuset. Politistationen har været skueplads for en arbejder-revolution i 1931.

Historien

Nakskov Politistation, eller "Nakskov Ting- og Arresthus" som bygningen oprindeligt hed, er indviet 4. juni 1921. Indtil da havde byens tinghus samt arrest og fængsel ligget på Nakskov Rådhus, men forholdene var dér blevet for små og usle. Politistationen er tegnet af arkitekt L. Larsen.

Tidligere lå der her et voldområdet kaldet Runddelen. Det var et yndet opholdssted inden for fæstningsgraven Gammelgrav. Nybrogade hed derfor tidligere Gammelgravsvej.

Politistationen er stadig i funktion.


Oprøret i 1931

Oprøret i Nakskov
I foråret 1931 dannede Nakskov rammen om et stort arbejderoprør. Det var en udløber af den store arbejdsløshed, som herskede i mellemkrigstiden.

Der var i dette tidsrum et stort antal af meget langvarige og såkaldte ”permanente” arbejdsløse. I kortvarige højkonjukturer om sommeren var der næsten fuld beskæftigelse, men så steg arbejdsløsheden igen, og den ramte i stor udstrækning de samme mennesker.

Det var hovedsageligt ungdommen, og især unge ufaglærte, som aldrig nåede at blive understøttelsesberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der blev ramt hårdest. Men andre tusinder gled også ud af fagforeningerne, ofte på grund af de gentagne korte arbejdsløshedsperioder.

Mange af disse unge uorganiserede arbejdsløse blev tillige hjemløse, dels fordi de ikke kunne betale husleje, dels på grund af bolignød. Derfor blev foreningen ”De Arbejdsløses Organisation” forkortet D.A.O. dannet, og den fik aflæggere i mange byer.

I december 1930 blev der oprettet en D.A.O. forening i Nakskov. Da var der på dette tidspunkt allerede mange arbejdsløse, især fra byens største arbejdsplads Nakskov Skibsværft. Med de ret korte understøttelsesperioder i a-kassen, var der hurtigt mange, der var henvist til hjælpekassen. D.A.O. havde opstillet nogle krav i en resolution, som skulle gælde for såvel organiserede som uorganiserede arbejdsløse. Disse krav, som blev oplæst af de arbejdsløse på et byrådsmøde den 2. februar 1931 var den direkte årsag til det oprør, som senere opstod.

De ret så beskedne krav ville man gerne imødekomme fra byrådets side, men henholdt sig til at man manglede de fornødne midler. Der måtte derfor indkaldes til et socialdemokratisk partimøde først, men det var der ingen stemning for hos de fremmødte arbejdsløse i byrådssalen. Desuden havde byrådet ikke lov til at bevilge penge, uden en bevillingssag opført på dagsordenen.

Der opstod derefter tumult både i og udenfor byrådssalen. Brandtaler blev holdt og trusler og tilråb til byrådsmedlemmerne flød i en stadig strøm. Byrådsmedlem, formand for arbejdsmændene Emil Koch, gik som den første ind for at opfylde kravene, den fungerende borgmester bifaldt dette, og til slut blev det vedtaget, at der skulle bevilges 20.000 kr. til hjælpekassen. Dette blev dog annulleret, da bevillingen var blevet vedtaget under pres. Det blev senere godkendt af Socialdemokratiet om nødvendigt at overskride hjælpekassens budget, dog uden fastsættelse af et bestemt beløb.
En selvstændig afdeling af Danmarks Kommunistiske Parti var kort før disse hændelser opstået i Nakskov. Denne fik dog forbud mod at afholde 1. maj møde. DKP trodsede forbudet, og det kom til sammenstød med knippelbevæbnede politibetjente. Politiets optræden d. 1. maj 1931 udløste meget harme og kritik blandt byens arbejdere. Dette medførte et offentligt protestmøde den 2. maj i det kommunale Indrefjordsanlæg.

Her opstod igen tumult og opfordring til demonstration mod politiet. Denne demonstration nåede sit højdepunkt, da man passerede politistationen. Her kom det til slagsmål med politiet, der havde fået ordre på at skyde, hvis nogen trængte ind. Demonstranterne kastede sten mod ruderne samt ind på selve stationen. Politimesteren telefonerede efter forstærkning af politi og militær udefra. Den første politistyrke nåede frem kl. 23, men også disse nåede at blive indespærret på politistationen. Kl. 01.20 nåede militærstyrkerne frem. Disse blev inddelt i grupper, som med skudklare geværer samt bajonetter fik til opgave at afpatruljere byens gader.

På dette tidspunkt var hele byen rolig, da alle demonstranterne for længst var gået hjem. Den følgende dag ankom yderligere ca. 20 betjente, hvorefter anholdelserne tog rigtig fart. Der blev uddelt bøder fra 40-100 kr., og næsten samtlige bøder blev afsonet med ca. 20 dage for hver dømte. 9 såkaldte hovedmænd fik fra 4 måneder til 2 års fængsel.

Læs mere om Nakskov Rådhus her