Nakskov Dampmølle


Soves Dampmølle, Østre Boulevard 16


Nakskov Dampmølle, Østre Boulevard 16


Nakskov Dampmølle


Nakskov Dampmølles brand


Nakskov Dampmølles brand


Arbejdere på Nakskov Dampmølle


Dampmøllen brænder

Intro

Ude på Møllemarken, den nuværende Rødbyvej, stod i 1700- og 1800-tallet en række møller. To af disse var ejet af skipper Christian Sove. I 1856 grundlagde han Soves Dampmølle, som afløser for de gamle stubmøller.

Historie

Man har kaldt 1800-tallet for "dampens århundrede", fordi opfindelsen af dampdrevne maskiner satte et enormt præg på den industrielle udvikling.
I Nakskov opførte skipper Christian Sove for eksempel en dampmølle i 1856, som afløser for de stubmøller, som han havde stående på Møllemarken - den nuværende Rødbyvej.
Dampmøllen fik navnet Soves Dampmølle og blev kendt over hele landet. I 1858 byggede Christian Sove et bageri til møllen.

Christian Sove var oppe i årene, da han byggede sin dampmølle. Han var født i 1794. Inden han døde i 1868 nåede han dog at se en virksomhed i solid fremgang.
Efter ham overtog sønnen, skipskaptajn Peter Lauritz Sove, forretningen. Han var en ung mand på 34 år, og han så snart, at mølleriet trængtes til at moderniseres.

I 1883 lod han møllen ombygge, og bageriet blev forsynet med moderne dampovne. Nu kom der fart i tingene, og der indførtes hele tiden forbedringer. I 1888 fulgte endnu en ombygning, hvor der blev installeret de sidst opfundne og mest moderne møllemaskiner. Derved forbedredes møllens produkter helt naturligt.

I 1899 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab under navnet "Soves Dampmølle og Bageri". Aktieselskabet måtte hele tiden følge med udviklingen inden for nye maskiner. Derfor blev dampmøllen ombygget i 1913, og dermed fik den en af landets nyest og fineste møllerimaskiner.
Der hørte et bageri med til møllen. Her bagte man rugbrød, sigtebrød og "Soves lumper". De sidste var en delikatesse, når de kom varme ud af ovnen, så smørret smeltede på skiverne.

I 1918 skiftede virksomheden navn til "A/S Sove's Dampmølle", og i 1925 til "Nakskov Dampmølle A/S".


Dampmøllen brænder

Nakskov Dampmølle brændte d. 20. juli 1938. Branden var enorm, og huskes stadig af mange gamle nakskovitter. Vestlollands Avis skrev denne reportage fra branden dagen efter:

"Røgsværtede mure - knuste maskiner og rygende korn!
Hundrede af kimende cykelklokker, lange rækker af interesserede tilskuere til fods, på cykel og bil, viste vej til brandtomten, som disse strømme af folk i går viste, hvor selve branden var. Da vi i middags aflagde besøg på brandtomten, arbejdedes der på fuld kraft. Brandvæsnet hvade fire slanger i arbejde, særlig koncentrerede man sig om mellageret, der ligger, eller rettere lå ud mod Rødbyvej.
Her blussede ilden livligt, men under fuldstændig kontrol. Fra siloen steg stadig røgmasser op, og lagde man hånden på murene, kunne man mærke, hvorledes bålet i siloens mave endnu brændte kraftigt. Her var intet andet at gøre end at lade ilden rase ud. Før alt hvad der kan brænde heri er brændt, kan oprydningsarbejdet ikke begynde.

Ellers så hele brandtomten ud som en slagmark. Vidste man ikke bedre, kunne man godt forestille sig et flyverangrebs virkninger. Ruinerne stod nøgne og røgsværtede, og i deres indre lå et eneste sammenfiltret hele af murbrokker og forvredne metaldele fra maskinerne, der lå overophedede og totalt ødelagte mellem brændte bjælker, der lignede afbrændte tændstikker.

I de første par måneder er der oprydningsarbejde nok på brandtomten, og ført om et par dage er ilden ikke slukket. Det har været en drøj omgang for brandvæsnet og Falcks redningsassistenter, men de har slidt i det med godt humør. Værre har det vist nok været for vejrhanen. Den har haft en varm omgang, der oppe på toppen af taget. I hvert fald lå den nu på jorden midt i en kornbunke, forvredet i de særeste former, men med årstallet 1915 liggende og grine, som om det var så morsomt, at den havde haft besøg af sin fætter, den røde hane. "

Branden var opstået fordi gnisten fra et autogensvejseapparat havde antændt noget melstøv i en luftkanal. Branden forårsagede skader for 750.000 kr.
Efter branden blev dampmøllen genopført i 1939 og fortsatte som mølle frem til 1969. Her var møllekapaciteten i Danmark blevet en hel del for stor, og det gik ud over de mindre møller.
I dag er det indrettet boliger i en del af dampmøllens bygninger.