Nakskov Brødfabrik


2 mænd igang med at bage brød.


Ole Hansen lægger brød på bakke.


Brødfabrikken på Midlerkampsvej før ombygning.


Garageanlægget ved Brødfabrikken.


Det tidligere Nakskov Brødfabrik som det tager sig ud anno 2013.


Annonce i avisen d. 10-06-1918, hvor man annoncerer starten af Nakskov Brødfabrik.

Intro

Ragnar R. Dyrehauge startede brødfabrikken i 1918, som med skiftende ejere og bestyrere bagte brød frem til lukningen i 1998.

Historie

Ragnar R. Dyrehauge startede bagningen d. 10-06-1918 på Midlerkampsvej 38 i helt nyopførte lokaler. Produktionen bestod af rugbrød, sigtebrød, franskbrød m.m.
Bendixen var bestyrer fra 1927 til 1939, og derefter kaldte han sig for bagermester frem til 1958.
Preben Voigt Hansen ejede fabrikken fra 1958 til 1983.
Fra 1983 og frem til lukningen i 1998 var det Flemming Sørensen, som var ejer.

I 1978 udvides produktionen til 6 tons brød om ugen, og 2 år efter i 1980 er man oppe på 10 tons.
Flemming Sørensen forsøger sig med økologisk rugbrød i 1994, og fra start var interessen stor. Det kunne dog ikke på sigt holde fabrikken kørende.
1. april 1998 stopper al produktion, og 30 ansatte mister deres job. Man solgte herefter sin leverandørliste til en af Danmarks største brødfabrikker - Schulstad. Konkurrencen på brødmarkedet var simpelthen blevet for hård.
De fleste af maskinerne blev overtaget af Skamstrup Brødfabrik v/Bagermester Niels Ebbe Johansen.

I 2006 er der udlejning af telte, borde, stole og andre herligheder til fest.