Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
NakkebølleIntroNakkebølle ligger i dag ca. 2½ km inde i landet. Sådan har det ikke altid været, eftersom hovedgården opfattes som en efterfølger for en eller flere borge.H.C. AndersenH.C. Andersen besøgte Nakkebølle 8. august 1830 i forbindelse med et besøg hos familien Voigt i Fåborg. Andersen var studenterkammerat med sønnen, Christian Voigt, og faderen, agent Laurits Peter Voigt, var byens mest velhavende købmand. Familiens ældste datter, Riborg Voigt, blev den unge digters første ulykkelige kærlighedsoplevelse.HerregårdenDen ene borg skal have ligget helt ude ved kysten, der hvor den nu afvandede fjord og naturhavn - Inddæmningen - havde sit indløb, den anden i Hønsemosen nord for det nuværende Nakkebølle. Givetvis har borgene forsvaret naturhavnen. Endnu ligger voldstedet Herregårdsholm bevaret. Efter flytningen blev Nakkebølle nærmest en korngård. Den blev med tiden lidt over middelstørrelse.
Flytningen af Nakkebølle indebar opbygningen af en ny hovedbygning. Den blev bygget 1559 af Eiler Brockenhuus, som også ejede, flyttede og nybyggede Damsbo på dette tidspunkt.
Eiler Brockenhuus var en driftig herre med succes indenfor godsdrift. Samme succes havde han ikke i privatlivet, idet alle hans 17 børn enten var dødfødte eller døde som små. Selv for hans tid, hvor børnedødeligheden var høj, var dette så usædvanligt, at forklaringen på dødsfaldene måtte findes. To piger blev angivet for at have øvet trolddom mod familien. Christance Kruckow hed en kvinde, som skulle have lokket dem til de sorte kunster. Begge piger tilstod og blev brændt for forbrydelsen, mens Christance Kruckow gik fri. Ti år senere blev hun imidlertid også brændt for hekseri.
Hovedbygningen fra 1559 står stadig, omend noget ombygget i flere omgange. Avlsbygningerne er fra 1906 og 1930.Historiske tildragelserNakkebølle blev ødelagt under Grevens Fejde af Svendborgborgere.
Jacob Brockenhuus, der ejede Nakkebølle fra 1547, sad 7 år i svensk krigsfangenskab. Under hans fravær opførte hans hustru Susanne Bølle det nuværende Nakkebølle. Deres søn Eiler Brockenhuus' kalenderoptegnelser om adelens slægtskabsforhold er stadig den bedste kilde til studier af datidens adelige slægtskabsforhold.
I 1906 solgtes en del af Nakkebølles jorder til opførelsen af et tuberkulosehospital. Det blev senere omdannet til pleje- og genoptræningshjem. I dag er der planer om at omdanne det til kongrescenter.
Beboere i 1845:
Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv
Johannes Macheprang.;M;58;gift;Damsholt paa Møen.;Forvalter
Louise Adelaide Stounder.;K;44;gift;Kjøbenhavn.;Hans kone
Mouritz Macheprang.;M;21;ugift;Trolleborg.;Deres søn
Adolf Macheprang.;M;13;ugift;Langesøe.;Deres søn
Adam Macheprang.;M;9;ugift;Langesøe.;Deres søn
Johannes Macheprang.;M;5;ugift;Langesøe.;Deres søn
Erik Møller.;M;4;ugift;Kjøbenhavn.;Pleiesøn
Karl Wedell.;M;24;ugift;Tanderup Od.amt.;Baron
Johan Gotløb Schønheider.;M;19;ugift;Nestved.;Landvæsens Elev
Erik Adolf Haustop Christensen.;M;20;ugift;Roskilde.;Informator
Nelly Yong.;K;45;ugift;Kjøbenhavn.;Huusjomfrue
Birgitte Haagensen.;M;29;ugift;Odense.;Lærling
Emilie Foersom ?.;M;16;ugift;Odense.;Lærling
Maria Christensen.;K;41;ugift;Sønderborg.;Huusholderske
Dortea Christensen.;K;20;ugift;Odense.;Syejomfrue
Nielsine Christensen.;K;23;ugift;Odense.;Stuepige
Johanne Rasmussen.;K;24;ugift;Trolleborg.;Stuepige
Maren Hansdatter.;K;41;ugift;Ulbølle.;Kokkepige
Johanne Larsen.;K;25;ugift;Steenstrup.;Bryggerpige
Christian Andersen.;M;28;ugift;Hundstrup.;Avlskarl
Mads Nielsen.;M;37;ugift;Diernesse.;Materialekudsk
Christen Madsen.;M;23;ugift;V.Aabye.;Materialekudsk
Niels Peter ??.;M;22;ugift;Magtenbølle.;Materialekudsk
Jens Hansen.;M;39;ugift;Aastrup.;Materialekudsk
Hans Jørgen ??.;M;21;ugift;Trolleborg.;Materialekudsk
Lars Jørgen ??.;M;32;ugift;Horne.;Materialekudsk
Niels Madsen.;M;20;ugift;Trolleborg.;Tjenestekarl
Peder Chr. Nikolaisen.;M;33;ugift;Rudkjøbing.;Tærsker
Peder Jørgensen.;M;33;ugift;Horne.;Tærsker
Hans Pedersen.;M;29;ugift;Aastrup.;Tærsker
Hans Nikolaisen.;M;26;ugift;Marstal.;Staldkarl
Tønnes Rasmussen.;M;33;ugift;Diernesse.;Staldkarl
Hans Frederiksen.;M;55;gift;V.Nebel Veile amt.;Røgter
Henrik Pedersen.;M;59;enke;Aastrup.;Røgter
Mads Sørensen.;M;16;ugift;V.Aabye.;Tjenestekarl
Johan Jensen.;M;16;ugift;V.Aabye.;Tjenestekarl
Hans Larsen.;M;16;ugift;Diernesse.;Tjenestekarl
Jørgen Pedersen.;M;23;ugift;Svanninge.;Materialkarl
Knud Nielsen.;M;18;ugift;Trolleborg.;Gartner
Hans Hansen.;M;33;ugift;Svanninge.;Tjenestekarl
Stine Larsen.;K;24;ugift;Trolleborg.;Meierske
Karen Madsdatter.;K;23;ugift;Ø.Skjerninge.;Undermeierske
Kirsten Madsdatter.;K;25;ugift;v. Skjerninge.;Malkepige
Mette Catrine Larsdatter.;K;23;ugift;Diernesse.;Malkepige
Maren Hansdatter.;K;19;ugift;V.Aabye.;Malkepige
Anne Pedersdatter.;K;19;ugift;Kirkebye.;Malkepige
Bemærkninger til navnetNakkebølle nævnes første gang i 1417 i formen Nackebølle. Forledet nakke i betydningen "næs" hentyder til Nakkebølles tidligere beliggenhed ved fjorden. Efterledet skulle i den oprindelige form komme af gl. dansk bøki, der betyder bøgebevoksning. I 1400- og 1500-tallet ejedes gården af familien Bølle, og det menes at bøki på dette tidspunkt er blevet til -bølle.Ejerrække1463 Mads Andersen Bølle
1534 Claus Eriksen Ravensberg
1547 Jacob Brockenhuus
1602 Marqvard Bille
1654 Niels Krabbe
1683 Johan Monrad (en part) Herluf Trolle (en part)
1701 Børge Trolle (en part)
1706 Børge Trolle (eneejer)
1732 Johan Lehn
1740 J. Fr. Cicignon
1815 Wamberg
1821 G.A. van Deurs
1828 Hans Holsten
1923 Michael Møller
Herefter en del forskellige ejere
1986 Else Maria Petersen
Fælles ejer med nabogården Holstenshus 1828-1923
Under baroniet Holstenshus 1828-1922Litteratur
Litografi. Nakkebølle, forhen Gronderupgård

Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Nakkebølle

Prospekt af herregården Nakkebølle