Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nørrevold og Søndervold
Intro
Nørrevold og Søndervold

Nørrevold og Søndervold
Nørrevold og Søndervold ligger ved Lobækken ved landevejen mellem Nørre Løgum og Roost. Der findes et meget interessant lokalt sagn om de to gamle voldsteder, nemlig "Sagnet om Ørnsholm". Sagnet fortæller at en ridder var dømt til døden, men kunne redde sit liv og bygge en borg, hvis han kunne fælde et dyr inden for kort tid. Da skød ridderen en ørn i et træ på en holm, og her byggede ridderen Ørnsholm (Nørrevold). Senere kom han i strid med ridderen på Søndervold og hånede de sølle bygninger. Ridderen på Søndervold fortalte ham, at snart ville der blive opført bygninger så stærke, at volden blev uindtagelig, og med tårne så høje, at man ikke ville kunne se solen på Ørnsholm. Det ville ridderen af Ørnsholm ikke finde sig i, så det kom til åben strid, og en mørk nat brændte begge ridderne hinandens borge af. På hjemvejen mødtes de på Arrild bro, kæmpede mod hinanden og faldt begge. Ridderne af Ørnsholm og Søndervold hører man endnu i efterårsnatten fare gennem luften, skrige og kæmpe ved åen. På Ørnsholm tog to unge piger et pengeskrin i besiddelse og sprang i jomfruhøllet, og hver nytårsnat kommer de op igen. Den ene siger: ”Mine fødder ere så kolde.” Den anden svarer: ”Mine ere ligeså.” Så synker de igen ned i det dybe vand. Mange lokale har siden søgt at hæve skatten, men det må ske i tavshed. Men altid sker noget forfærdeligt, Arrild by brænder eller forbi kommer en hane uden hoved ridende på en hund. Det får tavsheden til at brydes og skatten synker bort igen. Sagnet om Ørnsholm eller Nørrevold er meget gammelt. Længe var sagnets baggrund ukendt, men i dag kender man noget af sandheden. I Valdemar Atterdags tid borde hans ven Valdemar Sappi på Ørnsholm. Han havde siden 1359 været statholder over friserne med sæde i Tønder, og i 1364 blev han også lensherre af Arrild, Vodder og Spandet sogne. Han var Vestslesvigs mægtigste mand. Han købte borgen af Helene Munk, der var datter af Johannes Limbek. Meget pludseligt hører man så ikke mere om ham, men man kender til brandresterne på Nørrevold og Søndervold. Litteratur: Landet bag digerne. Hjemstavnsbog for Tønder amt og By. H. Laustsen-Thomsen: Sagn og overtro, Tønder 1965.