Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nørreby
Intro
Nørreby er nævnt første gang 1383 i formen Norreby. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 653 ha. var i 1688 49% opdyrket. Byen indgik i dyrkningsfællesskab med Klinte. Systemet var almindeligt trevangsbrug. Byen takseredes i 1688 til 119 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 116 tdr. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt. Med sin kystnære placering har Nørreby formentlig drevet en del fiskeri og muligvis søfart. Først i 1500-tallet klager Bogense-borgerne over at Nørreby holder ulovlig havn (måske ved Nørreby Hals). Umiddelbart synes Klinte udparcelleret af Nørreby, men navnet Nørreby antyder, at Klinte kan have været den primære bebyggelse. Byen blev blokudskiftet i 1791-94, og siden er mere end halvdelen af gårdene udflyttede. Godsejere og selvejere I 1432 opkøbte Sten Basse en væbnergård i Nørreby tillige med en anden gård. Disse gårde testamenteredes i 1441 til Antvorskov kloster. Ved reformationstiden ejede Dalum kloster 2 gårde, odensebispen 1 gård, medens kronen i 1537 foruden 1 selvejer besad 15 fæstegårde. I 1502 besad kronen yderligere 2 fæstegårde, der imidlertid inden 1537 er lagt sammen med andre gårde. I 1540 forlenede kronen Jørgen Gyldenstjerne med 20 gårde i Nørreby - og godset synes herefter i længere tid at have fungeret som et smålen. Endnu i 1664 var kronens gods stort set intakt, medens de resterende gårde fortrinsvis lå til Harritslevgård (3 gårde) og Jerstrup (3 gårde). Ved udskiftningstiden ejede Jerstrup fortsat 3 gårde, medens Gyldensteen øjensynlig ejede resten af byen. Endnu i 1844 var Gyldensteen stort set enebesidder, men overgangen til selveje var afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde daler fra 29 til 26 i 1500-tallet som følge af gårdsammenlægninger og ødebrug. Frem til 1664 ekspanderer antallet af småbrug atter, men gårdtallet mindskes herefter afgørende. I 1690 nævnes det at 4 ødegårdes jord i Nørreby er fordelt på de øvrige gårde. Fra 1774 til 1903 er gårdtallet herefter stabilt, medens antallet af huse og befolkningstallet ekspanderer på normal vis igennem det 19. århundrede. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Gyldensteens 19 gårde i byen var allerede egaliserede i 1783.

Areal
653 ha heraf opdyrket 1688: 49%.

Driftssystem


Udskiftningsår
1791-94

Udskiftningstype
Blokudskiftning, de fleste lodder aflange rektangulære blokke især i den NV del.


Nørreby Skole


Gruppebillede. Fra et skrivekursus i Nørreby Skole. Skrivelæreren sidder med lange støvler på forreste bænk.