Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nørrebro-kvarteret
Intro
Kvarteret Nørrebro voksede i løbet af 1800-tallet fra Nørregades slutpunkt Nørreport ud til havnen. Det var en art klondyke-kvarter til det hele blev saneret i 1960’erne.

Industri
Nørregade var i middelalderen og renæssancen en vigtig del af Odenses byliv. Da Odense fik havn og kanal først i 1800-tallet blev hele kvarteret Nørrebro en livline mellem byen og havnen. Nørregade findes stadig men det meste af Nørrebro er revet ned.

I 1900-tallet skiftede Nørregade social profil: Den blev nærmeste handelsgade for arbejderkvartererne ved Skibhusvej og Odense Havn. Her opstod arbejdsformidling folkekøkken og butikker med billigt tøj billige sko osv. Nørregade har stadig bevaret træk af denne profil.

Nørrebro - Odenses Nyhavn
Uden for Nørreport og i forlængelse af Nørregade opstod en slags forstadsbebyggelse. Det skete efter renæssancen og især i løbet af 1700-tallet. Bebyggelsen blev senere kaldt Nørrebro. Byggeriet tog fart i 1800-tallet på grund af den nye kanal og havn. Nørrebro var den direkte vej til havnen og fik derfor stor betydning. Mange forretninger og virksomheder skød op på Nørrebro: Jernstøberi hvidgarveri skråtobaksfabrik protokolfabrik og diverse provianteringer f.eks. skibshandelen ”P. Simonsen & Co.” i nr. 77 for bare at nævne nogle.

Fordi Nørrebro lå mellem havn og bymidte blev kvarteret naturligvis meget besøgt af søfolk. Hurtigt blev det til en odenseansk udgave af Nyhavn i København: Et karakteristisk havnemiljø med sømænd prostituerede slagsmål små hoteller forretninger og så masser af værtshuse. For eksempel Jyden Broen Assam Fatter Jahn Sprogø Gittes Bodega og Montmartre som under Korea-krigen fik øgenavnet ”Korea” fordi der var usædvanligt mange slagsmål dér.Clausens Hotel og Jernbanehotellet var eksempler på hoteller i kvarteret. Jernbanehotellet lå på hjørnet af Nørrebro og Kræmmergyden som ikke findes mere. Hotellet blev revet ned i 1932 da man byggede etageejendommen Nørreport i funkisstil. Denne bygning blev også revet ned da gaden skulle saneres.

”Tunnelen” og trafikkaos: Nørrebro saneres
Havnen og kanalen førte godt nok liv og glade dage til Nørrebro. Men det skabte også meget trafik frem og tilbage mellem havnen og både Nørrebro og Nørregade gav byen store problemer. Den type brolægning man havde dengang var ikke egnet til så tung trafik. Derfor blev den hele tiden kørt op. Alligevel var det først i starten af 1900-tallet at man for alvor bekymrede sig om det. Men så skete der også forandringer: I 1916 fik gaderne en brolægning der kunne klare mosten og i 1911 var der blevet bygget en jernbaneviadukt ved Nørregade/Nørrebro. Den blev kaldt Tunnelen i folkemunde og den aflastede megen af den tunge trafik.

Den lille tunnel blev hurtigt et trafikalt knudepunkt i Odense. Snart blev trafikpropper en daglig oplevelse for der kom mere og mere industri nye transportmidler og mere og større trafik. Byen besluttede derfor at lave en firesporet gade midt gennem bymidten Thomas B. Thriges gade. Op gennem 1970’erne blev Nørrebro revet ned – hus for hus. Tunnelen blev lukket for trafik og dækket af med brædder. Den ligger nu gemt bag en græsvold ved Adamsgade. På tomterne af det gamle Nørrebro kom en ny rutebilstation et nyt toldkammer en ny postterminal og en ny arbejdsformidling. Fire huse overlevede – heraf de to værtshuse Sprogø og Assam (nu italiensk restaurant). De har i dag adresse på Thomas B. Thriges Gade. Det er sjældent at et helt kvarter rives ned. Men sådan gik det med Odenses Nørrebro.



Nørrebro, ved Viadukten. Til venstre ses trappen op mod Store Parcelvej.


Nørregade ved Nørrebrotunnellen. Trolleybus. Ladcykel. Cykler. Biler.


Trafik ved Nørrebro tunnellen, cyklister og biler.


Postkort. Interiør fra skibsprovianteringshandel, Nørrebro 77.


Jernbaneviadukten ved Nørregade / Nørrebro


Nørrebro, i baggrunden jernbaneviadukten. Ældre kvinde på trappen til højre.


Nørrebro set mod havnen. Thrige-Titans højhus, tegnet af Kaj Stensballe, færdiggjort 1959-60


Nørrebro ved viadukten


Hjørnet af Nørrebro (nu Thomas B. Thriges Gade) og Buchwaldsgade. I hjørnehuset restaurant O. Assam.


Nørrebro, set mod nord, fra jernbaneviadukten ved Nørregade


Restaurant "Fatter Jahn" på Nørrebro