Nørre Løgum kirke
Nørre Løgum kirke. Fotograf: Henrik J. Møller
Nørre Løgum Præstegård. I dag en del af institutionen Løgumgaard. Fotograf: Henrik J. Møller
Intro
Nørre Løgum kirke er en af Danmarks ældste teglstenskirker. Den har indvendigt hvælvede lofter og mange kalkmalerier.
Løgumgaarde er den største landsby i Nørre Løgum sogn. Her ligger Nørre Løgum kirke, som er opført sidst i 1100-tallet, og før Løgum Kloster og klosterkirken. Nørre Løgum har tidligt været et handelscentrum. Arkæologiske udgravninger syd for kirken har afsløret spor efter en boplads fra vikingetiden.
Nørre Løgum kirke var helt indtil 1700-tallet sognekirke for både lokalbefolkningen i både Nørre Løgum sogn og i Løgumkloster by og opland. Dette skyldtes, at klosterkirken i Løgumkloster alene var forbeholdt cisterciensermunkene og lægbrødrene. Efter reformationen fortsatte dette, da klosterkirken skønnedes alt for stor. Først i 1700-tallet kom den i brug som sognekirke.
Kirkens bygninger
Nørre Løgum kirke er en af Danmarks ældste teglstenskirker. Dendrokronologiske undersøgelser af kirkens tagtømmer, har dateret det til at være fældet o. 1190, og kirken må være opført nogenlunde samtidigt. Forklaringen på den kirkens tidlige opførelse har givetvist været den nære kontakt med cisterciensermunkene i Løgum Kloster og deres kendskab til teglbrænding, som de havde bragt med sig fra Frankrig. Kirkens murværk har lighedstegn med Skt. Bendts kirke fra 1170 ved klostret i Ringsted. Leret til teglstenene menes at være hentet ved det nærliggende Teglgaard, der ligger på den østskrænten af Løgumbjerge. Ved en restaurering af kirken i 1959-61 blev der i korbuen fundet en mursten med indskriften ”tihlsten” i runeskrift.
Kirken omfattede oprindeligt kun det romanske skib og kor. Teglstensmurene står på en fint profileret sokkel i teglsten. Den nordlige dør er der ikke mange spor af mere, men den sydlige dør er velbevaret og rig på profileringer i karme og bue. Korets vinduer er tilmurede mod nord og øst, lige som skibets vinduer mod nord også er det. Vinduerne mod syd er senere blevet forstørret. I tidlig gotisk tid, o. 1300 blev kirkens skib forlænget mod vest for at kunne rumme flere kirkegængere.
Kirkens tårn er fra sengotisk tid, o.1450. Det meget kraftige tårn har et simpelt pyramideformet spir, der er blytækket. Tårnrummets loft er hvælvet, og det blev i 1881 indrettet til kirkens våbenhus og fik en ny spidsbuet indgangsdør mod vest. Trappehuset på nordsiden af tårnet er en senere tilføjelse. Tårnets kirkeklokke er fra o. 1380, og har den latinske indskrift: ”Abbeden Thomas havde gjort mig”. Der henvises her til Abbed Thomas, der var abbed i Løgum Kloster mellem 1376 og 1389.
Våbenhuset er ligesom tårnet fra sengotisk tid, o.1450. Våbenhusets dør blev tilmuret i 1881 efter at våbenhuset blev flyttet til tårnrummet mod vest. Det bruges nu som fyrrum og opbevaringsrum.
Kirkens tagværker er oprindelige og tømmeret er dateret til at være fælde o.1190. Alle kirkens tage er blytækkede.
Hele kirken blev grundlæggende restaureret i 1959-61 af arkitekterne Rolf Graae og Richard Carrion.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur:
Trap Danmark, 5. udgave, Tønder amt, bind. X,2, side 702.
Danmarks Kirker XXI., Tønder amt 1957, side 1523-40, 2640-2643.
Frede Gotthardsen: Løgumkloster Kommune i gamle postkort, Løgumkloster 1997
Kirkens inventar
Indvendigt i kirken finder man kalkmalerier fra o.1500 med stiliserede liljer og blade. I korets ene hvælving findes også et kalkmaleri med indskriften: ”De Malerier blev afsluttet på Tærsklen til det Bebudelsesdag 1518.” Liljerne og bladene i mørkegrå og røde farver findes også i andre kirker på egnen og må være udført af samme person, som benævnes ”Liljemesteren”.
Korets krydshvælvinger i koret er fra 1300-tallet, og et lokalt sagn fortæller, at de blev bekostet af kong Kristoffer I’s enke Margrethe Sprænghest. Det skulle være sket efter at hun havde født en søn på egnen og fået ham døbt i Nørre Løgum kirke. En anden historie fortæller, at dronningen skænkede hvælvingerne til kirken, som tak for en indkvartering i Løgum Kloster.
Mellem skibet og koret er korbuen med rundbuede stik bevaret. Ved restaureringen i 1959-61 blev der i korbuen fundet en kalkindskrift med årstallet 1518. I korbuen hænger et korbuekrucifik fra begyndelsen af 1300-tallet. Dele af krucifikset er nu opbevaret på Flensborg Museum. I kirken findes også et processionskrucifiks, ligeledes fra begyndelsen af 1300-tallet.
Alterbordet er fra romansk tid, o.1200. Alterbordets forside fra o.1474 har rester af et sengotisk maleri, der forestiller Jesus som verdensdommer. Alterkalken er fra o.1500 og er skænket af Peder Borg. Disken er samtidig med kalken, mens en oblatæske og oblatdåse er fra 1649. Der findes i alt fem sæt alterstager. De to ældste sæt er fra o.1250 og fra 1450. De tre yngre sæt er fra 1600-tallet og 1800-tallet.
Altertavlen er fra sengotisk tid, men er blevet stærkt ombygget o.1700. Midterdelen er bevaret, og her findes en korsfæstelsesscene i midten og figurgrupper af apostlene i siderne. Ved ændringen o.1700 blev sidefløjene kasseret og der blev i stedet for opsat vinger og et topstykke. Disse dele blev igen fjernet ved restaureringen i 1959-61. Seks figurer fra tidligere katolske sidealtre i kirken er nu opbevaret på Flensborg Museum.
Døbefonten er fra romansk tid, og udsmykket med et relief af den tronende Jesus med en krone på hovedet. Dåbsfadet er fra o.1700.
Prædikestolen er fra 1648 og en efterligning af Tønder-typen. Den har relieffer af Jesus historie og over prædikestolen hænger en samtidig himmel.
Et pulpitur fra 1707 i kirkens vestlige ende bærer kirkens orgel, fremstillet i 1930 af Marcussen & Søn i Aabenraa. Pulpituret er udsmykket med altertavlens sengotiske apostelfigurer.
Kirkens stoleværk er fra 1856. En lysekrone er sanket 1749 af l. Jacobsen, Loytwedt.
En klingpung fra 1700-tallet var i brug helt op i nyeste tid.
I kirkens skib hænger der to mindetavler over sognets faldne i Første Verdenskrig 1914-18.
Forfatter: Henrik J. Møller
På kirkegården er der tre gravsten fra 1700-tallet med indskrifter over birkefoged Detlef Outzen, død 1785, sognepræst Asmus Petersen, død 1826, og to hustruer, samt over Catharina, født Peders, død 1834. Desuden findes også flere støbejernskors fra midten af 1800-tallet og senere.
Nørre Løgums gamle præstegård ligger ca. 1 km nord for kirken. Der har også være skole i præstegården.
Nørre Løgums gamle præstegård blev i 1920 solgt til Indre Mission, som derpå indrettede Løgumgaard Efterskole i præstegården og nogle nye bygninger lige nord for præstegården. Efter kun seks års drift måtte efterskolen lukke.
Bygningerne blev solgt til staten, der oprettede en statslig åndssvageanstalt i bygningerne i 1929. Gennem årene er der sket mange moderniseringer og en række ny moderne bygninger er opført. Institutionen er løbende blevet tilpasset tidens skiftende krav. Idag er institutionen ejet af Tønder Kommune og hedder Institutionen Løgumgaard
Forfatter: Henrik J. Møller