Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nørre Nærå
Intro
Nørre Nærå er nævnt første gang 1304 i formen Niærthøu. Kilden kan dog også referere til Sdr. Nærå. Navnet er oprindeligt niartha(r)-høgh, som der sammensat af gudenavnet Njord og navneordet høj i betydningen gravhøj eller naturlig forhøjning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 400 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 70% opdyrket. Byen havde da treårig rotation, men 4 vange. I 1688 takseredes byen til 99 tdr. htk., hvilket på grund af den høje opdyrkningsprocent faldt til 63 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 usædvanlig højt, hvilket dels kan skyldes adgangen til kystnære ressourcer, dels en tidlig påvirkning fra hovedgårdsøkonomien. I 1409 opkøbte Podebuskerne på Kørupgård Holmegård hovedgård med vandmølle og tilhørende gods. Holmegårds mark lagdes senere under Kørup, men endnu i 1755 bestod en del af gårdens bygninger. Formentlig skal gården søges ved nuværende Holme mølle. I overensstemmelse med denne udvikling bærer skellet mod Kørup et reguleret præg. I nyere tid har inddæmningen af Klinte strand sløret byens oprindelige kystorientering. Byen blokudskiftedes i 1792, og siden er hovedparten af gårdene udflyttet/nedlagt. Godsejere og selvejere Med købet af Holmegård og Holme mølle i 1409 fulgte formentlig en del gods i Nærå. I hvert fald besad Kørup i 1492 8 gårde i Nærå, medens hovedgården i 1617 var nået op på 13 gårde, hvoraf de 12 var egaliserede. I 1664 ejede Kørup 16 gårde, hvoraf de 14 var egaliserede, medens Ravnholt ejede 3 gårde. Den sidste gård var annexpræstegården. I 1773 ejede Kørup 19 gårde, hvoraf de 17 var egaliserede. I 1806 omtales det at hele byen lå til Kørup. Den var da på 13 fæstegårde og 9 huse med jord og havde gennemløbet en ny egalisering ved udskiftningen, der altså havde reduceret gårdtallet betydeligt. De gentagne egaliseringer forklarer formentlig bytomtens regulerede struktur. Endnu i 1844 lå stort set hele byen til Kørup, og endnu i 1903 var overgangen til selveje ikke afsluttet. Landsbyens udvikling Gårdtallet i byen fordobles fra 1511 til 1610, formentlig i forbindelse med at nabobyen Kørup lægges under hovedgården af samme navn. En række af Kørups gårde blev nemlig beviseligt flyttet og formentlig til Nørre Nærå. Byen beholdt herefter sit gårdtal frem til udskiftningen, hvor en gennemført regulering mindskede det stærkt. Samtidigt anlagdes dog et betydeligt antal huse med jord. Bebyggelsesekspansionen gik nærmest i stå fra 1844 til 1903, ligesom befolkningstallet stagnerede i samme periode. Gårdene var i 1688 forholdsvis små og byen gennemløb flere egaliseringer (jvr. ovenfor). Det skal bemærkes, at sognets 3 byer Nærå, Rorslev og Ringe takseredes til nøjagtig samme hartkorn i 1688.

Areal
400 ha heraf opdyrket 1688; 70%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Blokudskiftning, både store og små blokke af forskellig form.


Nørre Nærå Kirke. Billede fra DIS Danmark