Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nørre Højrup
Intro
Nørre Højrup er nævnt første gang 1292 i formen Hothorp. Kilden kan dog også referere til Sdr. Højrup. Tilføjelsen Nørre tjener til at adskille byen fra Sdr. Højrup på Midtfyn. Forleddet er høj i betydningen gravhøj eller som adjektivet høj. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 411 ha. store ejerlav, der tillige udgør et sogn, var i 1688 ikke mindre end 73% opdyrket, hvilket er et abnormt højt tal, som imidlertid korresponderer godt med det ringe indslag af eng, skov etc. på udskiftningstiden. I 1688 havde byen almindelig trevangsbrug og takseredes til 113 tdr. htk. med 96 tdr. i 1844. Byen stjerneudskiftedes - usædvanligt regelmæssigt - i 1794, og siden er 4 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1400-tallets begyndelse ejede Rostrup hovedgård i naboejerlavet i Nørre Højrup 6 gårde og møllen. Godset overtoges i 1423 af Sten Basse, der testamenterede godset til Antvorskov kloster, der herved kom i besiddelse af 9 gårde i byen. Ved reformationen kom dette gods til kronen, der afhændede det til Kørup i 1583. Jerstrup hovedgård ejede i 1540 3 gårde, men også dette gods synes opslugt af Kørup, der i 1617 besad 13 gårde i byen. I 1664 var Kørupgodset atter spredt, og kun 4 af byens gårde hørte til Kørup. Blandt de tre krongårde var annekspræstegården og 1 gård til Skt. Knuds kloster lev. Denne sidste gård besad klostret allerede i middelalderen. Omkring 1780 var byen stort set delt mellem Gyldensteen (6 gårde), Nislevgård (6 gårde) og Jerstrup (2 gårde). Situationen var stort set uændret i 1844 medens overgangen til selveje var fuldbyrdet inden 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen er stort set uforandret fra 1511 til 1903, medens antallet vokser i normalt omfang fra 1600-tallet og frem til 1903. Befolkningsvæksten er i forhold hertil overraskende stor. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Kørup havde inden 1617 egaliseret sine 13 gårde ligesom der også senere er foretaget lodsejervise egaliseringer. Byens overvejende egaliserede struktur slår da også gennem endnu i 1844. I 1688 omtales Tinghuset i Højrup by. Først i 1300-tallet omtales Nørre Højrup kirke som den fattigste på Fyn.

Areal
411 ha heraf opdyrket 1688: 73%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, stjernefigur som en stor vifte i næsten hele bymarken - kun i periferien ved engarealer bloklodder.


Nørre Højrup Kirke. Billede fra DIS Danmark