Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nørre Esterbølle
Intro
Nørre Esterbølle er nævnt første gang 1383 i formen Æstræthæbølæ. Kilden kan dog også henvise til Sdr. Esterbølle i Særslev sogn.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 390 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 62% opdyrket. På grund af den høje opdyrkning ansattes hartkornet 1688 ret højt til 86 tdr. htk. mod 74 tdr. i 1844. I 1682 havde byen 4 vange og treårig rotation. Ejerlavet er præget af agerjord. Mod vest har nabohovedgården Sandagergård (kendt som hovedgård allerede fra det 14. årh.) gjort indhug i det oprindelige ejerlav ligesom Gyldensteen (kendt som hovedgård fra første halvdel af 1400-tallet) mod nord synes at have gjort et mindre indhug. Sydøst for Esterbølle vidner marknavne på Koslev Tofter om en nedlagt landsby Koslev. Nr. Esterbølle blokudskiftedes i 1786, og siden er 4 gårde udflyttede. Godsejere og selvejere Nr. Esterbølle grænser op til 3 hovedgårde Gyldensteen, Jerstrup og Sandagergård, hvilket har præget besiddelsesforholdene lige fra middelalderen. Bortset fra en annexpræstegård og et kirkebol lå hele byen i 1664 under Enggård (Gyldensteen), der havde 3 gårde, og Sandagergård, der besad 12 gårde og 11 huse. Af de 12 gårde regnedes 2 bol under hovedgårdstaksten - de har muligvis ligget i området vest for den egentlige bytomt. Omkring 1780 var Sandagergårds andel reduceret til 7 gårde, medens Gyldensteen besad 6 gårde og 4 hartkornshuse. Harritslevgård havde 3 gårde og Jerstrup 1 enkelt. Mellem 1786 og 1795 frasolgtes størsteparten af Sandagergårds fæstegods, medens Gyldensteens andel var intakt endnu i 1844. Inden 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde stiger jævnt fra 1511 til 1774 øjensynlig som følge af anlæggelsen af ugedags-bol. Heraf havde Sandagergård i 1664 som nævnt 2, medens der blandt Gyldensteens 6 gårde i 1783 var 1 bol på 1 tdr. htk. Muligvis har Gyldensteen overflyttet enheder fra landsbyen Bøgelund umiddelbart nord for Esterbølle. Bøgelund lagdes under Gyldensteens hovedgårdsmark i 1700-tallet. Antallet af huse i den hovedgårdsnære landsby var allerede højt i 1600-tallet og såvel hus- som befolkningstal ekspanderer i normalt omfang gennem det 19. årh. Byens gårde var i 1688 forholdsvis små. Byen egaliserede 1 gang mellem 1664 og 1682. I 1700-tallet egaliserede Harritslevgård, Gyldensteen og Sandagergård deres gårde lodsejervis.

Areal
390 ha heraf opdyrket 1688: 62%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
Blokudskiftning med omgang af stjerneudskiftning umiddelbart syd for landsbyen.