Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nørre Broby
Intro
Nørre Broby er nævnt første gang 1368 i formen Nørrebroby. Forleddet Bro- hentyder til, at bebyggelsen ligger ved en vigtig overgang over Odense Å. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1.959 ha store ejerlav, der er fælles for Nørre Broby og udflytterbyen Vøjstrup, var i 1682 44% opdyrket. Jorden dyrkedes i trevangsbrug, og Nørre Broby takseredes da til 242 tdr. htk. mod 246 tdr. i 1844. Ejerlavet er præget af store engarealer med fine tørveskær, og byens skove takseredes i 1664 kun for 6 svins olden. I 1690 bemærkede præsten, at der var gode tørveskær, men kun få træer i skoven. Byen er koblingsplaceret over Odense Å og forbinder hermed to naturligt afgrænsede ressourceområder. Mod nord er landsbyen Lunde udparcelleret. Den blev sidst i 1500-tallet til hovedgården Lundegård, der i løbet af 1600-tallet foretog mindre udvidelser på Nørre Brobys bekostning. Mod vest er udflytterbyen Vøjstrup anlagt. Den havde i 1682 integreret dyrkningsfællesskab med Nørre Broby, og de to byer egaliseredes under et i 1700-tallet. Nørre Broby og Vøjstrup blokudskiftedes i 1796, og siden er 20 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Besiddelsesforholdene i den store by var i middelalderen særdeles spredte. Søby Søgård havde i 1512 5 gårde. Hvedholm i 1505 2 gårde. Barsebek familien siges i 1482 at have (gen-?) opbygget Nr. Broby kirke og givet præstegård og 2 andre gårde i Broby. Herudover er Løgismose omtalt med 1 gård i 1475. Blandt klostrene erhvervede Skt. Knuds Kloster i Odense allerede jord i byen i 1321. I 1455 omtaltes en mølle under klostret. Også Skt. Hans Kloster i Odense havde erhvervet 1 gård ligesom Dalum Kloster i 1533 besad 1 gård. Hertil kom præstegården og i 1531 tre kirketjenergårde. I 1578- 79 bortmageskiftede kronen 5 gårde i byen, hvoraf de 2 var kirketjenergårde. I 1664 gjorde hovedgården Lundegård sig gældende med 25 gårde og 14 huse - langt størsteparten af byen. (At dømme efter de manglende skattefri ugedagstjenere i skattemandtallet 1610 har Lundegård allerede ejet omtrent 10 gårde på dette tidspunkt). Lundegård formåede dog ikke helt at holde denne position, og i 1802 var hovedgårdens andel 17 gårde a 8-6-1-0 tdr. htk. foruden 20 huse med jord. Blandt de øvrige godsbesiddere på denne tid kan nævnes Brobygård, Søbo, Vejlegård og Østrupgård. Endnu i 1844 var langt hovedparten af byen fortsat i fæste, og endnu i 1903 var der 5 gårde og 8 huse i fæste. Landsbyens udvikling Antallet af gårde ligger omkring 30 i 1600-1700-tallet og stiger i normalt omfang igennem det 19. årh. Lundegårds 17 gårde var egaliserede under et med Vøjstrups gårde i 1802. Hus- og befolkningstallets ekspansion i det 19. årh. er særdeles markant og Broby udviklede sig i denne periode til bymæssig bebyggelse.

Areal
1959 ha. (både Nr. Broby og Vøjstrup) heraf opdyrket i 1688: 44%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
blokudskiftning store men uregelmæssigt formede blokke.


Nørre Broby Kirke. Billede fra DIS Danmark