Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nørre Aaby
Intro
Nørre Aaby er nævnt første gang 1304 i formen Aby. Kilden kan dog også referere til Vester Aaby i Sallinge Herred. Navnet henviser til beliggenheden ved Viby Å.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 364 ha. store ejerlav var i 1682 60% opdyrket, Byen navde da ekstensivt tovangsbrug og takseredes ret lavt til 72 tdr. htk. mod 82 tdr. i 1844. Bystrukturen er ejendommelig løs og fremstår som en række dobbeltgårde, tildels med selvstændigt navn. Åbylund nævnes allerede fra 1484, Margård fra 1606 og Kongsgård fra 1682. Sandsynligvis er der tale om en middelalderlig decentralisering af kirkebys bebyggelse. Præstegården ligger endog syd for Åen i Byllerup ejerlav. Nr. Åby blokudskiftedes i 1782. Godsejere og selvejere Byen domineredes i senmiddelalder af kron- og kirkegods. Foruden præstegården rummede byen 1 kirke-gård, medens kronen under Hindsgavl Len (i 1586) besad 2 selvejergårde. Blandt adelsgodset havde Iversnæs i 1520 en gård i Åby, 'wedt tyngit' - altså ved herredstinget. De 2 gårde i Åbylund var forøvrigt adelsgårde. Fordelingen af besiddelses-forholdene var endnu uændret i 1664, og der er ingen tvivl om, at denne fordeling står i forhold til den ejendommelige struktur (jvf. 'Kongsgården'). Overgangen til selveje skete tidligt og var allerede afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uændret 8-9 fra 1606 til 1787, men stiger herefter brat i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet var allerede påfaldende højt i 1787. Efter en voldsom befolkningsekspansion frem til 1845 sætter en tilbagegangsfase atter ind. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
Incl. Margård 364 ha heraf opdyrket 1688: 60%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1782

Udskiftningstype
Blokudskiftning små uregelmæssige blokke.


Nørre Åby Kirke. Billede fra DIS Danmark