Nørholm Hede


Højdemodelkort over Nørholm Hede, der viser niveauforskellene. Bemærk de stribede områder mod vest, som er rester af højryggede agre, hvoraf nogle muligvis kan dateres tilbage til middelalderen.


Udsigt ove Nørholm Hede.


Markdiger og vejspor

Intro

Ca. 10 km nord for Varde ligger Nørholm Hede, som hører under Nørholm Gods. Det ca. 3,5 km2 store område blev allerede fredet i 1913 og rummer derfor en meget varieret natur. Heden dækker også over mange kulturhistoriske spor helt tilbage fra oldtiden.

Kulturhistorien på heden

Fordi Nørholm Hede allerede blev fredet i 1913 og på dette tidspunkt havde henligget som hede længe, findes der mange velbevarede kulturhistoriske spor, som stadigvæk er synlige i landskabet. Der er bla. registreret 10 fredede gravhøje på heden, som stammer helt tilbage fra oldtiden.

Markdiger og højryggede agre
I slutningen af 1700-tallet indførte den driftige godsejer på Nørholm A.C.Teilmann en række nye ideer. Han tog bl.a. intiativ til at mergle markerne i området og var foregangsmand inden for hegning. Mange af hans initiativer har sat sig markante spor på Nørholm Hede. I den vestlige og nordlige del af heden ses nogle store jorddiger, som blev opført i begyndelsen af 1770érne af A.C.Teilmann. De blev opført for at forhindre dyrene i at løbe ind på markerne når de bar afgrøde og modsat holde dem inde, når de var udlagt til græsningsarealer. I 1890'erne opførte man et dige langs hedens øst og sydgrænse for at holde dyrene væk fra heden. Markdigerne kan stadigvæk ses i landskabet.
På den vestlige del af heden kan man finde systemer af højryggede agre, som var den dominerende marktype fra 1100 tallet og frem til midten af 1800 tallet. De ligger som lave brede forhøjninger i landskabet og kan lettest fornemmes ved en gåtur hen over dem.

Vejspor
Flere steder på heden kan man følge vejspor, som er opstået ved kørsel med oksekærrer eller hestevogne. De fleste af sporene synes at krydse tværs over heden fra sydøst og syd mod nordvest op mod Stokkebrovej.