Næstved Gråbrødrekloster


Tegning af Gråbrødreklostret.


Udgravningen af Næstved Gråbrødrekloster i 1957.

Intro

Det nu forsvundne Franciskanerkloster i Næstved var en tiggerorden. Gråbrødrene levede af almisser og blev også kaldt franciskanere. Navnet kommer fra Frans af Assisis. Hvor tidligere Gråbrødreklostret har ligget, ligger i dag Axeltorv.

Gråbrødreanlægget

I årene 1946, 1957 og 1972 blev dele af Gråbrødreklostret undersøgt. Specielt i efteråret 1957 blev en nødudgravning udført, fordi en ny parkeringskælder under Axeltorv var planlagt. Udgravning blev fortaget af Nationalmuseet. Det har hjulpet med at finde ud af, hvordan klostret tidligere har set ud.

Klosterkirken
Kirken dannede sydfløj i anlægget, og var en toskibet teglstensbygning. Kirken bestod af jævnbredt kor og skib, og ved sydsiden var tilføjet et sideskib. Koret har været opdelt i to kvadratiske fag. Sideskibet er afgjort senere end hovedskibet og havde tre kapeller.
Hvert kapel havde sin taggavl mod syd. Kapellerne var på størrelse med hovedskibets fag. Hele kirken havde en indvendig længe af ca. 42,5 m. På vesthjørnerne har der stået et par meget svære støttepiller, måske som forstærkning af gavlens fundament. Kirken var klostrets vigtigste bygning, og har indholdt kapitalsalen. Alle vigtige diskussioner blev afholdt i kapitalsalen, og umiddelbart op til koret blev de hellige kar og andre kirkeskatte opbevaret. Kirken var indvendigt forsynet med ribbehvælv, som var malet med kalkmalerier i rødt på hvid grund.

Korsgangen
Langs kirkens nordmur løb en del af den hvælvede korsgang, som på alle fire sider har omsluttet den centrale gård. Korsgangen var forbindelse mellem alle lokaler af klostret. En dør førte ind i østfaget af kirkens hovedskib. Man kan forstille sig, at munkene også er gået direkte ind i koret fra østfløjen.

Kirkegården
I kirkens vestgavl har været to portaler, som har givet afgang til kirkegården. Kirkegården lå rundt om klostret. Der må have været mange grave på kirkegården. Gråbrødrene havde en tradition for at indsamle knoglerne fra forstyrrede grave i deres kirkegårde og opbevare dem i særlige benhuse eller ossuarier. Af en optegnelse fra 1740’erne fremgår, at man har fundet et muret, hvælvet rum fuldt og knogler ved sydsiden af kirkegården.


Begravelser og signeter

Begravelser
I middelalderen blev klostre ofte benyttet som begravelsessteder. Personer, som tilhørte det høje sociale lag, købte sig en begravelsesplads i Næstved Gråbrødrekloster. Begravelser blev afholdt ude og inde, men de fleste blev afholdt i koret. I koret blev ældre grave forstyrret af nye. Der er desværre kun enkelte romanske grave urørt. De øvrige blev mere eller mindre ødelagt af senere begravelser.

Dog fandt man en velbevaret grave. Den var, som de andre, muret af munkesten med et fladbuet låg. Graven indeholdte et anonymt skelet, som af Københavns Universitetets antropologiske Laboratorium blev bestemt som resterne af en kraftigt bygget mandsperson med lave gigtforandringer i enkelte led.

Signeter
Man har fundet mange signeter fra gravene.

Det mest velbevaret er et stort, rundt signet. En latinsk majuskelindskrift fortæller, at signetet har tilhørt embedsmand Niels Hak. Han nød sikkert sit højt embede under Christoffer I. Niels Hak døde senest omkring 1300.

Et yngre signet tilhørte Evert Moltke, som var rigsråd og embedsmand hos Valdemar Atterdag og kong Oluf. Desuden var han Niels Haks kollega.

En tredje signet tilhørte Herremanden Peder Grubbe, som ved midten af 1400-tallet ejede Alslevgården på Stevns.


Udgravningsfund

Gravfund
Ved udgravninger har man fundet fire senmiddelalderlige slagsværd. Tre af dem er såkaldte tohåndssværd, og alle er velbevarede. Et sværd lå i korgulvet, mens de andre alle i sideskibets østfag. Langt ud over middelalderen var det skik at give en kriger sit sværd med på sin sidste rejse, som symbol for hans indsats.

Mønter
Når man undersøger et kirkegulv kan man altid være sikker på at finde mønter. Kirkegøngerne har ofte haft pungen fremme. Man har fundet 65 mønter, de fleste var i koret. Mønterne er fra middelalderen.

Brønde
I alt har man fundet otte brønde. De firkantede og træsatte brønde var fordelt over hele arealet og tilhører en periode, som ligger forud for klostrets.


Historie

Franciskanerordenen blev grundlagt af den hellige Frans af Assis i 1209. Frans af Assisis ordensbrødre, kaldet franciskanere eller slet og ret gråbrødre, kom til Danmark omkring 1240 for at prædike gudhengivenhed og kærlighed til næsten.

Grevinde Ingegerd af Regenstein, datter af Jacob Sunesen, skænkede Gråbrødrene en grund med et hus, indtil de havde de nødvendige midler til at bygge et nyt.

Vi ved desværre ikke, om Gråbrødrene først slog sig ned inde i byen, eller om forliget i 1270 gjaldt et klosteranlæg, som var påbegyndt efter 1240. Klostret blev bygget på tidligere bebyggede grunde.

Gråbrødrene havde vanskeligheder med Sankt Peders Kloster. Benediktinermunkene var fra begyndelsen ikke begejstret for det nye kloster og prøvede at læge hindringer i vejen. I 1270 kom det til forsoning.

Gråbrødreklostret fik større testamentariske gaver, bl. a. ejendomme. Dette førte til følge, at klostret havde indtægter. Der var ikke meget tilbage af ordens oprindelige fattigdomsideal. Det havde alvorlige konsekvenser, og der opstod en modbevægelse. Det førte til reformation, og man kom tilbage til de oprindelige bestemmelser om absolut fattigdom.

I 1505 måtte Gråbrødrene i Næstved give sig i vold. Gråbrødrene måtte sælge deres ejendomme.

I 1531 blev Gråbrødreklostret plyndret af byens indbyggere. Et år senere blev klostret lukket.

Efter reformationen forsvandt klostret for at give plads til byens nye torv, som i dag er Axeltorv.