Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Næsbyhoved-Broby
Intro
Næsbyhoved-Broby er nævnt første gang 1277-86 i formen Norræ-Broby. Den første del af navnet er landsbynavnet Næsby sammensat med ’hoved’, fordi byen ligger på et markeret terrænfremspring (hoved), afgrænset af den nu udtørrede Næsbyhoved sø. Anden del af navnet skyldes formentlig overgangen (broen) over Stavisåen.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende (Næsbyhoved-) Broby vurderedes i 1688 til 157 tdr. hartkorn og i 1844 til 128 tdr. hartkorn. Ejerlavet er overalt naturligt afgrænset af åer og eng, bortset fra mod vest, hvor Skovshøjrup synes udparcelleret som torp af Broby. Byen havde i 1688 alm. trevangsbrug. Endnu i 1589 omtales Broby Sø som sø, men på udskiftningstiden var her blot eng. Godsejere og selvejere Ejendomsforholdene i byen forblev meget sammensatte. I 1475 ejede Løgismose 2 gårde i byen. Disse gårde gik til Karl Bryske af Flintholm, der i 1506 ejede tre gårde i byen. I 1589 var Anna Walkendorff i gang med at bygge en avlsgård, Brobygård, ved søen. At dømme efter beliggenheden kan gården være identisk med Lundsgård, der opføres i skattemandtallet 1610 som (to) Fæstegård(e). I hvert fald høres ikke senere om Brobygård. Mærkeligt nok lå der ikke i senmiddelalderen en eneste gård i byen under kronlenet Næsbyhoved. Kronens 11 gårde i 1664 fordelte sig derimod på tidligere og eksisterende gejstlige stiftelser som Skt. Knuds Kloster, Odense Hospital, Broby kirke og præst, medens de 11 adelige gårde fordelte sig på 8 lodsejere! Overgangen til selveje var endnu kun lidt fremskreden i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1600-tallet på 21-22 og steg først afgørende efter 1844. I overensstemmelse med den sene overgang til selveje sætter hustalsekspansionen også først for alvor ind efter 1844. Fra 1845 til 1901 er befolkningsvæksten også normal stor. Gårdene var i 1688 lidt over gennemsnitsstørrelse, men fordelte sig jævnt over hele hartkornsskalaen. I 1800-tallet spillede tørveproduktion en væsentlig rolle i byen. I dag har byen fået karakter af bymæssig bebyggelse.

Areal
172 ha heraf opdyrket i 1688: 5892 tdr. land.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1788

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Nogle store kvadratiske lodder og nogle mindre uregelmæssige lodder. Omkring byen tendens til stjerneudsk.


Næsbyhoved-Broby Kirke. Billede fra DIS Danmark


Udsigt mod gård og kirke. Tekst: Hilsen fra Næsbyhoved Broby


Ejendommen Åvang ved Odense-Bogense gamle landevej i Næsbyhoved Broby, ca. 8 km fra Odense. Broby kirke ses yderst til højre i billedet. Fotograferet efter 1905.


Blandet landhandel i Næsbyhoved Broby omkring 1910, opført af købmand Nielsen, ca. 1906. Overtaget 1916 af Charles Christiansen, nuværende indehaver er P. Brunse. Det var Næsbyhoved Brobys første butik.


Næsbyhoved Broby set fra Bogensesiden omkring 1910. Den lange bygning til venstre for vejen omtrent ud for vognen er forsamlingshuset, og det hvide hus med 2 vinduer øverst på gavlen er malermester N.M. Nielsens hus, med værksted til denne side.


Næsbyhoved Broby set fra Bogensesiden


Postkort. Næsbyhoved. Næsbyhoved Kro.