Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nældemose
Intro
Nældemose er nævnt første gang 1475 i formen Neldemosæ. Forleddet er plantenavnet nælde, efterleddet er naturnavnet mose.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Nældemose synes anlagt som en rydningsby i kystskovbæltet og er formentlig udparcelleret af Sarups ejerlav. De to byer havde i 1688 dyrkningsfællesskab. Dyrkningsformen var trevangsbrug. Nældemose havde i 1688 et dyrket areal på 330 tdr. land og takseredes i 1684 til 52 tdr. htk. Inden 1690 tog nabohovedgården Løgismose jord fra Nældemose, hvilket gav byen en ejendommelig placering i ejerlavets periferi. Til gengæld herfor tillagdes Nældemose jord fra Strærup i nabosognet Dreslette, hvilket er forklaringen på det ejendommelige skelforløb omkring år 1800. I 1690 beskriver præsten Nældemose som '12 våge halve gårde, som tiender kun af en lille mark til Hårby sogn' og af resten af jorden til Dreslette sogn. I 1664 takseredes byens skove til 48 svins olden, og formentlig har fiskeriet haft betydning. Der omtales i hvert fald fiskehuse i Hårby sogn i 1500-tallet. Nældemose strimmeludskiftedes i 1790, og siden er omtrent 5 gårde udflyttede. Godsejere og selvejere Ved Løgismose skiftet i 1475 fremgår det, at hele byen allerede dengang hørte under hovedgården. Af Løgismoses jordbog fra 1532 fremgår, at byen ligesom senere bestod af 12 gårde, hvoraf de 10 ikke ydede landgilde, men kun hoveri til hovedgården. Byen vedblev at høre under Løgismose gods helt frem til godsets opløsning og udparcellering i slutningen af 1700-tallet, hvorefter der skete en tidlig overgang til selveje. Landsbyens udvikling I 1664 bestod byen af 12 gårde a 3,8 tdr. htk. og i 1762 var situationen uændret 12 egaliserede gårde a 4 tdr. htk. Gårdene var således meget små, og byen er formentlig allerede egaliseret i senmiddelalder. Overgangen til selveje medførte en kraftig ekspansion i hus- og befolkningstal frem til 1844, hvorefter stagnation indtræder.

Areal
128 ha heraf opdyrket 1688: 330 tdr. land. Må være excl. den del af Nellemose ejerlav der ligger i Dreslette sogn.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Strimmeludskiftning.