Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Nårup
Intro
Nårup er nævnt første gang 1383 i formen Northorp. Forleddet er northæt, som betyder nord. Nårup ligger nordvest for Verninge. efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Ejerlavet er placeret på overgangen til skovbygden og præges af uroligt terræn samt store skovforekomster. I 1664 takseredes byen ialt for 124 svins olden skov. Som følge af den lave opdyrkningsprocent takseredes byen ret lavt til 69 tdr. htk. i 1684 mod 103 tdr. i 1844.

Medvirkende til den lave 1684 taksering er også at byen da havde et relativt ekstensivt tovangssystem. Et typisk skovbygdetræk er det ligeledes, når bytomten er usædvanligt løst opbygget med en glidende overgang til enestegårde (Stenalt og Skovsbo), der skiftevis regnes med og fra byens gårdtal. Nårup blokudskiftedes i 1789, men kun en enkelt gård synes flyttet ud. En følge af byens i forvejen løse struktur.

Godsejere og selvejere
Ved det store Ulfeldt arveskifte i 1383 fordeltes bl.a. Verningeholm og 5 gårde i Nårup. Godset (nu 4 gårde) optræder endnu samlet på skiftet efter fru Johanne af Wemmetofte i 1472 og kom siden i den svenske adelsslægt Bjelkes besiddelse. Henrik Bjelke ejede i 1664 6 gårde og 1 bolshus i byen.

Kronen besad i senmiddelalderen en selvejergård og 1 fæstegård i Nårup samt mageskiftede sig senere til Stenaltgård, der i senmiddelalderen hørte til rigshofmester Poul Laxmands enorme godsbesiddelser. Kronen besad endnu Stenalt i 1664, men spillede i øvrigt kun en ringe rolle i byen. Overgangen til selveje forløb tidligt i Verninge sogn og var i hovedsagen allerede afsluttet o. 1800.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde i Nårup synes i 1500-1600-tallet at have været 11 (ekskl. Stenalt og Skovsbo). I forbindelse med overgangen til selveje ekspanderer gårdtallet stærkt, ligesom hus og befolkningsekspansionen overstiger det normale. Igennem de sidste hundrede år har Nårup udviklet sig som stationsbebyggelse. Byens gårde var i 1684 forholdsvis små, først og fremmest som følge af forekomsten af en række små skovbol.


Areal
Dyrket areal 1682: 385 tdr.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning mange uregelmæssigt formede lodder.