Møgeltønder kirke

Møgeltønder kirke set fra syd. Foto: Henrik J. Møller

Grevepulpituret i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Greverpulpituret i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Grevepulpituret i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Prædikestolen i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Orglet i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Mindesten over sognets faldne i Føste Verdenskrig ved Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Loftsmaleri i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Koret i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Møgeltønder kirkes indre. Foto: Henrik J. Møller

Figurgruppe i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Figur i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Epitafium i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Døbefonten i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Altertavlen i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Grevestole i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Præstegården i Møgeltønder. Foto: Henrik J. Møller

Møgeltønder kirke set fra øst. Foto: Henrik J. Møller

Møgeltønder kirke set fra nord. Foto: Henrik J. Møller

Møgeltønder kirkes indre. Foto: Henrik J. Møller

Grevestole i Møgeltønder kirke. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Møgeltønder Kirke ligger på byens højeste punkt, og fra Tøndermarsken er der en fin udsigt op til byen og kirken.

Kirkers indre er meget pragtfuld og præget af righoldigt inventar og megen udsmykning. Hele kirkerummet er domineret af August Wilckens kalkmalerier og hårdhændede restaureringer af ældre kalkmalerier fra 1894-98. Desuden findes der et imponerende loftsmaleri fra o. 1550, der viser store billeder af skabelsen, lidelsen og dommedag. Oppe under dette loft findes et ældre middelalderligt kirkeloft skjult, og det er blåmalet og har hvide stjerner. Kirkeloftet blev hvidkalket i 1837, da man mente det var uhyggeligt og forstyrrede gudstjenesterne, men blev igen fremdraget under restaureringen 1974-88. Loftet i koret har hvælvinger, mens der er træloft i skibet.

I korbuen ind til koret er der en stor korgitterlåge fra 1653, som har afløst et tidligere korgitter. Overalt på korets hvælvinger og vægge finder man kalkmalerier fra katolsk tid, fra 1550erne og fra 1894-98, hvor August Wilckens udførte en voldsom restaurering af kalkmalerierne. Han tilførte også nye motiver af Hans Schack, Otto Didrik Schack og af sig selv. I koret finder man også en degnestol fra 1550 og nogle stolestader fra 1737. På den nordlige væg hænger endvidere en præstetavle, der opremser alle præster mellem reformationen og 1822.

Centralt i koret står alteret. Alterskranken fra o. 1700, alterbordet fra o. 1250. Alterkalken er sammensat af en fod fra 1600-tallet, en knop fra o.1550 og et bæger fra 1700-tallet. En sygekalk er fra o. 1750. Oblatæsken er ligeledes fra o. 1750 og har rigt filigranarbejde og initialer for grevinde Anna Ernestine Schack. Der er fire sæt lysestager, et sæt er fra unggotisk tid, et andet sæt er fra sengotisk tid. Et sæt er i barokstil og er givet af ridefoged Jens Andersen og hustru Margrethe. Et sidste sæt stager er senbarokke og fremstillet i messingblik og prydet af blomster. Endelig findes en messeklokke fra 1650. På alteret ligger også Christian IV’s bibel i oprindeligt sort bind og messingbeslag.

Den forgyldte og meget effektfulde altertavle er fra o. 1500 og i sengotisk stil. Midterstykket har en dramatisk Golgatha-scene med Jesus på korset. Øverst finder man engle, der opsamler Jesu blod i kalke. Nederst finder man en dånende Jomfru Maria, mens soldater river Jesu kjortel i stykker med deres sværd. I sidetavlerne finder man de 12 apostle, og sidetavlerne kan tillukkes, sådan som man gjorde det førhen i den stille uge i fasten. Altertavlens meget store topstykke fra o. 1700 er et arbejde af billedskærer Peter Petersen i Tønder. Det har et relief, der viser opstandelsen og er desuden ud prydet med figurer og akantusvinger.

Under koret findes en gravkrypt, som må være indrettet af Rantzau-slægten i 1500-tallet, men som siden 1696 blev brugt af Schack-slægten. Her finder man de jordiske rester af Anna Margaretha Reventlow, gift med Hans Schack og død 1710, greve Hans Schack, død 1719 samt grevinde Anna Sophia Rantzau, gift med Hans Schack og død i 1760. Desuden findes tre barnekister i krypten. Senere medlemmer af slægten findes begravet i et greveligt kapel på korets nordside fra 1763 og på kirkegården.

I kirkeskibet findes den senromanske granitdøbefont med bølgeranker på fod og kumme. Over døbefonten hænger en fonthimmel i renæssancestil fra 1652.

Prædikestolen fra 1694 har korintiske hjørnesøjler og er båret oppe af barnefigurer. Den afløste en tidligere prædikestol, der nu findes i Keitum kirke på Sild, og den blev opsat, fordi den var højere, således at grevefamilien ikke skulle se ned på præsten fra grevepulpituret.

Hele kirkeskibet er godt fyldt ud med stolestader og pulpiturer til kirkegængerne. Stolestaderne blev opsat fra 1554 og frem, og der findes også et stolestaderegister på plattysk, der angiver pladserne for 17 navngivne bønderkoner. I det hele taget var der i mange år stramme regler omkring siddepladserne i kirken. Mændene sad på sydsiden i skibet og kom ind af en sydlig dør, mens kvinderne sad i nordsiden af skibet og kom ind af en nordlig dør. I tiden 1692 til 1911 kunne man også sikre sig en fast plads i kirken mod betaling. I skibet findes der tre pulpiturer.

Det lange pulpitur på nordvæggen er opsat i 1691, mens det grevelige pulpitur er opsat i 1692. Pulpituret kaldes også for ”Grevindens Stolbur”, og er forsynet med Schack-slægtens våbenskjold og nogle inskriptioner. Heroppe kunne grevefamilien sidde ugeneret bag vinduer og følge gudstjenesten, og adgangen op til pulpituret skete via en dør og trappeskakt udefra. Det ældste af pulpiturerne blev opsat på vestvæggen i 1578 og har siden 1679 båret kirkens orgel, som er det ældste endnu brugte orgel i Danmark.

Efter 1750erne blev de mange ændringer i kirken færre og i nyere tid er kirken blevet helt fredet. En fornyelse var i 1837 kirkegulvets Ølandsfliser, som kom fra spisesalen på Schackenborg Slot. Belysningen blev også gradvist forbedret, i 1880 kom der lysekroner, i 1925 elektrisk lys og i 1956 nye mere pyntelige lysekroner. I 1898 kom der opvarmning i kirken. Samme år udskiftedes korets blytag og i 1961 fulgte også skibets blytag efter. I 1898 blev der endelig også opført et nyt våbenhus på korets sydside.

I kirken hænger der endelig en række malerier og tavler til minde om forskellige præster og lokale personer. Der findes en præsterækketavle, lavet i et epitafium fra o.1640. Dertil kommer nogle store præsteportrætter Lago Johannis, død 1707 og Godske Møller, død 1741.

I kirken findes en række epitafier over hhv. Pether Henricson, død 127 år gammel i 1592, Jens Pedersøn, død 1629, Poffuel Hansø, død 1603 og dennes hustru Anne, død 1653, Desuden findes malerier af Georgius Ursinus fra o. 1700 og af greve Otto Didrik Schak, død 1905.

I kirken findes også gravsten over hhv. Laverens Ketelsen, død 152?, Fedder Ketelsen, død 1565, Georgius Ursinus, død 1700, Sitsilia Bogishan, død 1741, Sognepræst Bendix Meier, død 1741, Nann Nissen, død 1753, C.P. Boysen, død 1791, Margrethe von Bertouch, født von Lütken, død 1794, Friedrerich Andersen, død 1802, Matthias Asmussen, død 1803, Kniplingshandler Boye Thamsen, Christine Botille Winding, født Petersen, død 1836.

Litteratur:
Trap Danmark, 5. udgave, 1966, Tønder amt, bd. X,2, side 636

Tæt ved kirken ligger også præstegården, der blev opført i 1902 og afløste en ældre præstegård fra 1600-tallet. Kirkegården omkring diget er omkranset af et stendige fra o. 1700.

På kirkegården finder man Schack-slægtens gravsted. Dette gælder kun den yngre del af slægtens, mens den ældre del af slægten findes i gravkapellet under koret og i kapellet på nordsiden af koret.

Desuden findes en stor mindesten over sognets faldne i Første Verdenskrig.

I de historiske kilder nævnes Møgeltønder kirke første gang i 1214 i et skrift af biskop Thue i Ribe. Her meddeles det, at indtægterne fra Møgeltønder og Ballum kirker skal gå til Ribe domkirke. Det tætte bånd til biskoppen i Ribe skyldes, at Møgeltønder sogn hørte under Ribe Stift, og at biskoppen i Ribe ejede Møgeltønderhus. I 1288 nævnes det i et brev fra kong Erik Menved, at Møgeltønder kirke og borg hører under biskoppen i Ribe, og i 1361 fik også alle fremtidige biskopper ejendomsretten til kirken. Det vides endelig også, at kirken i middelalderen blev viet til Skt. Nicolai, de søfarendes skytshelgen.

Om kirkens præster i katolsk tid vides nærmest intet. Man kender kun en Hr. Peder, der blev slået ihjel i 1535, fordi han under reformationen havde gemt noget inventar væk, så det ikke kunne bruges af protestanterne. Reformationen i 1536 betød i øvrigt store ændringer for Møgeltønder kirke. Både Møgeltønderhus og Møgeltønder kirke blev frataget biskoppen i Ribe og blev derefter kongelig ejendom. Også kirkens indre blev ændret, og alt udpræget katolsk inventar blev fjernet og kasseret. Tilbage har man således nu kun nogle træfigurer af Skt. Nicolai og Jomfru Maria samt en figurgruppe med Jesu Fødsel. Et katolsk sidealter blev først fjernet i 1691 og dørene brugt til stoleryglæn.

I tiden 1673-1849 blev også alle præsterne ved Møgeltønder kirke udpeget af Schack-greverne, da de havde patronatsretten over kirken. Først i 1970 overgik Møgeltønder kirke til selveje. Den nye status muliggjorde en omfattende restaurering i årene 1974-88, der især bragte kirkens indre op til den høje standard, det har i dag.

Efter 1993 er kirken også blevet brugt af prinsefamilien på Schackenborg. I 2002 blev H.H. Prins Felix døbt i kirken. I 2008 bryllup mellem H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie. Og senest er H.H. Prins Henrik blevet døbt i kirken i 2009.

Møgeltønder Kirke ligger i bydelen Kirkebyen mellem Sønderbyen og Slotsgaden, og herfra går der fire stier ind i mellem de gamle huse og op til kirken. Kirken ligger på byens højeste punkt, og fra Tøndermarsken er der en fin udsigt op til byen og kirken. Kirken blev viet til Skt. Nicolai, de søfarendes skytshelgen.

Kirkens bygninger

Møgeltønder kirke er opført i 1200-tallet, men samme sted har der tidligere stået en trækirke og en stenkirke i 1000-tallet. Fra stenkirken findes der en granitsten med en romansk frise, som nu sidder i kirketårnets mur.

Første etape af kirken var den østlige del af skibet og et nu forsvundet kor. Begge var opført i munkesten og i romansk stil med rundbuevinduer og døre samt rundbuefriser ved taget. I sidste del af 1200-tallet blev skibet forlænget mod vest, og der blev opført et ny kor, begge i senromansk stil med ændrede rundbuefriser.

Omkring 1500 blev kirketårnet opført i sengotisk stil. Kirketårnet fungerede både som klokketårn og som sømærke for de søfarende ude i den vandrige marsk. Tårnspiret er meget karakteristisk med sit meget høje ottekantede spir med små gavle i hvert verdenshjørne. Kirketårnet er af den såkaldte ”Tørninglen-type” og ligner de fleste kirketårne i det gamle Tørninglen Provsti. Kirketårnet har en ret omskiftelig historie. I 1628 væltede tårnet i en julestorm, men blev genopført i 1630. I 1599 blev det oprindelige blytag solgt og erstattet af træspån, som på Tønder kirke. I 1882 fik tårnet skifertag og under restaureringerne i 1970erne igen blytag.

Kirkeklokkerne er fra hhv. 1333 og 1642. Den første har støbemærke, og den anden har indskriften Baltzer Melchior. Den sidste klokke var under Første Verdenskrig 1914-18 truet af omsmeltning, men greve Otto Didrik Schack ombyttede dog hurtigt klokken med en mindre værdifuld klokke fra Emmerlev kirke, og så omsmeltede tyskerne den i stedet for. Urværket er fra 1663 og har fungeret siden, men urskiverne har været nedtagne i tiden 1948-77 af sikkerhedsgrunde.

På korets nordside blev der i 1763 opført et nyt greveligt gravkapel. Det skete efter, at der ikke var mere plads i gravkapellet under koret. En stor imponerende dør fører ind til gravkapellet og gavlen over døren er formet i barokstil.

Litteratur:
Trap Danmark, 5. udgave, 1966, Tønder amt, bd. X,2

Møgeltønder Kirkes hjemmeside