Mårhøj Jættestue


Mårhøj en efterårsdag.


Mårhøj fra markskellet.


Mårhøj en sommerdag.

Intro

Nord for Martofte ligger jættestuen Mårhøj. Hindsholm er rig på disse megalitgrave, men Mårhøj er ikke desto mindre en af de mest spændende.

Mårhøj er fra bondestenalderen (tragtbægerkulturen), og den er speciel ved at være overordentligt imponerende og meget velbevaret. Den er 10 meter lang og 2 meter bred, og selve kammeret vender nord-syd, mens gangen vender mod øst-sydøst.

Tidligt bevaret
Den flotte bevaringstilstand skyldes bl.a., at den blev frivilligt fredet i 1888 (første fredningslov 1937). De jordejere, der frivilligt lod deres fortidsminder frede, blev belønnet med et kunstnerisk udformet certifikat og et sølvbæger – begge dele konkrete beviser for deres kærlighed til fædrelandets fortidsminder. Netop fædrelandskærligheden var vigtig for mange mennesker i årene efter i krigen i 1864, og der var behov for at skue tilbage i fortiden for dér at søge den storhed, man ikke så meget til i samtidens Danmark.

Hvad man fandt
Mårhøj har været undersøgt flere gange. Den første udgravning blev foretaget af bondemandens søn i 1868, og inde i kammeret blev der fundet en ravperle, en pilespids af flint, lerkarskår og knogler. I 1932, da tiden var inde til at restaurere gangen, blev der fundet en urne med de brændte knogler fra et menneske.

Jætter og jordslisker
Da man for 2-300 år siden for alvor begyndte at interessere sig for fortiden, forestillede man sig, at disse kæmpe bygningsværker i sten var rejst af jætter – af kæmper – og hvad var vel mere nærliggende end at formode, at jætterne havde bygget dem for at få noget at bo i. Jættestuer altså.

At man tiltroede jætterne evnen til at jonglere med kæmpesten var vel i og for sig rimeligt nok, men da man efterhånden erkendte, at de måtte tilskrives vore forfædre, fik man et forklaringsproblem – for hvordan kunne fortidens mennesker dog magte at bygge disse storstensgrave? Kong Frederik VII, som jo var en ivrig og kyndig amatørarkæolog, har faktisk skrevet en god lille bog herom. Han foreslår, at fortidens ingeniører byggede jordslisker, som man kunne trække de store sten op ad. Herfra kunne man så vippe dem på plads. At det rent faktisk kan gøres på denne måde, har man vist ved forsøg på Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre.

En religiøst-social fællesopgave
I jættestuetiden var ritualerne omkring døden meget komplicerede. Folk blev sandsynligvis foreløbigt begravet andetsteds, og når de så var skeletteret, blev de begravet i megalitanlæggene. Vi ved ikke, hvor stor en del af befolkningen, der fik denne ære, men sandsynligvis kun de rigeste og/eller medt betydningsfulde slægter. Givet er det imidlertid, at selve arbejdet med at opføre et sådant gravmæle har haft stor betydning for folkene i bygden. Det krævede selvfølgelig arbejdskraft, men ikke så meget, som man almindeligvis forestiller sig. Alligevel har hele bygdens indbyggere nok været med. Det hænger sammen med, at den slags foretagender var religiøst-sociale fællesopgaver, og opførelsen af et sådant stort bygningsværk har styrket fællesskabsfølelsen i lokalsamfundet.

Kig ind – og husk lyset
Der er således al mulig grund til at besøge Mårhøj. Fortidsmindet er imponerende, og udsigten er flot. Vi står ovenpå en hilsen fra et samfund, som var langt mere kompliceret, end vi gør os klart.

Husk lommelygte eller brug et af de mange stearinlys, der som regel er efterladt til fri afbenyttelse.


I 2011 forfattede historiefortælleren Anette Wilhjelm Jahn fra Måle Fortælleteater en fortælleforestilling ud fra en ravperle - Det eneste fund fra stenalderen, der var tilbage i Mårjøj jættestue, da Nationalmuseet nåede frem. Fortællingen er indspillet på CD og kan høres gratis ved at gå ind på YouTube i menuen foroven. Forestillingen blev spillet 43 gange for skolebørn i selve jættestuen, hvorefter de dansede stenalderdans i et telt på marken med musiker Carsten Breuning og bagefter vandrede til det lokalhistoriske museum og mødte museumsformidler Eigil Nikolajsen. 12 klasser indgik herudeover i et længerevarende integrations- og huskunstnerprojekt, bla. med billedkunstner Jens Bohr, der endte op med elevudstilling og elevernes stenalderperformances i Vollsmose Kulturhus. Projektet blev indstillet til finalen om Den Fynske Kulturpris 2013. Undervisningsmateriale til 3. - 6- klassetrin produceret til forestillingen og forfattet af historiker Pia Sigmund og antropolog Anette Jahn kan findes på www.maarhoj.dk Læs mere om projektet: www.maalefortaelleteater.dk I samarbejde med Østfyns Museer. Hør også Anette Jahns nyeste stenalderfortælling: "Hårfagers stemme". Denne forestilling turnerer og kan stadig bookes på www.maalefortaelleteater.dk Begge forestillinger er indspillet på CD og kan bestilles samme sted.