Måle
Hestegang ved Måle Damgård i Måle. Billedet tilhører Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Måle Damgård i Måle. Billedet tilhører Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Målegård i Måle. Billedet tilhører Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Syregård i Måle. Billedet tilhører Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Højvang i Måle. Billedet tilhører Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Postkort. Gadeparti fra Maale
Intro
Ligesom sognebyen Viby hører nabolandsbyen Måle til blandt landets bedst bevarede landsbymiljøer, og tilmed støder begge landsbyer op til herregården Hverringes vidtstrakte marker langs Kertemindebugten og Storebælt.
Det nutidige navn 'Måle' er udviklet fra det middelalderlige 'Mal-høgh', der formentlig betyder 'tinghøj'. Havde Viby områdets centrale helligdom, "viet", så var tingstedet åbenbart placeret lige ved siden af.
De sidste rester af fæstesystemet overlevet i dette sogn helt op i nutiden, og den sene overgang til selveje har medvirket til, at landsbyerne med deres gårde og huse blev bevaret i nogenlunde uændret stand. Ved landboreformerne for godt 200 år siden valgte man at udskifte de to landsbyer i stjerneform, således at flest mulige gårde kunne forblive i landsbyen og kun få gårde blev flyttet ud. Med til at fastholde det gamle præg er også, at man på Hindsholm sværgede til bindingsværksbyggeriet, i nogle tilfælde helt op til Første Verdenskrig.
Landsbyen Måle lå umiddelbart nord for Hverrringe, der ejede hele landsbyen. Måske var naboskabet rigeligt tæt, eller måske var herregården blot ude efter mere jord. I hvert fald inddrog herregården egenmægtigt den gamle landsbys tofter o. 1515 og flyttede i stedet gårde og huse to kilometer mod nordøst ud til strandskoven. Herved kom Måle til at ligge usædvanligt tæt ved havet. De fleste landsbyer er anlagt på deres nuværende sted i 1000-1100-tallet, og da var frygten for sørøveroverfald (venderne) stærk nok til, at man søgte ly af mægtige strandskove, og helst mindst tre kilometer ind i landet.
På markerne omkring Bluesbjerg, hvor "Gamle Måle" lå, findes endnu gadekæret, kaldet "Gammelkær", og arealerne her omkring er oversået med lerklining og potteskår fra de gamel gårde og huse. Men det nye Måle kom også til at ligge ganske smukt i ly af skove, strandoverdrev og den mægtige Målebakke, der træder i karakter ved sommerens lokale "Tour de France"-løb. Den synlige del af Måle ligger lige på kanten af Hverrringes marker, og det er da også tydeligt, at de små ejendomme her har været knyttet som landarbejderboliger til godset.
Op igennem den idyllisk slyngede bygade bemærkes bl.a. Damgården med et af de yderst få bevarede såkaldte "hestegangshuse". I det ottekantede hus travede hestene rundt og rundt og leverede dermed igennem et trækspil drivkraft til den første generation af små tærskemaskiner og kornrensemaskiner. I virkeligheden et motorhus fra dengang begrebet 'hestekraft' virkelig havde mening.
På vej ud af landsbyen op over Målebakke er der mod øst en storslået udsigt over Storebælt og urskovsøen Romsø, der ligeledes hører under Hverrringe.