Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Mynderup
Intro
Mynderup er nævnt første gang 1417 som Mønderup. Forleddet er mandsnavnet Mundi. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 241 ha store ejerlav var i 1688 kun 30% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af eng og skov. I 1664 takseredes byens skove til 48 svins olden. Byen havde i 1688 trevangsbrug i vangelag med Hundstrup. På grund af den ekstensive udnyttelse takseredes byen i 1684 ret lavt til 24 tdr. htk. mod 33 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt, muligvis fordi ejerlavet tidligere har rummet en hovedgård.

Voldstedet Fløjtrup findes bevaret i Mynderup Hestehave. Mynderup er udparcelleret af Hundstrup ejerlav. Mynderup blokudskiftedes i 1802, og siden er 3 gårde flyttet ud.

Godsejere og selvejere
Løgismose havde en enkelt gård i byen o. 1500. Hertil kom 2 selvejergårde som kronen i 1580 bortmageskiftede til den indensogns hovedgård Flintholm. Flintholm kom imidlertid ikke til at spille den store rolle i byen. I 1664 var Nakkebølle dominerende godsbesidder med 5 gårde. Nabohovedgården Skjoldemose havde i 1778 2 gårde. Endnu i 1844 var langt størsteparten af byen i fæste.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde ligger fra 1500-tallet til 1844 på 7-8 og stiger herefter i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Ligesom hus- og befolkningsekspansionen i det 19. årh. som helhed har normalt omfang. Gårdene var i 1684 forholdsvis små, og der fandtes flere egentlige småbol i byen. Mynderup synes aldrig egaliseret.


Areal
241 ha. heraf opdyrket i 1688: 30%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1802

Udskiftningstype
Blokudskiftning.