Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Mygind
Intro
Mygind er nævnt første gang 1431 i formen Miuging. Forleddet er en afledning af tillægsordet mug, som betyder blid. Efterleddet er en afledningsendelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Holevad sogn opmåltes under et ved udskiftningen. Opdyrkningsprocenten i sognet i 1688 var 62%. Holevad sogn er præget af en ejendommelig små bebyggelsesstruktur med små byer på 3-4 gårde som de største enheder. Mygind bestod o. 1800 af en kerne på 2 gårde (heraf 1 dobbeltgård) samt syd herfor enestegården Mygindgård, der formentlig er udflyttet i 1700-tallet i forbindelse med en strukturændring i byen (jfr. nedenfor). Mod vest i ejerlavet ligger den tidligere annexpræstegård Holevadgård i forbindelse med kirken. Mygind havde i 1684 tovangsbrug med en mark i årlig drift tilknyttet og takseredes da til 36 tdr. htk. Mygind blokudskiftedes i 1792, og siden er 2 gårde flyttet ud, hvorved bytomten er opløst. Godsejere og selvejere Byen bestod i 1583 af 3 egaliserede selvejergårde under kronlenet Hagenskov. Den ene af disse gårde frikøbtes til selveje i 1506 og havde da samme landgilde som i 1583. Formentlig har byen således i senmiddelalder bestået af 3 egaliserede kronfæstegårde. Endnu i 1664 bestod byen af 3 store gårde a 13 tdr. htk. med skove til ialt 6 svins olden. Byen var nu fæstegods under kronen. Efter overgangen til adelsbesiddelse ændrede byen struktur. I 1775 lå byen under Brahesborg, og den bestod da af 1 gård på 14 tdr. htk. og 2 gårde a 6 tdr. htk. Endnu i 1844 besad Brahesborg 2 gårde og 4 huse i byen, men inden 1903 er overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Byen bestod i 1500-1600-1700-tallet af 3 gårde, der inden 1792 var blevet til 4 i forbindelse med en dobbeltgårds deling. I løbet af det 19. årh. vokser hus- og befolkningstal meget markant bl.a. i forbindelse med fremkomsten af en bydel omkring Holevad kirke. Gårdene var i 1684 meget store. Byen fremstår allerede som egaliseret i senmiddelalderen.

Areal
Holevad sogn: 594 ha heraf opdyrket 1688: 62%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Prospekt af landsbyen Mygind.