Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Munkebo
Intro
Munkebo er nævnt første gang 1231 i formen Munkæboth, Munkæbothæ. Forleddet er navneordet munk. Efterleddet er ’-bo’, der kommer af bod og betyder ’bygning til midlertidigt ophold, fæbod’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Det 591 ha. store ejerlav, hvoraf 46% var opdyrket i 1688, takseredes i 1664 til et landgildehartkorn på 150 tdr., medens opmålingshartkornet fra 1688 faldt til 83 tdr. Dette hårde landgildetryk er typisk for kystbyer med fiskerimuligheder. Allerede i 1500-tallet omtales Garup Mark ved nuværende Garbækstofte, utvivlsomt vidnesbyrd om en nedlagt landsby. Godsejere og selvejere Allerede i 1200-tallet ejede kronen gods i Munkebo, der i senmiddelalderen udgjorde et særskilt birk. I 1400-tallet var dette birk inkl. 4 selvejergårde en overgang pantsat. Øvrige besiddere i senmiddelalderen var Skt. Knuds Kloster, Munkebo Kirke og præst, samt en Odenseborger. Netop Odenseborgerne havde særskilte interesser i byen. I 1570 fik de tilladelse til fri ind- og udskibning ved Munkebo. Endnu i 1664 var langt hovedparten af byen på kronens hænder. Men i 1679 får Ulriksholm/Østergård skøde på jus patrontus til kirken, og i 1718 havde godset samlet 13 gårde og 2 huse i Munkebo. I 1736 oprettede Ulriksholm et hospital i byen, der imidlertid senere er blevet nedlagt. Overgangen til selveje var stort set fuldbyrdet inden 1844 matriklen. Litteratur: E. Porsmose: Stordrift og Fællesdrift. Fynske Årbøger 1978. Landsbyens udvikling Gårdtallet er ret stabilt fra 1511 til 1688, men svinder herefter ind med 2 som følge af gårdsammenlægninger på Ulriksholm gods. Ekspansionen i det 19. århundrede er unormalt kraftig. Hustallet er meget højt allerede i 1600-tallet - et vidnesbyrd om kystmulighederne herunder ladepladsfunktioner. Igennem det 19. århundrede udviser husene en voldsom ekspansion ligesom befolkningsvæksten ligger i overkanten af det normale. Gårdstørrelsen var i 1688 lav og denne tendens forstærkes igennem det 19. århundrede.

Areal
591 ha heraf opdyrket 1688: 46%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning, mange små rektangulære lodder i den Ø ende, større blokke i den V ende og midtpå.


Luftfotografi. Udsigt over rækkehusbebyggelse i Munkebo. Lindøværftets boliger.


Luftfotografi. Udsigt over Lindøværftet med Munkebo i baggrunden.


Munkebo Kirke. Billede fra DIS Danmark