Munkebakken
Udsyn fra Sandbjerget senere kaldet Munkebakken.
Postkort med udsigt fra Munkebakken
Fest på Munkebakken.
Intro
Munkebakken er et sandbjerg og en del af Mogenstrup Ås, der strækker sig fra Mogenstrup og nordvest ad Fruens Plantage til midt i centrum.
I 1927 blev Munkebakken beplantet for at lave en folkepark. Fra udsigtstårnet på Munkebakken kan man se langt ud over Næstveds tage, tårne og trækroner.
.
''Sandbjerget''
Munkebakken er et sandbjerg og en del af Mogenstrup Ås - en ås er en lang bakke. Der er flere forklaringer på åsens opståen, en naturvidenskabelig og en fra sagnenes verden.
Ifølge naturvidenskaben er åsen en smeltevandsaflejring med grus og sand, som blev tilbage, da isen forsvandt i slutningen af istiden for ca. 10.000 år siden.
Sagnene derimod fortæller, at åsen er lavet af Fladsåtrolden, der ville dække Næstved med sand, fordi kirkeklokkerne larmede. Desværre for trolden gik der hul i sækken, og sandet dryssede ud under hans vandring mod Næstved, og på den måde blev åsen dannet. Sandbjerget er resterne af sandet fra sækken.
''Hvad skal bjerget hedde?''
I 1927 blev sandbjerget plantet til for at lave en folkepark, men den manglede et navn. I daglig tale kaldte folk den for ”Knolden”, men det var ikke godt nok til den nye park. I avisen var der forslag til det nye navn - blandt andet Troldebakken, Granbakken og Munkebakken. Navnet Munkebakken blev valgt og sparkede ”knolden” af vejen.
På Munkebakken findes et lille amfiteater, et udkigstårn og bl.a. mindestenen for Peder Bodilsen, som stiftede Skovklosteret i 1135. Munkebakken er ca. 2 ha og er på det højeste punkt 48 meter over havet.
''En udsøgt udsigt ''
På Munkebakken kan man benytte udsigtstårnet. Derfra er der frit udsyn over byens tage, tårne og trækroner. Udsigtstårnet er placeret ovenpå den vandcisterne, der indtil 1938 forsynede vandhanerne i Næstved
''Munke af træ og bronze''
Tidligere var der på Munkebakken en elmeallé, men elmetræerne overlevede ikke elmesygen og senere opstod ideen med at udskære skulpturer af de døde træer. Jens Andersen har udskåret munkene af døde elmetræer i 1998. For hver af munkene har Jens Andersen haft forskellige munkeordener fra Næstved som forbilleder.
Munkene af elmetræ havde en begrænset levetid og derfor besluttede Næstved Byråd i 2004 at sikre skulpturerne, ved at få lavet aftryk til forme med henblik på at udføre bronzeafstøbninger på et senere tidspunkt. At få udført bronzeafstøbningerne var en stor udgift og derfor opstod ideen om et sponsorprojekt.
Sponsorprojektet var et samarbejdsprojekt mellem Næstved Egnens-Udviklingsselskab og Næstved Kommune. Næstved Kommune og sponsoren delte udgiften og betalte hver 50.000 kr. Sponsoren fik til gengæld den originale træmunk. Samtidig fik sponsoren opsat en metalplade og indgravering af firmanavn og årstal.
''Munkestatuerne''
''Munk i bøn (sponseret af Brand af 1848 Fonden)''
Benediktinermunkene kom til Næstved i 1135 og deres tilholdssted var Skovklosteret, som i dag er Herlufsholm Skole. Benediktinermunkenes dragt svarer til vore dages præstekjole, som kaldes en cucula. Munkenes hår var klippet i tonsur, som symboliserer Kristi tornekrans. Benediktinerordenen var en sluttet kreds af munke, som sjældent viste sig udenfor klosteret.
''Munk med rosenkrans ''
Munke fra franciskanerordenen havde deres tilholdssted hvor Axeltorv ligger i dag. De var tiggermunke og levede i yderste fattigdom. Derfor skulle deres klæder bestå af kasseret tøj som blev lappet med sækkelærred, hvilket refererer til deres navn: De Grå Brødre. Selve dragten holdes sammen med et reb med tre knuder, som symboliserer de tre klosterløfter: Troskab, lydighed og kyskhed.
''Munk på rejse (sponseret af Bikubens Fusionsfond v/Danske Bank)
''Dominikanermunkene kom til Næstved i ca. 1242. Deres kloster lå, hvor Ostenfeldtstiftelsen ligger i dag. Sortebrødrene stod for den spanske inkvisition og slog hårdt ned på dem, der havde en anden tro. Munkene sikrede sig jordisk guld til den spanske orden, ved at messe for de rige godsejere og sikrede dem dermed en plads i Himmerrige.
''Munk med lægeurt (sponseret af Komiteen for Næstved Plakaten)
''Benediktinermunken bærer et forklæde udenpå kjortlen, som kaldes et skapular. Munkene måtte ikke eje andet end en pung med sygrej og en kniv, som de bar i en rem om livet. Munkene fungerede som læger, botanikere og forskere. Munken har en gren af galnebær i hånden.
''Munk med greb (sponseret af Næstvedegnens Landbrugsfond)
''Denne munk er en lægbror, som er en munk, der ikke er præst. Munken er gengivet med en greb for lægbrødrene ville gerne leve klosterlivet uden den teologiske uddannelse. Lægbrødrene varetog det praktiske arbejde på klostrets gårde og lavede tømrer- og snedkerarbejde.
''Munk med relikvieskrin (sponseret af Nordea-fonden)
''I klostrene var der også elever og kordrenge. Denne dreng kunne være en elev, eller måske en kordreng i et benediktinerklostres latinskole. Drengen holder et helgenskrin, som kan indeholde jordiske rester af en helgen eller andre værdifulde relikvier.
''Munk med bønnebog (sponseret af Lunex Huse Aps)
''Denne Franciskanermunk holder en bønnebog i den ene hånd og en vievandsflakon i den anden. Munken er i gang med at bede en bøn, som måske skal sikre en god høst.
Benediktinermunkene: 1135-1560 på Skovkloster, som i dag er Herlufsholm Skole.
Franciskanermunkene: Ca. 1240-1536 i Gråbrødreklosteret, hvor Axeltorv ligger i dag.
Dominikanermunkene: Ca. 1266-1536 i Sortebrødreklosteret, hvor Ostenfeldtstiftelsen/Sortebrødreanlægget ligger i dag.
Dominikanernonnerne: Ca. 1410-1580'erne i Gavnø Kloster, hvor Gavnø Herregård ligger i dag.