Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Munkebakken
Intro
Munkebakken er et sandbjerg og en del af Mogenstrup Ås. I 1927 blev Munkebakken beplantet for at lave en folkepark. Fra udsigtstårnet på Munkebakken kan man se langt ud over Næstveds tage, tårne og trækroner.

Trold eller istid

Sandbjerget
Munkebakken er et sandbjerg og en del af Mogenstrup Ås - en ås er en lang bakke. Der er flere forklaringer på åsens opståen, en naturvidenskabelig og en fra sagnenes verden.

Ifølge naturvidenskaben er åsen en smeltevandsaflejring med grus og sand, som blev tilbage, da isen forsvandt i slutningen af istiden for ca. 10.000 år siden.

Sagnene derimod fortæller, at åsen er lavet af Fladsåtrolden, der ville dække Næstved med sand, fordi kirkeklokkerne larmede. Desværre for trolden gik der hul i sækken, og sandet dryssede ud under hans vandring mod Næstved, og på den måde blev åsen dannet. Sandbjerget er resterne af sandet fra sækken.


Op på knolden

Hvad skal bjerget hedde?
I 1927 blev sandbjerget plantet til for at lave en folkepark, men den manglede et navn. I daglig tale kaldte folk den for ”Knolden”, men det var ikke godt nok til den nye park. I avisen var der forslag til det nye navn - blandt andet Troldebakken, Granbakken og Munkebakken. Navnet Munkebakken blev valgt og sparkede ”knolden” af vejen.


En på opleveren

En udsøgt udsigt
På Munkebakken kan man benytte udsigtstårnet. Derfra er der frit udsyn over byens tage, tårne og trækroner. Udsigtstårnet er placeret ovenpå den vandcisterne, der indtil 1938 forsynede vandhanerne i Næstved.

Munke af bronze
På Munkebakken kan man opleve munkestatuerne, der oprindelig var lavet af elmetræer, der var blevet syge. De munke, du kan se nu, er bronzeafstøbninger af træstatuerne. Munkene minder os om nogle af de munkeordener, som sortebrødrene og gråbrødrene, som engang befolkede Næstved



Postkort med udsigt fra Munkebakken


Udsyn fra Sandbjerget senere kaldet Munkebakken.


Fest på Munkebakken.