Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Munke
Intro
Munke er nævnt første gang 1486 i formen Munekeø. Efterleddet ’-ø’ henviser til, at man tidligere har opfattet Avernakø, Korshavn og Munke som tre øer. Forleddet munk sigter rimeligvis til, at Munke fra den tidligste overlevering har tilhørt Holme Kloster, det nuværende Brahetrolleborg.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 121 ha store ejerlav var i 1682 opdyrket 67%. Byen havde da en form for tovangsbrug med 4-årig rotation og takseredes til 24 tdr. htk. i i 1684 og tilsvarende til 24 tdr. i 1844. Byens gårde svarede bl.a. torsk i landgilde og øens gårde benævnes i 1690 fiskergårde. Munke synes udflyttet og udparcelleret fra Avernakø bys ejerlav. Avernakø har en tid været eget birk med tingsted i Munke. Byen stjerneudskiftedes i 1824, og siden er en gård flyttet ud. Godsejere og selvejere Munke tilhørte, som det fremgår af navnet, et kloster nemlig Holme Kloster. Efter reformationen afhændede kronen klostret til adelsbesiddelse (Rantzausholm, senere Brahetrolleborg), og byens 5 egaliserede gårde lå endnu under det tidligere kloster i 1661. I forbindelse med inddragelsen af Kaj Lykkes gods overgik byen til kronen inden 1664. Kronen var herefter i besiddelse af hele Avernakø, der i 1718 afhændedes til Egeskov. I 1766 afhændede Egeskov øen til stamhuset Hvedholm (grevskabet Brahesminde). Endnu i 1844 befandt øen sig under grevskabet, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret 5 fra 1610 til 1903. I løbet af det 19. årh. kommer 8 huse til, ligesom der er tale om en forholdsvis beskeden befolkningsvækst. Gårdene var i 1684 forholdsvis små, som typisk for ø-landsbyer. Byens 5 gårde var allerede egaliseret i 1664. Der skete en ny egalisering mellem 1778 og 1787. I 1787 bestod byen af 5 gårde a 4-5-2-2 tdr.htk.

Areal
121 ha. heraf opdyrket i 1688: 67%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1824

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning vifteform på grund af randbyplacering.