Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Mullerød
Intro
Mullerød er nævnt først gang 1475 i formen Mwlrwdh. Forleddet kan være navneordet ænyda, som betyder mørke, mulm. Efterleddet er ’-rud’, der betyder rydning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Den lille rydningsby er opstået ved udparcellering af Skårups langstrakte ejerlav ud i kystskovbæltet. Foruden Mullerød anlagdes her enestegårdene Simmersholm og Ørbæk, der begge omtales fra slutningen af 1400-tallet. Mullerød takseredes i 1684 til 22 tdr. htk. Byen havde da dyrkningsfællesskab med Skårup-Ørbæk-Simmersholm. Marken var inddelt i 4 vange, der dyrkedes i treårig rotation. I 1664 takserede byens skove kun for 10 svins olden. Byen blokudskiftedes i 1789, og siden er 1 gård flytte ud. Godsejere og selvejere Ved et skifte vedrørende Løgismose gods i 1475 optræder 1 gård i Mullerød. I 1496 lå der under godset 2 gårde i Mullerød, hvoraf den ene (på 8 ørte skyld) havde 2 fæstere, medens den anden gård havde en skyld på det halve. Muligvis drejer det sig om hele bebyggelsen. I 1548 optræder 2 egaliserede gårde i Mullerød under Hesselagergårds gods. I 1664 var 2 af gårdene overgået til kronen (en til kapellaren i Assens, en til Hagenskov len), medens adelsgården tilhørte Braheborg. Gårdene Simmersholm (21 tdr. htk.) tilhørte på dette tidspunkt Hagenskov, medens Ørbæk (19 tdr. htk.) lå til Løgismose. I 1779 ejede det nu adelige gods Hagenskov/Frederiksgave stadig de 2 ovennævnte gårde, medens Skovgårde ejede en af de øvrige gårde i Mullerød. De to godser var fortsat ejere i 1844, men inden 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret 3 fra 1600 til 1774, men stiger herefter til det dobbelte i forbindelse med overgangen til selveje, ligesom hustallet stiger markant frem til 1844. Befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 overgår da også det normale. Gården var i 1684 forholdsvis store, og byen havde da et egaliseret præg.

Areal
Dyrket areal 1682: 120 tdr. land.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning aflange blokke.


Postkort. Købmandshandel i Mullerød. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.


Postkort. Mullerød Skole. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.