Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Morud
Intro
Morud er nævnt første gang 1421 i formen Morwth. Forleddet er måske navneordet mo, der er en slags sort ler. Efterleddet er rud, der betyder rydning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 187 ha store ejerlav var i 1682 49% opdyrket, hvilket svarer til det fynske gennemsnit, men er overraskende meget i forhold til Moruds skovbygdplacering. Foruden landsbyen Morud rummer ejerlavet 3 enestegårde 'Morudgårde', der rundt regnet lægger beslag på den nordlige halvdel af ejerlavet. Til disse gårde er den store Morudskov knyttet. Den takseredes i 1664 til 200 svins olden og hørte til Enggård (Gyldensteen). Skoven betragtedes senere som et selvstændigt ejerlav under Gyldensteen, hvilket forklarer den høje opdyrkningsprocent (dyrket areal i 1682 i forhold til ejerlavsareal o. 1800). Ejerlavet takseredes til 35 tdr. htk. i 1684 og tilsvarende til 33 tdr. htk. i 1844. Morud by havde i 1682 ikke noget vangesystem, men den enkelte gårds jord lå i løkker. Springet til enestegårdene Morudgårde er således ikke langt. Morud synes oprindeligt anlagt som rydningsby på Farstrups skovarealer. Længere mod syd er der foretaget yderligere skovrydning, hvilket har ført til udparcellering af enestegårdene Elverud, Store Travn og Lille Travn. Langesø hovedgård blev udvidet før 1690 og o. 1718 med uspecificeret gods, muligvis medgik hertil en del af Moruds ejerlavs vestlige del. Morud er blokudskiftet 1792, og senere er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Morudgård omtales allerede 1396. Omkr. 1500 var der i hvert fald 2 gårde af navnet. Den ene tilhørte Odense-bispen og gav i landgilde 1/2 td. smør, den anden lå til Ivernæs (Wedellsborg) og havde samme landgilde. Til begge godskomplekser hørte endvidere gårde i Morud By. Odensebispen havde 1 gård i Morud (afgift 1/2 td. smør), medens Ivernæs oprindelig har ejet flere. Inden 1467 skænkede Knud Henriksen Gyldenstjerne (til Ivernæs) gods i Morud til Skt. Hans Kloster, og ved det store Ivernæsskifte i 1520 fulgte Morudgård Enggård delen, medens en gård i Morud by fulgte Kærsgård delen. I 1664 var Enggård i besiddelse af 2 gårde (en delt?) i Morudgårde med skov til 200 svins olden, medens Langesø ejede den sidste gård i Morudgårde foruden 1 gård i Morud. Kronen ejede da 1 gård samt Morud Mølle (til Odense Hospital). Morud by angives at have skov til 19 svins olden. I 1773 var møllen (med 11/2 td. htk. jord) overgået til Langesø gods, medens Gyldensteen i 1783 stadig besad Morudgård (de to gårde nu sammenlagt til en på 13 tdr. htk.). I 1844 var Langesøs andel steget yderligere til 4 gårde, medens Nislevgård tilsvarende ejede 4 gårde i Morud (og Morudgårde). Endnu i 1903 var Langesøs fæstegods intakt. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i selve Morud synes fra 1511 til 1844 at have været 6 (inkl. Møllegården) for herefter at stige svagt. Hustallet er endnu i 1844 lavt, men stiger herefter markant. Befolkningen mere end fordobles fra 1787 til 1901. I det 20. årh. har bebyggelsen udviklet sig som stationsby. Gårdene var i 1684 meget små, som det er typisk for skovbygden, og bebyggelsen havde et egaliseret præg. Morud Mølle nævnes første gang i 1610.

Areal
Morud og Morudgårde: 187 ha heraf opdyrket 1688: 49 %.

Driftssystem
Individuelle indelukker

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
blokudskiftning